Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1670706_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 3. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm. del) af 1. juli
2016 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Joachim
B. Olsen
Spørgsmål
I svaret på FIU alm del-spørgsmål 246 er beregnet en negativ effekt på 1,2 mia. kr.
på de offentlige finanser i 2025 af at forlænge skattestoppet på ejendomsværdi-
skatten til 2025. Er der i svaret taget højde for, at lavere ejendomsværdiskat vil øge
grundværdierne og dermed øge provenuet fra grundskylden?
Vil ministeren, i benægtende fald, vurdere den samlede provenueffekt af at for-
længe skattestoppet på ejendomsværdiskatten til 2025, inkl. de afledte effekter på
grundskylden?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del) af 13. april 2016
er der på bag-
grund af
Danmarks Konvergensprogram 2016
alene beregnet den direkte effekt efter
tilbageløb af en forlængelse af ejendomsværdiskattestoppet fra 2020 til 2025.
Efter 2020 er provenuet fra ejendomsskat (ejendomsværdiskat og grundskyld mv.)
i konvergensprogrammet fremskrevet efter beregningstekniske principper, hvor
provenuet fra ejendomsskat i årene efter 2020 udgør en konstant andel af BNP.
Det svarer til, at de samlede ejendoms- og grundværdier udvikler sig på linje med
BNP, og at de effektive gennemsnitlige skattesatser beregningsteknisk er uændre-
de efter 2020.
Det bemærkes, at en samlet forlængelse af de gældende regler for ejendomsskat –
dvs. ejendomsværdiskattestoppet og det årlige stigningsbegrænsningsloft for
grundskyld – frem mod 2025 skønnes at indebære et højere provenu end det be-
regningstekniske forløb. Det gælder ved uændrede vurderingsmetoder og uændre-
de grundskyldspromiller i kommunerne. Det stigende provenu ved en fortsættelse
af gældende regler skyldes primært indhentningen af efterslæbet på grundskyld
afledt af stigningsbegrænsningsreglen
1
.
Dertil kommer den gradvise reduktion af antallet af boliger, der er omfattet af 1998-reglen. Boligejere, der har købt før 2.
juli 1998, betaler en lavere ejendomsværdiskattesats. I dag er det fortsat omkring halvdelen af boligejerne, der er omfattet af
1998-reglerne. Det gradvise bortfald af nedslag som følge af 1998-reglen er ikke indregnet i det beregningstekniske forløb i
Konvergensprogrammet efter 2020.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 404: MFU spm. om ministeren, i benægtende fald, vil vurdere den samlede provenueffekt af at forlænge skattestoppet på ejendomsværdiskatten til 2025, inkl. de afledte effekter på grundskylden, til finansministeren
Side 2 af 2
I forhold til at opgøre de afledte virkninger af lavere ejendomsværdiskat på grund-
skylden forudsætter sådanne beregninger et skøn for, i hvilket omfang lavere ejen-
domsværdiskat medfører stigende ejendoms- og grundpriser (såkaldte kapitalise-
ringseffekter). En lavere ejendomsværdiskat vil isoleret set gøre det mere attraktivt
at investere i boliger, hvilket vil resultere i højere grundpriser i de områder, hvor
der er et begrænset antal ledige byggegrunde. Dvs. en lavere ejendomsværdiskat vil
derfor særligt i de større byområder medføre højere grundpriser.
Der foreligger ikke konkrete skøn for, hvor stor stigningen i grundværdierne vil
være i de større byområder som følge af en forlængelse af skattestoppet på ejen-
domsværdiskatten, men de provenumæssige konsekvenser af eventuelle stigninger
i disse områder vil under alle omstændigheder være yderst begrænsede frem mod
2025. Det skyldes, at der under gældende regler forventes at være et betydeligt
efterslæb i grundskyldsbetalingen i årene efter 2020 som følge stigningsbegræns-
ningsreglen. De eventuelt højere grundpriser vil derfor først slå igennem på pro-
venuet på længere sigt. Blandt andet derfor har der i provenuvurderingerne gene-
relt ikke været indregnet provenuvirkninger af kapitaliseringseffekter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister