Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. august 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 432 (Alm. del) af 8. august
2016
Spørgsmål
Hvordan vil det påvirke de offentlige budgetter, hvis man fritager elbiler for
registreringsafgift, og samtidig ikke tillader at import og salg af nye benzin- og
dieselbiler i Danmark fra 2025?
Svar
Indførelsen af forbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler
forudsætter, at EU's regler om fri bevægelighed og statsstøtte iagttages.
Et forbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler i Danmark vil hindre
varernes frie bevægelighed. I medfør af TEUF (Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde) art. 34, der omhandler forbud mod kvantitative
restriktioner imellem medlemslandene, er der som udgangspunkt i EU-retten
forbud mod sådanne hindringer.
Dette gælder dog ikke, hvis indførelsen heraf kan retfærdiggøres i legtime hensyn,
som fx kan være miljøhensyn. Ved vurderingen af, om en hindring af den frie
bevægelighed kan retfærdiggøres, skal det EU-retlige proportionalitetsprincip
imidlertid også iagttages, dvs. at det pågældende forbud skal stå i et rimeligt
forhold til de konkrete miljøhensyn, som forbuddet søger at adressere. Et
totalforbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler er yderst vidtgående,
og det må forventes, at de gavnlige miljøeffekter, som søges opnået ved
indførelsen af sådanne forbud, kan opnås ved mindre indgribende
foranstaltninger.
På denne baggrund vurderes det umiddelbart, at et sådant forbud vil være i strid
med EU-rettens regler om varernes fri bevægelighed.
Det bemærkes desuden, at indførelsen af en afgiftsfritagelse for elbiler kombineret
med et totalt import- og salgsforbud for nye benzin- og dieselbiler efter en samlet
vurdering vil kunne anses for at udgøre (indirekte) statsstøtte til fordel for
producenter og forhandlere af elbiler. Statsstøtte er som udgangspunkt ikke tilladt,
jf. TEUF artikel 107, stk. 1. Europa-Kommissionen kan dog tillade statsstøtte,