Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1769900_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 366 (Alm. del) af 24. juni
2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges
for små og mellemstore virksomheder (virksomheder med mellem 5 og 250
ansatte) ved en årlig varig lempelse på henholdsvis 500 mio. kr., 1 mia. kr. og
1,5 mia. kr. af de nuværende afskrivningsregler for små og mellemstore
virksomheder? Ministeren bedes i tabelform oplyse det samlede
afskrivningsgrundlag ved en målretning af lempelserne mod små og mellemstore
virksomheders investeringer i henholdsvis forskning og udvikling, investeringer i
IT-udstyr, investeringer i maskiner og investeringer i IT-udstyr og maskiner.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at der som udgangspunkt er størst sikkerhed
for realisering af positive strukturvirkninger gennem skattelempelser for
virksomhederne ved forbedring af de generelle rammevilkår. I forhold til
selskabsskatten kan sådanne generelle forbedringer af rammevilkårene fx bestå i
en nedsættelse af selskabsskattesatsen eller ved indførelse af et generelt fradrag for
normalforrentningen af egenkapital, som foreslået med
Et stærkere Danmark
–
Vækst 2016.
Den nuværende indretning af selskabsskattereglerne er overordnet set neutral i
forhold til virksomhedernes størrelse. Dvs. der sondres som hovedregel ikke
mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og større virksomheder.
Differentiering af afskrivningsreglerne betinget på virksomhedsstørrelse er i
praksis vanskeligt at afgrænse og kan indebære
såkaldte ”tærskeleffekter”.
Det vil
eksempelvis sige, at en given virksomhed undlader at øge omfanget af
virksomhedens aktiviteter alene fordi et skattesubsidie mistes herved eller ændrer
sin virksomhedsstruktur af skattemæssige hensyn. Det må forventes, at være
forbundet med et samfundsøkonomisk tab.
1
Det bør yderligere bemærkes, at de skattemæssige afskrivninger som
udgangspunkt principielt bør svare til de økonomiske afskrivninger. Det
1
Når skatteincitamenter forvrider virksomhedernes investeringsbeslutninger, eksempelvis i forbindelse med udvidelse af
selskabet, hæmmes samfundets samlede produktivitet. ”Tærskeleffekterne” betyder, at små virksomheder afholder sig fra,
at foretage profitable investeringer, fordi skattefordelen ved at forblive en lille virksomhed overstiger afkastet på at udvide
forretningen. På den måde forhindres kapitalen i samfundet i at blive udnyttet, hvor afkastet er størst. Problematikken er
eksempelvis beskrevet i Fiscal Monitor
–
Achieving more with less, IMF (April 2017), hvor der skønnes over
produktivitetsgevinster ved at fjerne størrelsesrelaterede skatteincitamenter.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges for små og mellemstore virksomheder, til finansministeren
Side 2 af 7
indebærer, at fradraget i skatten i et givet år svarer til nedslidningen af
investeringsaktivet. Såfremt der differentieres på tværs af forskellige aktiver,
således at visse aktiver skattemæssigt afskrives hurtigere end den økonomiske
levetid tilsiger, da vil de marginale investeringer i disse aktiver (dvs.
investeringerne med det laveste afkast) have et relativt lavt samfundsøkonomisk
afkast. Dvs. der investeres mere end det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Der kan dog være forhold, som taler for en relativ begunstigelse af visse typer
investeringer. Herunder kan investeringer i F&U være forbundet med såkaldte
positive eksternaliteter. Det betyder, at også andre virksomheder end den, som
foretager en given investering, kan have gevinster heraf. Hvis den enkelte
virksomhed ikke tager højde for gevinsten for de andre virksomheder, vil det
samlede investeringsniveau for F&U være for lavt set fra et samfundsøkonomisk
synspunkt. Dette er bl.a. baggrunden for, at omkostninger til F&U-aktiviteter kan
straksafskrives i det nuværende selskabsskattesystem. Det gælder generelt og altså
uafhængigt af virksomhedernes størrelse.
Såfremt der
–
set fra et samfundsøkonomisk synspunkt
–
skal være en
begrundelse for at differentiere et investeringssubsidie på tværs af
virksomhedsstørrelse kræver det som udgangspunkt, at der systematisk er forskel
på størrelsen af en eventuel positiv eksternalitet mellem SMV’er og større
virksomheder.
Dertil kommer, at en eventuel samfundsøkonomisk gevinst af differentiering på
tværs af virksomhedsstørrelse skal være større end eventuelle negative effekter
som følge af tærskeleffekter,
jf. ovenfor.
Hertil kommer de omkostninger, der vil
være forbundet med at forøge kompleksiteten af skattesystemet.
