Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1664645_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 432 (Alm. del) af 9. august
2016
Spørgsmål
Hvor meget ville strukturelt BNP og beskæftigelse være større i 2016, såfremt
man i 2006 helt havde afviklet topskat og registreringsafgift, stoppet tilgangen til
efterløn og havde sænket selskabsskatten med 9,5 point udover de sænkelser der
efterfølgende er realiseret (dvs. satsen i 2016 vil være på 12,5 pct.)? Forslagene
antages finansieret af lavere vækst i det offentlige forbrug i årene 2006-2026?
Svar
Forslagene er vurderet ved deres varige virkning på den strukturelle offentlige
saldo, strukturelt BNP og strukturel beskæftigelse i 2016-niveau,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Varig virkning på strukturel offentlig saldo, strukturelt BNP og strukturel beskæftigelse (2016-niveau)
Offentlig saldo
(Mia. kr. 2016-niveau)
BNP
(Pct.)
Beskæftigelse
(1.000 fuldtidspersoner)
Afskaffelse af topskat
1)
Afskaffelse af registreringsafgift
2)
Reduktion af selskabsskattesatsen
til 12,5 pct.
3)
Stop for tilgang til efterløn
4)
I alt
-8,2
-9,1
-13,9
4
-27,2
0,5
0,5
0,7
0,5
(2040)
2,2
8,4
9,0
3,2
13
(2040)
33,6
Vurderingen af afskaffelsen af topskatten er opgjort med udgangspunkt 2023-regler i 2016-niveau og bygger
på 2013-data, der er fremskrevet til 2016-niveau.
2)
Vurderingen af afskaffelsen af registreringsafgiften er opgjort i varig virkning på afgiftens strukturelle niveau.
Det er antaget, at sammensætningen af arbejdsudbudsvirkningen på hhv. timeeffekt og deltagelseseffekt om-
trent svarer til et gennemsnit af virkningerne af hhv. en ændring i topskattesatsen og en ændring i beskæfti-
gelsesfradraget (baseret på stilleskrueberegninger med 2023-skatteregler).
3)
Vurderingen af reduktionen af selsskabsskattesatsen er baseret på Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246,
der er fremskrevet til 2016-niveau.
4)
Vurderingen af stop for tilgang til efterløn er baseret på Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 139.
Forslagets virkning på strukturelt BNP og strukturel beskæftigelse er opgjort i 2040, idet det dog skal
bemærkes, at beskæftigelseseffekten er noget højere i årene før 2040. Virkningen på den strukturelle saldo er
opgjort ved forbedringen af den finanspolitiske holdbarhedsindikator.
Kilde: Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 246 (Alm.del) af 9. april 2014, Svar på Beskæftigelsesudvalgets
spørgsmål nr. 139 (alm.del) af 3. december 2015, Skatteministeriet og egne beregninger.
1)
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om hvor meget strukturelt BNP og beskæftigelse ville være større i 2016, såfremt man i 2006 helt havde afviklet topskat og registreringsafgift, stoppet tilgangen til efterløn og havde sænket selskabsskatten med 9,5 point ud over de sænkelser der efterfølgende er realiseret (dvs. satsen i 2016 ville være på 12,5 pct. ), til finansministeren
Side 2 af 2
De pågældende skatter og afgifter samt efterlønsordningen er ændret i perioden
fra 2006 til 2016 og virkningerne af besluttede regelændringer er i nogle tilfælde
stadig under indfasning. Der er foretaget en beregning af forslagenes varige virk-
ning ovenpå den allerede vedtagne politik på områderne. Dvs.
tabel 1
fx viser virk-
ningen af at afskaffe topskatten i forhold til det, som allerede er vedtaget i tidligere
skattereformer, herunder skatteaftale 2012, som er fuldt indfaset i 2023.
Forslagenes virkninger er vurderet isoleret, og der er således ikke taget højde for
samspilseffekter, hvilket vil sige, at skatte- og afgiftsforslagene i nogen grad vil
kunne påvirke hinanden. Det betyder, at forslagenes samlede adfærdseffekter kan
være overvurderede.
Ses der imidlertid bort fra sådanne samspilseffekter, svækker forslagene den struk-
turelle saldo med godt 27 mia. kr. Forslagene forøger den strukturelle beskæftigel-
se med knap 34.000 personer og strukturelt BNP med ca. 2,2 pct.
De offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) er ca. 471 mia. kr. i 2016. Det
offentlige forbrug vil varigt skulle reduceres med godt 6 pct. for at opveje forsla-
genes samlede svækkelse af den strukturelle offentlige saldo.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeren