Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1663771_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 392 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 29. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget mere en gennemsnitlig dansk familie ville
have i rådighedsbeløb, hvis Danmark havde haft samme BNP-vækst som
Sverige siden 2011?
Svar
Danmark har i perioden fra 2011 til 2015 haft en relativt beskeden BNP-vækst på
2 pct. sammenlignet med Sverige, hvor BNP i samme periode er vokset med ca.
7,5 pct.,
jf. figur 1.
Det skal dog bemærkes at BNP-væksten ikke direkte er et mål
for et lands velstandsudvikling, da det fx ikke tage højde for befolkningstilvækst
og nettoformueindkomst fra udlandet. Som et mål for indkomst- og velstandsud-
vikling er BNI-væksten pr. indbygger mere retvisende. Besvarelsen tager derfor
udgangspunkt i BNI-væksten i Danmark og Sverige i perioden fra 2011 til 2015.
Figur 1
BNP i Danmark og Sverige, 2011-2015
Indeks (2011=100)
110
108
106
104
102
100
98
96
94
2011
2012
Danmark
2013
2014
2015
Sverige
Figur 2
BNI pr. indbygger i Danmark og Sverige, 2011-
2015
Indeks (2011=100)
110
108
106
104
102
100
98
96
94
Indeks (2010=100)
104
Indeks (2010=100)
104
103
102
101
100
103
102
101
100
99
98
97
2011
2012
Danmark
2013
2014
2015
Sverige
99
98
97
Kilde: Europa Kommisionen (AMECO), BNI er deflateret med BNP-deflatoren.
I perioden fra 2011 til 2015 har Danmark haft en BNI-vækst pr. indbygger på ca.
�½ pct. sammenlignet med Sverige, der i samme periode havde en BNI-vækst på
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvor meget mere en gennemsnitlig dansk familie ville have i rådighedsbeløb, hvis Danmark havde haft samme BNP-vækst som Sverige siden 2011, til finansministeren
1663771_0002.png
Side 2 af 3
knap 3 pct. Det bemærkes i øvrigt, at det kun var i 2015, at BNI-væksten pr. ind-
bygger, var højere i Sverige end i Danmark,
jf. figur 2.
Svensk BNI pr. indbygger voksede altså med ca. 2�½ pct.-point mere end i Dan-
mark i perioden fra 2011 til 2015. I 2011 havde Danmark et BNI pr. indbygger på
ca. 333.000 kr. (2010 pl.). Hvis Danmark havde haft den samme vækst som i Sve-
rige frem til 2015 så ville BNI pr. indbygger have været ca. 343.000 kr. (2010 pl.)
sammenlignet med det realiserede BNI pr. indbygger på ca. 335.000 kr. i 2015
(2010 pl.). Hvis Danmark havde haft samme BNI-vækst som Sverige siden 2011,
ville BNI pr. indbygger således have været ca. 8.000 kr. højere (2010 pl.) end det
faktiske.
En højere BNI-vækst vil alt andet lige trække i retningen af et højere gennemsnit-
ligt rådighedsbeløb, navnlig hvis det afspejler en højere produktivitetsvækst eller
højere strukturel beskæftigelsesfrekvens. Det er derimod ikke muligt at udlede en
udvikling i det gennemsnitlige rådighedsbeløb ud fra BNI-væksten.
Det skyldes, at sammenhængen mellem rådighedsbeløb og BNI påvirkes af andre
faktorer, herunder i hvilket omfang den øgede BNI tilfalder husstandene, og
hvordan indkomsten vil blive beskattet. Dette indebærer, at der ikke er en én-til-
én sammenhæng mellem udviklingen i BNI og i rådighedsbeløbet.
Figur 3
Udviklingen i BNI og disponible indkomster pr. indbygger, 2000-2014
Indeks (2000=100)
125
120
115
110
105
Indeks (2000=100)
125
120
115
110
105
100
95
90
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
100
95
90
Disponible indkomster
BNI pr. indbygger
Kilde: Europa Kommisionen (AMECO) samt egne pergninger på Lovmodellens datagrundlag pba. 33 pct. stikprøve
af befolkningen.
Det forhold bekræftes af afvigelsen mellem den historiske udvikling i gennemsnit-
lig BNI og disponibel indkomst pr. indbygger i perioden fra 2000 til 2014,
jf. figur
2.
Eksempelvis gav skattereformen i 2009 (Forårspakke 2.0) et markant løft til de
gennemsnitlige disponible indkomster i 2010, der ikke kunne genfindes i en tilsva-
rende stigning i BNI pr. indbygger.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvor meget mere en gennemsnitlig dansk familie ville have i rådighedsbeløb, hvis Danmark havde haft samme BNP-vækst som Sverige siden 2011, til finansministeren
Side 3 af 3
Det er på den baggrund ikke muligt at beregne hvor meget mere en gennemsnitlig
dansk familie ville have i rådighedsbeløb, hvis Danmark havde haft samme BNP-
vækst som Sverige siden 2011.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister