FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil redegøre for konsekvenserne for de offentlige finanser ved at forkorte den normerede studietid, til uddannelses- og forskningsministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 19. juli 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 416

Ministeren bedes redegøre for konsekvenser for de offentlige finanser ved at for-

korte den normerede studietid for henholdsvis professionsbacheloruddannelser,

universitetsbacheloruddannelserne og erhvervsuddannelserne med henholdsvis et

halvt år og et helt år under antagelse af, at de færdiguddannedes beskæftigelse,

opgavevaretagelse, produktivitet og løn ikke påvirkes ift. i dag. I sin besvarelse be-

des ministeren for hver af uddannelserne oplyse provenuet efter tilbageløb og skat

fordelt på henholdsvis SU-besparelser, øget beskæftigelse og øvrige besparelser.

Svar

Beregningerne i besvarelsen er baseret på de angivne forudsætninger i spørgsmålet

således, at de færdiguddannedes beskæftigelse, opgavevaretagelse, produktivitet og

løn i besvarelsen forudsættes ikke at være påvirket af en forkortelse i uddannelses-

længden.

Det er imidlertid et faktum, at der i gennemsnit er en klar sammenhæng mellem

uddannelseslængde på den ene side og beskæftigelse, produktivitet og løn på den

anden, jf.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Fejl! Henvisningskilde

ikke fundet..

Dette skal ses i lyset af, at længere uddannelse normalt også inde-

bærer arbejdsopgaver med blandt andet større kompleksitet.

Figur 1

Figur 2

11. november 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16-031151-05.

Bidrag fra stigende uddannelsesniveau til

individuel timeproduktivitet, 2012

Sammenhæng mellem uddannelse og be-

skæftigelses- og erhvervsfrekvens, 2013

Side

1/3

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil redegøre for konsekvenserne for de offentlige finanser ved at forkorte den normerede studietid, til uddannelses- og forskningsministeren

Kilde: Finansministeriet 2016: Økonomisk Analyse: Uddannelse og arbejdsmarkedet 2016

Det er derfor også vurderingen, at et helt eller et halvt års kortere studie, uden til-

tag, der f.eks. øger studieaktivitet og ændrer uddannelsernes indhold, kan forventes

at have betydelige implikationer for de færdiguddannedes kompetencer og færdig-

heder og dermed opgavevaretagelse, produktivitet og løn.

På det foreliggende grundlag er det samtidig vurderingen, at det ikke er menings-

fuldt at skønne konsekvenserne for de offentlige finanser med de i spørgsmålet

angivne forudsætninger.

Det er dog muligt at oplyse, hvor meget de offentlige udgifter til SU og taxameter

for et eller et halvt år svarer til for de nævnte uddannelser. Det skal dog bemærkes,

at det ikke vurderes, at beregningen heraf er et realistisk skøn for de faktiske min-

dreudgifter, hvis alle uddannelserne bliver forkortet med et eller et halvt år.

For et halvt års samlet studieaktivitet på erhvervsakademiuddannelserne kan de

offentlige udgifter til SU og taxametertilskud opgøres til henholdsvis 0,2 og 0,3

mia. kr. efter skat og tilbageløb. Et års studieaktivitet for de samme uddannelser

kan opgøres til 0,3 og 0,7 mia. kr. efter skat og tilbageløb.

Tilsvarende kan de offentlige udgifter til SU og taxameterstilskud ved et halvt års

studieaktivitet på professionsbacheloruddannelserne opgøre til henholdsvis 0,4 og

0,7 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Et års studieaktivitet for de samme uddannel-

ser kan opgøres til 0,8 og 1,3 mia. kr. efter skat og tilbageløb.

På universitetsbacheloruddannelserne kan de offentlige udgifter til SU og taxame-

tertilskud ved et halvt års studieaktivitet opgøres til henholdsvis 0,4 og 0,6 mia. kr.

efter skat og tilbageløb. De offentlige udgifter til et års studieaktivitet for de samme

uddannelser kan opgøres til 0,8 og 1,3 mia. kr. efter skat og tilbageløb.

Der kan tilsvarende foretages en mekanisk beregning af de offentlige merindtægter

ved et øget arbejdsudbud svarende til det reducerede antal årsværk på de nævnte

uddannelser. De offentlige merindtægter i form af øget arbejdsudbud for erhvervs-

akademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelser og universitetsbachelor-

uddannelserne ved et halvt års mindre studieaktivitet kan opgøres til henholdsvis

0,3, 1,2 og 1,2 mia. kr. i 2016 efter skat og tilbageløb. Ved et år er det 0,6, 2,3 og 2,4

mia. kr. efter skat og tilbageløb.

Det skal igen understreges, at der er tale om stiliserede beregninger med afsæt i

forudsætningerne angivet i spørgsmålet, og at forudsætningerne ikke vurderes at

være realistiske i beregningen for betydningen af afkortning af universitetsbache-

loruddannelserne, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannel-

serne.

Der er i svaret taget udgangspunkt i, at spørgeren henviser til erhvervsakademiud-

dannelserne og ikke erhvervsuddannelserne som fremgår af spørgsmålet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/3

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/3