Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
4. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 af 4. november 2015
Spørgsmål
”Hvorfor blev den betingede salgsaftale indgået i oktober 2013 når man vidste, der var penge fra
frasalg af aktiver på vej, at der var en mulig snarlig indgåelse af en stor vindmøllekontrakt i
England, og at man sidst på året 2013 må have vidst, at der var positive udsigter for 2013-
regnskabet og at udviklingen i egenkapitalen var positiv?”
Svar
Som følge af særligt udviklingen i energipriserne oplevede DONG Energy på linje
med mange andre europæiske energiselskaber i 2011 og 2012 en markant forvær-
ring i indtjeningen. Selskabets investeringsprogram indebar samtidig betydelige
investeringer inden for havvind og efterforskning og produktion af olie og natur-
gas.
Kombinationen af faldende pengestrømme fra driften og stigende gæld som følge
af investeringsprogrammet var uholdbar. Det betød bl.a., at DONG Energys kre-
ditvurderinger og dermed adgang til lånemarkederne blev udfordret.
Denne udfordring kunne være imødegået ved, at DONG Energy havde undladt at
foretage nye investeringer. Det ville imidlertid samtidigt have fjernet en væsentlig
del af grundlaget for den fremtidige vækst i selskabets indtjening og dermed været
en dårlig løsning for selskabets aktionærer.
I stedet blev der i forbindelse med DONG Energys offentliggørelse af årsregn-
skabet for 2012 den 27. februar 2013 annonceret en finansiel handlingsplan, der
havde til formål at genetablere et solidt økonomisk fundament for den fortsatte
vækst og strategiske omstilling af selskabet, herunder bl.a. den fortsatte udbygning
af havvindaktiviteterne. Planen for 2013 og 2014 indeholdt fem punkter:
Frasalg af ikke-kerneaktiviteter for 10 mia. kr.
Reduktion af ejerandele i kerneaktiviteter
Reduktion af omkostninger med effekt på 1,2 mia. kr. i 2013
Restrukturering af den tabsgivende gasforretning
Tilførsel af yderligere egenkapital på minimum 6-8 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk