Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke BNP, beskæftigelsen og de offentlige finanser, hvis man
a. afskaffer 225-timers-reglen,
b. afskaffer kontanthjælpsloftet,
c. afskaffer integrationsydelsen,
d. afskaffer opsparingsprincipper på børnepenge og folkepension for flygtninge,
e. annullerer besparelser på forskning og uddannelser (Finansloven 2016),
f. annullerer besparelser på kulturområdet (Finansloven 2016),
g. annullerer besparelser på klimaområdet (Finansloven 2016),
h. annullerer besparelser op udviklingsbistanden (Finansloven 2016),
i. hæver udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI,
j. maksimalt lader 10 pct. af udviklingsbistanden anvende til præasyludgifter,
k. etablerer en særlig pulje på 5.000 boliger til de flygtninge, der kommer til Danmark,
l. indfører et socialt frikort, hvor udsatte borgere i en afgrænset periode skal kunne tjene et mindre beløb skattefrit og uden modregning i ydelser,
m. lader den årlige vækst i den offentlige sektor vokse med 0,6 pct. årligt frem mod 2025,
n. øger beskæftigelsesfradraget med 8 mia. kr.,
o. sænker marginalskatten fra ca. 56 pct. til 50 pct.,
p. gennemfører alle tiltag beskrevet i aftalen om Togfonden,
q. hæver grænsen for, hvor meget man som enlig forsørger kan tjene uden at miste sin friplads i daginstitutionen og få reduceret sin boligsikring fra 221.500 kr. til 331.500 kr.
Det bedes opgjort for perioden 2016-2025 for hvert af forslagene og samlet set, og det bedes opgjort for hvert af årene samt akkumuleret.
Dato: 01-07-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finanspolitik