Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. juli 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 413 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 7. juli 2016 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at EU’s samlede budget for 2017 er steget
med 1,7 pct. svarende til 2,6 mia. euro i forhold til det samlede budget for 2016?
Svar
Forpligtelsesniveauet i Kommissionens budgetforslag for 2017 er ca. 2,6 mia. euro
højere end forpligtelsesniveauet i 2016-budgettet. Dette skyldes særligt tre forhold:
For det første er forpligtelsesloftet som fastsat i den syvårige finansielle ramme ca.
900 mio. euro højere i 2017 end 2016. Dette giver alt andet lige mulighed for et
højere forpligtelsesniveau.
For det andet efterlader Kommissionens budgetforslag for 2017 en mindre mar-
gin til forpligtelsesloftet end i 2016-budgettet. I 2016 er der en margin op til for-
pligtelsesloftet på 2,3 mia. euro, mens Kommissionens budgetforslag for 2017 kun
efterlader en margin på ca. 800 mio. euro. Den lavere margin afspejler primært en
yderligere opprioritering af migrations- og flygtningerelaterede udgifter.
For det tredje lægger Kommissionen op til at anvende knap 1,3 mia. euro fra den
såkaldte globale margin for forpligtelser til udgiftskategorikategori 1a ”konkurren-
ceevne for vækst og beskæftigelse”. Den globale margin for forpligtelser giver
mulighed for at anvende uforbrugte forpligtelser fra tidligere år udover det fastsat-
te forpligtelsesloft i årene frem mod 2020 på områder, der sikrer vækst og beskæf-
tigelse. I 2017 anvendes midlerne til at finansiere den europæiske fond for strate-
giske investeringer (EFSI) i overensstemmelse med aftalen mellem Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet om etableringen af EFSI.
Det bemærkes, at betalingsniveauet i Kommissionens budgetforslag for 2017 er
ca. 9 mia. euro lavere end betalingsniveauet i 2016. Det er betalingsniveauet, der
fastlægger medlemslandenes bidrag til EU’s budget.
Med venlig hilsen
Finansministeren
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk