FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det vil påvirke BNP, beskæftigelsen og de offentlige finanser, hvis man afskaffer 225-timers-reglen, integrationsydelsen mv., til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. september 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 (Alm. del – § 7.

Finansministeriet) af 29. juni 2016

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke BNP, beskæftigelsen og de

offentlige finanser, hvis man afskaffer 225-timers-reglen, integrationsydelsen, op-

sparingsprincipper på børnepenge og folkepension for flygtninge, besparelser på

forskning og uddannelser (Finansloven 2016), besparelser på kulturområdet (Fi-

nansloven 2016), besparelser på klimaområdet (Finansloven 2016), besparelser på

udviklingsbistanden (Finansloven 2016), og hvis man finansierer asyludgifter over

udviklingsbistanden? Det bedes opgjort for perioden 2016-2025, og det bedes op-

gjort for hvert af årene samt akkumuleret.

Svar

Vedlagte besvarelse erstatter tidligere fremsendte besvarelse af

Finansudvalgets

spørgsmål nr. 380 af 29. juni 2016.

Det bemærkes indledningsvist, at

Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 og 407-410 af 29.

juni 2016

besvares under ét nedenfor, da en betydelig del af forslagene, der bedes

redegjort for, indgår i alle fem spørgsmål.

I besvarelsen vurderes virkning af de enkelte forslag på de offentlige finanser,

BNP og beskæftigelsen i det omfang, det er muligt ud fra de forudsætninger, der

er anført i spørgsmålene. Besvarelsen er som udgangspunkt baseret på de varige

virkninger

på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen. I

tabel 1

er effekten

af de i alt 47 forslag, der er nævnt i

Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 og 407-410,

op-

summeret.

Det skal understreges, at der er tale om isolerede betragtninger, med afsæt i en

vurdering af de enkelte forslag.

Finansudvalgets spørgsmål nr. 407-410

er der spurgt til en samlet vurdering af forsla-

gene i de respektive spørgsmål. Det er ikke vurderet muligt, da det for en stor del

af forslagene ikke har været muligt at angive specifikke konsekvenser på de offent-

lige finanser mv.

Effekten på de offentlige finanser er i en række tilfælde opgjort som udgiftsvirkningen i 2025. Dette er nærmere specifice-

ret i tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det vil påvirke BNP, beskæftigelsen og de offentlige finanser, hvis man afskaffer 225-timers-reglen, integrationsydelsen mv., til finansministeren

Side 2 af 5

Tabel 1

Forslag i folketingsspørgsmål nr. 380 og 407-410

Virkning på off.

saldo

-0,1

-0,4

-1,0**

-0,2**

-3,9

-0,3

-2,6**

-7,2**

-2,8**

Virkning på be-

skæftigelse (1.000

personer)

-0,2

-0,5

-1,0

Mia. kr., 2016-priser/niveau*

1. Afskaffer 225-timers-reglen

1,2)

2. Afskaffer kontanthjælpsloftet

1,2)

3. Afskaffer integrationsydelsen

4. Afskaffer opsparingsprincipper på børnepenge

og folkepension for flygtninge

5. Annullerer besparelser på forskning og uddan-

nelser (Finansloven 2016)

3,4)

***

6. Annullerer besparelser på kulturområdet (Fi-

nansloven 2016)

***

7. Annullerer besparelser på klimaområdet (Fi-

nansloven 2016)

8. Annullerer besparelser på udviklingsbistanden

(Finansloven 2016)

9. Hæver udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI

10. Maksimalt lader 10 pct. af udviklingsbistan-

den anvende til præasyludgifter

11. Etablerer en særlig pulje på 5.000 boliger til

de flygtninge, der kommer til Danmark

12. Indfører et socialt frikort, hvor udsatte bor-

gere i en afgrænset periode skal kunne tjene et

mindre beløb skattefrit og uden modregning i

ydelser

13. Lader den årlige vækst i den offentlige sektor

vokse med 0,6 pct. årligt frem mod 2025

***

14. Øger beskæftigelsesfradraget med 8 mia. kr.

15. Sænker marginalskatten fra ca. 56 pct. til 50

pct.

