Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 8. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 402 (Alm. del) af 29. juni
2016
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på FIU alm del - spørgsmål 198-203 med den
nyeste fremskrivning i tabelform og excel regneark? Der ønskes en opdatering for
hvert af årene 2025, 2026, 2027, 2028, 2029, 2030, 2040, 2050, 2060 og 2070 for-
delt på 1-årige alderstrin for aldersgruppen 60-70 årige samt en ny tilsvarende ta-
bel for år 2016.
I svaret bedes de relevante årgange opdelt på et så detaljeret niveau af indkomst-
overførselsgrupperne som muligt i hvert af årene, herunder også seniorførtidspen-
sion, ressourceforløb, fleksydelse, revalidering og ledighedsydelse.
Restgruppen, der hverken er i beskæftigelse eller modtager indkomstoverførsler,
bedes udspecificeret særskilt. Denne gruppe bedes yderligere opdelt i forhold til
deres primære forsørgelsesgrundlag, herunder opdelt på tjenestemandspensioner,
arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og andet i hvert af årene og for hver
af de relevante årgange. I det omfang det er muligt, bedes restgruppen opdeles
efter højest fuldførte uddannelse i hvert af årene og for hver årgang.
Svar
Den ønskede opdatering er opgjort i nedenstående tabeller,
jf. svar på FIU (alm del)
– spørgsmål 198-203 af 16. marts 2016.
Opgørelsen er lavet på baggrund af grund-
forløbet i den mellemfristede fremskrivning til
DK2025 – Et Stærkere Danmark
dvs. uden indregning af regeringens foreslåede initiativer.
Overførselsgrupperne: Ressourceforløb, fleksydelse, revalidering, ledighedsydelse,
jobafklaringsforløb, integrationsydelse samt tjenestemandspension er blevet tilfø-
jet til tabellerne 1.b-11.b, i opgørelsen af overførselsmodtagere. Det er ikke muligt
at lave en særskilt opgørelse af seniorførtidspension, som indgår i den samlede
opgørelse af førtidspension. For restgruppen, der hverken er i beskæftigelse eller
modtager indkomstoverførsler, er det ikke muligt at lave yderligere opdeling af
forsørgergrundlag eller en opdeling efter højst fuldførte uddannelse for frem-
skrivningsårene.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk