Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1660016_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31.august 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 429 (Alm. del) af 3. august
2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Hvad vil virkningen på de offentlige finanser være af at fjerne seniorjobordningen
og hvorledes vurderes det, at en afskaffelse af ordningen vil påvirke den private
beskæftigelse?
Svar
Seniorjobordningen er for personer, der opbruger dagpengeperiode inden for fem
år inden efterlønsalderen, og som er berettiget til efterløn. Ordningen giver den
ledige ret til ansættelse i en kommune. Personer i seniorjob aflønnes med over-
enskomstmæssig løn. Det indebærer, at personer i seniorjob i modsætning til
andre dagpengemodtagere har udsigt til en indkomstfremgang efter opbrug af
dagpengeretten.
En analyse
1
af afgangen fra ledighed til beskæftigelse viser, at afgangen fra ledig-
hed stiger i perioden omkring opbrug af dagpengeretten for personer, der ikke har
ret til et seniorjob. Samtidigt observeres der ikke merafgang i perioden omkring
opbrug af dagpengeperioden for personer med ret til et seniorjob. De samme re-
sultater gør sig gældende, når afgangsrater for 45-50-årige dagpengemodtagere
sammenlignes med personer, der har ret til et seniorjob,
jf. figur 1 og 2.
Analysen peger således på, at personer med ret til seniorjob har en længere
dagpengevarighed. Dette resultat skal ses i lyset af, at udsigten til en indkomststig-
ning fra dagpenge til seniorjob reducerer afgangen fra ledighed til ordinær beskæf-
tigelse, både under og efter dagpengeperioden.
1
Analyse af seniorjobordningen,
Økonomisk Analyse, Finansministeriet, www.fm.dk.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 429: MFU spm. om, hvad virkningen på de offentlige finanser vil være af at fjerne seniororordningen, til finansministeren
1660016_0002.png
Side 2 af 2
Figur 1
Afgang til beskæftigelse for nyledige i 1.
halvår 2011, personer med ret til seniorjob og
øvrige ledige
Pct.
6
5
4
Pct.
6
5
4
Figur 2
Afgang til beskæftigelse for nyledige i 1.
halvår 2011, personer med ret til seniorjob og
45-50-årige
Pct.
6
5
4
3
2
Pct.
6
5
4
3
2
3
2
1
0
26
52
78
104
Ret til seniorjob
Ledige ekskl. personer med ret til seniorjob
130
Uger
3
2
1
0
1
0
26
52
78
104
45-50-årige
1
0
130
Uger
Ret til seniorjob
Anm.: Personer, der modtager kompensationsydelsen forud for seniorjob, og personer i seniorjob betragtes
ikke som afgået fra ledige i opgørelsen. Afgangsraterne for de 45-50-årige og gruppen personer, som
har udsigt til seniorjon, er udglattet med et 3 ugers glidende gennemsnit. I analysen genindplaceres
personer i deres oprindelige ledighedsforløb, hvis de falder tilbage i ledighed efter en periode af
kortere eller længere varighed uden at have optjent retten til maksimal dagpengeperiode.
Kilde: Egneberegninger på lovmodellensdata og DREAM.
Det skønnes på baggrund af analysen, at seniorjobordningen svækker den private
beskæftigelse
2
med omkring 2.400 personer og de offentlige finanser med ca. 0,8
mia. kr.
Tabel 1
Strukturelvirkning på de offentlige finanser og arbejdsudbud af afskaffelse af seniorjobordningen
Merudgifter, varig virkning
mio. kr. (2016-pl.)
Afskaffelse af seniorjobordningen
-800
Arbejdsudbud
(personer)
2.400
Anm.: Beregningerne bygger på en en effektanalyse af seniorjob. Resultater fra denne effektanalyse er anvendt i
dagpengemodellen for at foretage de konkrete konsekvensberegninger. Dagpengemodellen blev udviklet af
Finans- og Beskæftigelsesministeriet for Dagpengekommissionen. I beregningerne er det antaget, at tilpas-
ninger af ordningen gælder for personer, der påbegynder et seniorjob efter 2016.
Kilde: Egne beregninger. Tallene er afrundet til nærmeste hundred i tabellen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Afskaffelse af seniorjobordningen forventes at øge den private beskæftigelse, da det isoleret set vil indebære færre offent-
lige lønudgifter. Det vil øge privatforbruget og investeringerne, dels fordi en lavere samlet beskæftigelse medfører lavere
lønstigninger. Det øger den private beskæftigelse indtil der igen er en strukturel ligevægt på arbejdsmarkedet. Dette er også i
tråd med de historiske erfaringer i Danmark og andre lande.
2