16. Gennemfører alle tiltag beskrevet i aftalen

om Togfonden

10)

***

17. Hæver grænsen for, hvor meget man som

enlig forsørger kan tjene uden at miste sin fri-

plads i daginstitutionen og få reduceret sin bolig-

sikring fra 221.500kr. til 331.500 kr.

11)

18. Finansierer asyludgifter over udviklingsbi-

standen

12)

19. Opretter en it-portal for alle statslige puljer (jf.

beslutningsforslag 2, folketingsåret 2015-16)

20. Bygger 10.000 almene boliger med lav hus-

leje finansieret af staten

13)

21. Uddanner særlige bistandsadvokater, som

skal tilkaldes ved alle anmeldelser om seksual-

forbrydelser og (2) uddanner og efteruddanner

polititjenestemænd i passende modtagelse og

behandling af ofre for seksualforbrydelser samt

samling af efterforskningen i særlige enheder

m.v. (jf. beslutningsforslag 34, folketingsåret

2015-16)

22. Midlertidigt stop for udlicitering af ældrepleje

(jf. beslutningsforslag 50, folketingsåret 2015-

16)

23. Ændrer rentesatsen på SU-lån under studieti-

den og i den efterfølgende afbetalingsperiode, så

renten følger diskontoen (jf. beslutningsforslag

78, folketingsåret 2015-16)

14)

24. Indfører indberetningspligt for virksomheder,

der via deres platform hjælper en skattepligtig

med at udleje dennes bolig eller dele heraf (jf.

beslutningsforslag 82, folketingsåret 2015-16)

15)

25. Lader servicelovens ledsagerordning komme

til at omfatte socialpædagogisk bistand (jf. be-

slutningsforslag 86, folketingsåret 2015-16)

Virkning på BNP

12,7**

-8,0

-3,8

-3,5**

2,9

5,4

3,9

4,5

-1,1

-0,2**

-0,1

Side 3 af 5

Tabel 1

Forslag i folketingsspørgsmål nr. 380 og 407-410

Virkning på off.

saldo

Virkning på be-

skæftigelse (1.000

personer)

Mia. kr., 2016-priser/niveau*

26. Sikrer, at sagsbehandlere på området for ud-

satte børn og unge maksimalt behandler 25 sa-

ger ad gangen (jf. beslutningsforslag 100, folke-

tingsåret 2015-16)

16)

27. Annullerer alle planlagte besparelser i SKAT

for 2017 og frem (jf. beslutningsforslag 116, fol-

ketingsåret 2015-16)

17)

***

28. Sikrer, at forældre til børn med handicap

modtager hjælp efter en samlet vurdering, som

dækker familiens og barnets behov, uden hensyn

til om behovet imødekommes efter den ene eller

anden lov (jf. beslutningsforslag 143, folketings-

året 2015-16)

29. Indfører test af indhold af pesticidrester i urin

som et gratis tilbud til alle kvinder, som påtænker

at blive eller er gravide (jf. beslutningsforslag

150, folketingsåret 2015-16)

18)

***

30. Indfører en statslig pulje til PCB-renovering

(jf. beslutningsforslag 164, folketingsåret 2015-

16)

19)

***

31. Ændrer servicelovens bestemmelser efter §

45 og § 97 om ledsagerordninger for børn og

voksne, så det fremover bliver muligt at spare op

til 180 timer sammen (jf. beslutningsforslag 174,

folketingsåret 2015-16)

16)

32. Sikrer voldsramte kvinder retten til efterværn i

forlængelse af et ophold på et krisecenter (jf. be-

slutningsforslag 178, folketingsåret 2015-16

33. Forbedrer seniorførtidspensionsordningen (jf.

beslutningsforslag 179, folketingsåret 2015-16)

19)

34. Forbedrer sagsbehandlingen og forbedrer

forholdene for langvarigt syge (jf. beslutningsfor-

slag 180, folketingsåret 2015-16)

20)

35. Lemper betingelserne for tilkendelse af før-

tidspension (jf. beslutningsforslag 181, folketings-

året 2015-16)

36. Ændrer ressourceforløbsordningen (jf. beslut-

ningsforslag 182, folketingsåret 2015-16)

20)

37. Forbedrer fleksjobordningen (jf. beslutnings-

forslag 183, folketingsåret 2015-16)

20)

38. Styrker revalideringsindsatsen (jf. beslut-

ningsforslag 184, folketingsåret 2015-16)

20)

39. Foretager ændringer af lovgivning m.v. (jf. be-

slutningsforslag 1, folketingsåret 2015-16), som

sikrer: (1) forbedrede forhold ved afhøring af ofre

for voldtægt, (2) efteruddannelse af fagpersonale

(politi, ansatte i retterne, sundhedspersonale og

advokater), (3) analyse af sagsbehandlingen, (4)

bedre rådgivning og samtalehjælp til voldtægts-

ofre, (5) øgede krav til politiets og anklagemyndig-

hedens kommunikation med voldtægtsofre, (6)

kriminalisering af uagtsom voldtægt og (7) bedre

statistisk materiale på området

40. Strømliner og nedsætter tiden for behandlin-

gen af sager om stalking, opretter et netværk for

stalkingofre og sikre relevante behandlingsmulig-

heder, der modsvarer de forskellige stalkerprofiler

(jf. beslutningsforslag 4, folketingsåret 2015-16)

41. Opretter et særligt realkreditinstitut, som enten

kan fungere på markedsvilkår med en højere

rente eller understøttet af staten i form af enten en

vis underskudsdækning eller via rentetilskud (jf.

beslutningsforslag 12, folketingsåret 2015-16)

21)

42. Opretter et uafhængigt prioriteringsinstitut i

det danske sundhedsvæsen via sammenlægning

af KRIS, RADS, Institut for Rationel Farmakologi,

Amgros og dele af Sundhedsstyrelsen (jf. beslut-

ningsforslag 19, folketingsåret 2015-16)

22)

Virkning på BNP

-75 mio. kr.

-50 mio. kr.**

Side 4 af 5

Tabel 1

Forslag i folketingsspørgsmål nr. 380 og 407-410

Virkning på off.

saldo

Virkning på be-

skæftigelse (1.000

personer)

Mia. kr., 2016-priser/niveau*

43. Opretter en uafhængig institution, der skal

sikre forskning i alternativ behandling og naturme-

dicin (jf. beslutningsforslag 67, folketingsåret

2015-16)

23)

***

44. Opretter en særlig nedslidningspension (jf. be-

slutningsforslag 80, folketingsåret 2015-16)

20)

45. Ophæver § 159 i lov om social service, så for-

ældre ikke skal betale for børn anbragt hos pleje-

familier, på opholdssteder eller døgninstitutioner

(jf. beslutningsforslag 106, folketingsåret 2015-

16)***

46. Sikrer, at studerende kan få løn fra et praktik-

sted, samtidig med at de modtager SU (jf. beslut-

ningsforslag 175, folketingsåret 2015-16)

16)

47. Indfører en ret for forældre med børn under

den skolepligtige alder til at gå ned i tid til 30 timer

om ugen og en ret til et ”babylån” fra staten på

60.000 kr. pr. barn årligt, svarende til 5.000 kr. om

måneden

24)

Virkning på BNP

-4 mio. kr.

-20-30 mio. kr.

Anm.: Der er i vurderingen af de enkelte tiltag ikke taget højde for, at eventuelle engangsforværringer af de of-

fentlige finanser isoleret set kan indebære en øget statslig lånoptagning og dermed øgede renteudgifter.

Der er angivet ”-” i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at beregne virkningen af forslaget eller der ingen

virkning er af forslaget. Der er redegjort nærmere herfor i fodnoterne nedenfor.

* Der er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. For beløb under 0,1 mia. kr. er tallene angivet i mio. kr.

** Angivet som virkningen på de offentlige finanser i 2025.

*** Det er i svaret forudsat, at virkningerne på den offentlige saldo omtrent svarer til de umiddelbare

merudgifter sfa. forslaget. Dvs. at der ikke indregnet et tilbageløb, da dette (varigt) er relativt beskedent

fsva. offentlige driftsudgifter. Der er endvidere efter vanlig praksis ikke forudsat en effekt på BNP eller

beskæftigelsen sfa. ændret offentligt forbrug,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse i

Finansministeriet af 22. november 2012..

Tiltaget svækker de offentlige finanser og den strukturelle beskæftigelse. Den lavere strukturelle beskæf-

tigelse mindsker også strukturelt BNP. Disse effekter er ikke kvantificerede.

Effekten er angivet som opgjort ved vedtagelse af lovforslaget samt efterfølgende opdatering til mål-

gruppe og administrationsomkostninger.

Med Finansloven for 2016 udvidede regeringen omprioriteringsbidraget på 2 pct. til at omfatte alle større

statslige driftsområder, herunder kultur- og uddannelsesområdet. Det reducerer isoleret set bevillingerne

på FL16 på kultur- og uddannelsesområdet frem mod 2019. En tilbagerulning af udvidelsen af ompriori-

teringsbidraget til kultur- og uddannelsesområdet samt de øvrige budgetforbedringer på uddannelses- og

kulturområdet skønnes isoleret set at svække de offentlige finanser med i størrelsesorden hhv. 0,3 mia.

kr. og 3,9 mia. kr. i 2019 og frem. Omprioriteringsbidraget mv. er dermed teknisk fremskrevet fladt efter

2019, som er det sidste budgetoverslagsår på FL16. Det bemærkes, at omprioriteringsbidraget er bereg-

net som forskellen mellem det tekniske finanslovsforslag for 2016 og det genfremsatte finanslovsforslag

og bygger således på disse aktivitetsforudsætninger på uddannelsesområdet.

Tilbasningen af forskningsudgifterne på FL16 vedrører udelukkende 2016-2017, og har ikke varig virk-

ning på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen.

Tilbagerulningen af reserver og puljer på FL16 på klimaområdet vedrører udelukkende midlertidige re-

server/puljer i 2016-2019, og har således ingen varig virkning på offentlige finanser, BNP og beskæfti-

gelse.

Det er beregningsteknisk forudsat, at DAC-rapporterbare udgifter til flygtningemodtagelse i 2016 (ca.

4,4 mia. kr.) på FL16 fremskrives fladt frem til 2025, vil det indebære en merudgift på ca. 2,8 mia. kr. i

2025, hvis man maksimalt omprioriterer 10 pct. af udviklingsbistanden til præasyludgifter i 2025. Det

bemærkes, at det på FFL17 samlet set er forudsat, at de DAC-rapporterbare udgifter til flygtningemodta-

gelse i 2017 udgør ca. 2,8 mia. kr. Hvis dette beløb fremskrives fladt frem mod 2025 vil det indebære en

merudgift på ca. 1,2 mia. kr. i 2025, hvis man maksimalt omprioriterer 10 pct. af udviklingsbistanden til

præasyludgifter i 2025.

Etableringen af en pulje til 5.000 boliger vil indebære en saldosvækkelse ét enkelt år, der ikke belaster de

offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen varigt.

Beslutningsforslaget indeholder ikke en så præcis og konkret afgrænsning af tiltag mv., at virkningen på

de offentlige finanser retvisende kan angives. Det vurderes dog, at forslaget kan medføre potentielle of-

fentlige merudgifter.

Side 5 af 5

Tabel 1

Forslag i folketingsspørgsmål nr. 380 og 407-410

Virkning på off.

saldo

Virkning på be-

skæftigelse (1.000

personer)

Mia. kr., 2016-priser/niveau*

Virkning på BNP

DK2025 - grundforløb

er det reale offentlige forbrug beregningsteknisk forudsat at vokse i gennemsnit

med 0,9 pct. om året i 2017-2025. Såfremt den gennemsnitlige vækstrate i det offentlige forbrug i stedet

voksede med 0,6 pct. årligt i 2017-2020 vil det indebære en forbedring af de offentlige finanser på i om-

egnen af 13 mia. kr. (2016-priser) i 2025.

10) Hvis alle projekter beskrevet i aftale om Togfonden gennemføres medfører det udgifter på i alt ca. 27

mia. kr. fra 2014-2027. I 2025 udgør udgiften til de aftalte projekter i Togfonden isoleret set 3,5 mia. kr.

11) Indkomstgrænsen, som der henvises til (fra 221.500kr. til 331.500 kr.), vedrører kun friplads i daginstitu-

tioner, og ikke boligsikring. Det er fsva. boligsikring forudsat, at man ønsker at hæve indkomstgrænsen

med 50 pct. for alle husstandstyper, herunder tillægget til indkomstgrænsen for hvert barn, der bor i hus-

standen.

12) I overensstemmelse med normal praksis søger regeringen allerede i dag at finansiere udgifter til asyl via

omprioriteringer inden for den samlede udviklingsbistand. Det vil med afsæt heri ikke umiddelbart være

et større provenu ved at lade en større andel af flygtningeudgifterne finansiere ved omprioriteringer in-

den for udviklingsbistanden

13) Den offentlige saldo påvirkes af de faktiske udbetalinger for den statslige ydelsesstøtte til alment nybyg-

geri over en længere periode fra og med 2019. Den samlede statslige udgift til ydelsesstøtte vil bereg-

ningsteknisk udgøre ca. 1,4 mia. kr. I 2025 vil den offentlige saldo isoleret set forværres med ca. 200

mio. kr., svarende til de statslige udbetalinger på ydelsesstøtten i 2025.

14) Diskontoen er beregningsteknisk fastsat til det seneste skøn for den korte pengepolitiske rente. Den va-

rige virkning er opgjort som svækkelsen på af den offentlige saldo fra 2030 og frem. Beregnet med afsæt

i nuværende regler.

15) Der foreligger så vidt vides intet datagrundlag, der vil kunne danne udgangspunkt for et provenuskøn.

Herunder bør det bemærkes, at det som udgangspunkt må lægges til grund, at den korrekte skat afregnes.

16) Der foreligger ikke aktuelt data, der gør det muligt at beregne virkningen på de offentlige finanser mv.

sfa. beslutningsforslaget.

17) Regeringen lægger med finanslovforslaget for 2017 op til en markant styrkelse af skattevæsenet og af-

sætter i alt 6,8 mia. kr. (2017-pl) i 2017-2020 til formålet.

18) Med afsæt i en gennemsnitspris per test på knap 1.300 kr. og antallet af fødsler i 2015, kan de samlede

årlige medudgifter estimeres til i størrelsesordnen 75 mio. kr. Det skal bemærkes, at ikke vides, hvor

mange der reelt vil benytte sig af tilbuddet, og skønnet for de offentlige udgifter er dermed forbundet

med væsentlig usikkerhed.

19) I beslutningsforslaget er det foreslået, at puljen skal indeholde et trecifret millionbeløb, således, at der

eksempelvis kan uddeles 50 mio. kr. årligt i en årrække. Det lægges her til grund, at der udmøntes 50

mio. kr. årligt (2016-pl).

20) Forslagene vurderes at medføre betydelige offentlige merudgifter. De præcise økonomiske konsekvenser

afhænger af den konkrete udformning af ordningerne. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at vurdere

den præcise virkning på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen.

21) Samlet set vurderes forslaget at indebære et samfundsøkonomiske tab, som dog er vanskelig at kvantifi-

cere uden kendskab til udlånsomfang og lånevilkår i det statslige realkreditinstitut.

22) Det kan ikke pba. beslutningsforslag 19 vurderes, om oprettelsen af et uafhængigt prioriteringsinstitut i

via sammenlægning af KRIS, RADS, Institut for Rationel Farmakologi, Amgros og dele af Sundhedssty-

relsen medfører mer- eller mindreudgifter i forhold til i dag.

23) Udgifterne til en uafhængig institution, der skal sikre forskning i alternativ behandling og naturmedicin,

er estimeret med Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB), der eksisterede fra

1999 til 2012. Centeret havde udover formidlingsopgaver også en række opgaver indenfor forskning, og

det vurderes at være sammenligneligt med den foreslåede uafhængige institution i B 67.

24) Forældre har allerede i dag ret til at gå ned i tid men det skal være efter aftale med deres arbejdsgiver.

Det er ikke umiddelbart muligt at beregne virkningen, såfremt der indføres en ret uden arbejdsgiverens

samtykke. Endvidere er det ikke umiddelbart muligt at beregne virkningen af et ”babylån”, da det ikke er

nærmere specificeret antagelser vedr. rente og tilbagebetalingsordning.

Kilde:

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 192 (Alm. del) af 9. marts 2016, DK2025 – grundforløb

og egne

beregninger.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister