FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om baggrunden for, at holdbarhedsindikatoren HBI ifølge Danmarks Konvergensprogram 2016 anvendes som indikator for holdbare offentlige finanser på lang sigt, og at HBI’en altid skal være mindst nul, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. september 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 425 (Alm. del – § 7.

Finansministeriet) af 3. august 2016

Spørgsmål

Hvad er baggrunden for, at holdbarhedsindikatoren HBI ifølge Danmarks Kon-

vergensprogram 2016 anvendes som indikator for holdbare offentlige finanser på

lang sigt, og at HBI’en altid skal være mindst nul? Ministeren bedes herunder re-

degøre for de usikkerheder, der er forbundet med estimationen af HBI’en.

Svar

Finanspolitikken siges at være holdbar, hvis den økonomiske politik, der indgår i

den mellemfristede plan – herunder skattepolitikken og indretningen af de offent-

lige ydelser – kan fastholdes i årene efter, uden at det fører til en uholdbar (ek-

splosiv) udvikling i den offentlige gæld i forhold til BNP på langt sigt.

Vurderingen af, om finanspolitikken er holdbar i denne forstand, foretages på

baggrund af en langsigtet fremskrivning:



Heri indregnes de overordnede finanspolitiske mål og prioriteringer, der poli-

tisk er taget stilling til inden for planlægningshorisonten. Med

DK2025 – Et

stærkere Danmark

udvides planlægningshorisonten fra 2020 til 2025.



Efter planlægningsperioden fremskrives de offentlige finanser på baggrund af

beregningstekniske principper om finanspolitikken samt det makroøkonomi-

ske forløb. De beregningstekniske principper indebærer blandt andet uændret

skattebelastning og at udgifterne pr. borger følger den almindelige løn- og vel-

standsudvikling. Hertil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der ræk-

ker længere frem i tid. Principperne er beskrevet i de årlige konvergenspro-

grammer og eksempelvis også i

DK2025 – Et stærkere Danmark, s. 231.

Kriteriet for finanspolitisk holdbarhed er altså, at det ikke i fremtiden skal blive

nødvendigt at gennemføre større finanspolitiske stramninger – fx at hæve skatter-

ne eller beskære udgifterne – for at forhindre, at den offentlige gæld løber løbsk

på langt sigt (givet de beregningsforudsætninger, der lægges til grund).

Teknisk set svarer holdbarhedsindikatoren (HBI’en) til den årlige merindtægt eller

merudgift, målt som fast andel af BNP, som er nødvendig for, at den offentlige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om baggrunden for, at holdbarhedsindikatoren HBI ifølge Danmarks Konvergensprogram 2016 anvendes som indikator for holdbare offentlige finanser på lang sigt, og at HBI’en altid skal være mindst nul, til finansministeren

Side 2 af 3

sektor kan have en stabil gæld i pct. af BNP på langt sigt. Hvis HBI’en er negativ

betyder det, at de fremtidige indtægter er for små i forhold til de fremtidige udgif-

ter. En HBI på eksempelvis -0,5 betyder således, at den offentlige saldo (ekskl.

renteudgifter) varigt skal forbedres med 0,5 pct. af BNP for at sikre en finanspoli-

tisk holdbarhedsindikator på 0.

I både Konvergensprogram 2016 og

DK2025 – Et stærkere Danmark

er holdbar-

hedsindikatoren opgjort til at være positiv med de forudsætninger, der lægges til

grund. Disse forudsætninger omfatter blandt andet, at ledigheden udgør ca. 3�½

pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over de kommende årtier. Samtidig hviler den

positive HBI på, at folkepensionsalderen forudsættes at stige til et højt niveau, og

at denne stigning har de forudsatte virkninger på arbejdsudbud og beskæftigelse.

Den positive holdbarhedsindikator bygger således på overskud på de offentlige

finanser, som optræder efter 2050. Usikkerheden forbundet med fremskrivnin-

gerne er imidlertid større, jo længere man kigger frem i tiden.

En finanspolitisk holdbarhedsindikator, der hviler på stigende nettobidrag til de

offentlige finanser fra kommende generationer, herunder på indtægter, der ventes

at optræde langt fremme i tid, er ikke uden videre tilstrækkelig til at sikre tilliden

på de finansielle markeder.

Når der ud over kravet om holdbar finanspolitik også lægges en begrænsning på

de enkelte års strukturelle underskud i den danske budgetlov, skal det derfor ses i

sammenhæng med behovet for, at der løbende er troværdighed om den førte fi-

nanspolitik,

jf. DK2025 – Et stærkere Danmark, s. 61-64.

Beregninger af den langsigtede økonomiske udvikling er behæftet med usikkerhed.

Det bemærkes dog, at forløbet efter 2025 ikke er en egentlig prognose (dvs. ikke

et forsøg på at lave et skøn for den mest sandsynlige udvikling). Fremskrivningen

efter 2025 anvendes derimod til et konsistenscheck af, om uændret økonomisk

politik (og uændret adfærd/uændrede strukturer på centrale områder

) er holdbar i

lyset af de ventede ændringer i befolkningssammensætningen, modning af pensi-

onssystemerne samt bortfald af Nordsøprovenuer mv.

Det bemærkes endvidere, at fremskrivningerne er et centralt værktøj i forhold til

at belyse, hvilke faktorer, der har betydning for udviklingen i de offentlige finanser

på langt sigt. Fx er holdbarhedsindikatoren relativt robust over for ændret pro-

duktivitetsvækst

. Udviklingen i den strukturelle beskæftigelse (i forhold til be-

folkningen) har derimod stor betydning for udviklingen i de offentlige finanser

Uændret adfærd på centrale områder dækker bl.a. over uændret beskæftigelsesfrekvens og uændret arbejdstid for hver

befolkningsgruppe (fordelt på alder, køn, uddannelse og herkomst mv.). Hertil lægges virkninger af de besluttede initiativer,

der rækker frem efter 2025.

Højere produktivitetsvækst i den private sektor medfører højere lønstigninger i den private og den offentlige sektor og via

satsreguleringen også højere overførselsindkomster. De offentlige indtægter og udgifter stiger derfor nogenlunde parallelt.

Mens holdbarhedsindikatoren er relativt upåvirket, er produktivitetsvæksten i den private sektor derimod central for vel-

standsudviklingen og for de langsigtede muligheder for realvækst i den offentlige service.

Lavere strukturel beskæftigelse kan fx både medføre tab af skatteindtægter og øgede udgifter til overførsler.

Side 3 af 3

Robustheden over for ændrede renteniveauer eller ændret levetidsstigning på langt

sigt er øget markant siden vedtagelsen af levetidsindekseringen af folkepensions-

alderen mv.

Vurderingen af finanspolitikkens holdbarhed foretages flere gange årligt

. Det

bidrager til, at vurderingen af den langsigtede holdbarhed af økonomien løbende

er opdateret med de senest kendte forudsætninger.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

Der udarbejdes nye mellemfristede fremskrivninger i forbindelse med det danske konvergensprogram (foråret) og frem-

læggelsen af forslag til lov om udgiftslofter i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget (august).