Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 2. september 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 29. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren beregne gini-koefficienten af finanslovene for 2012, 2013, 2014 og
2015? Der ønskes en opgørelse over effekten på gini-koefficienten for hvert af
årene og samlet set.
Endeligt svar
Det skal indledningsvis understreges, at der knytter sig en række principielle og
beregningstekniske forbehold til opgørelsen, og at der knytter sig en betydelig
usikkerhed til de opgjorte skøn over fordelingsvirkningerne.
Besvarelsen tager udgangspunkt i en vurdering af de isolerede fordelingsmæssige
konsekvenser af finanslovsaftalerne 2012-2015. Disse afspejler ikke de samlede
fordelingsvirkninger af den førte politik i perioden.
Den varige fordelingsvirkning af finanslovsaftalerne 2012-2015 skønnes samlet set
at indebære en reduktion af indkomstforskellene på knap 1 procent-point målt
ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Den varige (fuldt indfasede) fordelingsvirkning
af finanslovsaftalerne omfatter virkningen af diskretionære ændringer i skatter,
afgifter og sociale ydelser, som forudsættes videreført efter finanslovsårene
1
, samt
den prioriterede vækst i det offentlige forbrug.
Opdeles fordelingsvirkningerne, stammer de 0,18 procent-point virkningen af
diskretionære ændringer, mens 0,79 procent point kommer fra den prioriterede
vækst i det offentlige forbrug i perioden 2015 til 2020.
Aftalerne om finansloven for 2014 omfattede bl.a. en fremrykning af (en del af) forhøjelsen af det almindelige beskæftigel-
sesfradrag og det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, der tidligere var besluttet i Aftale om en skattereform i
2012. Denne fremrykning indgår i den opgjorte fordelingsvirkning af finanslovsaftalen i 2014, men har ingen varig forde-
lingsvirkning (idet skattereformen samlet set ikke ændres). Aftalerne om finansloven for 2015 omfattede bl.a. en ophævelse
af den gensidige forsørgerpligt for papirløst samlevende samt en afskaffelse af det laveste satsniveau for unge uddannelses-
hjælpsmodtagere i par, som tidligere var besluttet med kontanthjælpsreformen fra 2013. Ophævelsen af disse elementer fra
kontanthjælpsreformen indgår både i den opgjorte fordelingsvirkning af finanslovaftalen i 2015 og som en del af den varige
virkning af finanslovsaftalen for 2015.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk