Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1661611_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 421 (Alm. del) af 3. august
2016
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den historiske udvikling i det offentlige forbrugs
andel af BNP siden 1980. Det ønskes endvidere en opgørelse af den demografisk
betingede udvikling i det offentlige forbrugs andel af BNP siden 1980.
Svar
I
figur 1
er vist udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter som andel af BNP fra
1980 til 2015.
Figur 1
Offentligt forbrug
Kilde: Danmarks Statistisk og DK2025 – Et stærkere Danmark.
De offentlige forbrugsudgifter har i perioden 1980 til 2015 i gennemsnit udgjort
ca. 25,3 pct. af BNP. To delperioder skiller sig dog ud. Det drejer sig om
perioderne 1980-1982 og 2007-2010, hvor der inden for få år skete en væsentlig
stigning i de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP.
De stigende offentlige forbrugsudgifter i den seneste periode 2007-2010 skal bl.a.
ses i lyset af en svag udvikling i (strukturelt) BNP i kølvandet på den globale fi-
nansielle og økonomiske krise. Perioden var samtidig præget af større vækst i de
offentlige forbrugsudgifter end det, der var forudsat i de mellemfristede planer og
besluttet i de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner. I
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om redegørelse for den historiske udvikling i det offentlige forbrugs andel af BNP siden 1980, til finansministeren
1661611_0002.png
Side 2 af 2
de seneste år er de offentlige forbrugsudgifter i pct. af BNP faldet, om end de i
2015 fortsat ligger over det gennemsnitlige niveau for perioden 1980-2015.
Finansministeriet beregner i forbindelse med de mellemfristede planer et såkaldt
demografisk træk på de offentlige forbrugsudgifter. Det demografiske træk an-
vendes til at illustrere størrelsesordenen af det underliggende demografiske ud-
giftspres på de offentlige forbrugsudgifter, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret.
1
I beregningen af det demografiske træk sammenvejes befolkningsudviklingen
blandt andet med de aldersfordelte udgifter til fx sundhed, undervisning og pleje.
Det er forskelligt, hvilke og hvor meget de individuelle offentlige serviceydelser
hver aldersgruppe modtager. Børn og unge modtager især serviceydelser
som dagpleje og undervisning, mens ældre især modtager sundhedsydelser og
hjemmehjælp. På nuværende tidspunkt tages der udgangspunkt i aldersfordelte
offentlige udgifter opgjort i 2012. Fordelingen kan imidlertid ændres over tid
blandt andet som følge af politiske prioriteringer, skift i behov mv.
Det demografiske træk anvendes primært som et element i de mellemfristede
fremskrivninger, herunder vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed. Opgø-
relser tilbage i tid er mere usikre, da de aldersfordelte udgifter i de foregående
årtier var anderledes end i den anvendte 2012-fordeling, som ligger til grund for
beregningen på nuværende tidspunkt. I lyset af den usikkerhed er det demografi-
ske træk alene opgjort tilbage til 2000.
Det således opgjorte demografiske træk er i gennemsnit vokset med ca. 0,4 pct.
om året fra 2000 til 2015. I den samme periode var den gennemsnitlige årlige real-
vækst i ressourcerne til offentligt forbrug på ca. 1,1 pct. (målt ved input-metoden).
Hvis de offentlige forbrugsudgifter – hypotetisk set – havde udviklet sig svarende
til det demografisk træk i perioden siden 2000, ville de alt andet lige udgøre 24 pct.
af strukturelt BNP i 2015. De faktiske offentlige forbrugsudgifter målt som andel
af strukturelt BNP vurderes at udgøre 25,7 pct. af BNP i 2015.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk
karakter og generelt skal fortolkes varsomt.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
1
Der korrigeres endvidere for delvis sund aldring.