I praksis er indretningen af fx afskrivningsreglerne i selskabsbeskatningen således
en afvejning mellem at afskrivningerne lægger sig så tæt op af den økonomiske
levetid som muligt (det tilsiger principielt, at der fastsættes individuelle
afskrivningssatser for alle investeringer) og at systemet er så simpelt som muligt.
Det er baggrunden for grupperingen af aktiver i afskrivningskategorier med de
gældende regler.
Der findes således i dag en række forskellige afskrivningskategorier i
afskrivningsloven,
jf. tabel 1.
Der forefindes ikke noget umiddelbart tilgængeligt
datagrundlag, der muliggør en opgørelse dels af det strukturelle investeringsniveau
indenfor samtlige afskrivningskategorier, dels andelen heraf der kan tilskrives
SMV’er. En sådan kortlægning vil
udgøre et særdeles omfattende arbejde.
Det skal således understreges, at beregningerne nedenfor er foretaget på baggrund
af det
umiddelbart tilgængelige datagrundlag
og at der
alene er set på hovedkategorier.
Såfremt der måtte være alternative mere præcise kilder eller der måtte blive
foretaget en nærmere afdækning af investeringsomfanget indenfor de enkelte
investeringskategorier kan grundlaget for beregningerne ændre sig væsentligt. Det
kan konkret betyde, at de i tabellen angivne
kvantitative virkninger
tilsvarende vil
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges for små og mellemstore virksomheder, til finansministeren
1769900_0003.png
Side 3 af 7
kunne ændre sig væsentligt. De ovenfor beskrevne
kvalitative virkninger
er dog
uafhængige heraf.
Tabel 1
Afskrivningssatser mv. i afskrivningsloven
Maks. årlig afskrivning for driftsmidler og skibe, jf. også satserne til §§ 5 B og 5 C
(§ 5, stk. 1, jf. stk. 3 og § 5 D, stk. 1, jf. stk. 5)
Maks. årlig afskrivning for udlejningsaktiver (§ 5, stk. 4 og § 5 D, stk. 6)
- anskaffelsesår
- året efter anskaffelsesåret
- følgende år
Maks. årlig afskrivning for visse skibe med bruttotonnage på 20 tons eller derover (§ 5 B)
- af afskrivningsberettiget saldoværdi
- 1. år for visse nybyggede skibe udenfor tonnageskatteordningen
Maks. årlig afskrivning for skibe med bruttotonnage på 20 tons eller derover, der ikke er omfattet af § 5 B, luftfartøjer og
rullende jernbanemateriel, borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelser, efterforskning, indvinding
og raffinering af olie og gas, faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet over 1 MW og anlæg til indvinding
af vand i almene vandforsyningsanlæg.
(§ 5 C, stk. 1, jf. stk. 4)
Maks. årlig afskrivning for visse infrastrukturanlæg, dvs. anlæg til transport, lagring og distribution mv. af el, vand, varme,
olie, gas og spildevand, anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation og fast jernbanemateriel.
(§ 5 C, stk. 2, jf. stk. 4)
Afskrivningsgrundlag ved anskaffelse af nye driftsmidler (bortset fra personbiler og skibe), der er afskrivningsberettigede
efter § 5, og som er anskaffet i perioden 30. maj 2012-31. december 2013
(§ 5 D)
Maks. årlig afskrivning for store vindmøller, hvor der er valgt afskrivningsgrundlag på 115 pct.
(§ 10 i lov nr. 1394 af 23/12/2012)
Procentandel af fortjeneste og tab på driftsmidler og skibe ved ophør, og genvundne afskrivninger på bygninger,
installationer og vedr. genopførelse for forsikrings- og erstatningssummer på bygninger og installationer, der medregnes
til den skattepligtige indkomst for personer
(§ 9, stk. 4, § 21, stk. 6 og § 24, stk. 5)
Maks. årlig afskrivning for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1, jf. ovenfor.
(§ 11, stk. 2)
Maks. årlig afskrivning for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C, stk. 1, jf. ovenfor.
(§ 11, stk. 2)
Maks. årlig afskrivning for delvis erhvervsmæssigt benyttede infrastrukturanlæg omfattet af § 5 C, stk. 2, jf. ovenfor.
(§ 11, stk. 2)
Maks. årlig afskrivning for bygninger og installationer (§ 17, stk. 1)
Tillægssats for bygninger og installationer med levetid under 25 år (§ 17, stk. 2)
Maks. straksafskrivning for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, når de udgør denne andel eller en mindre
andel af afskrivningsgrundlaget end
(§ 18, stk. 2)
Årligt tillæg til genvundne afskrivninger, hvis genopførelse af skadelidte bygninger ikke foretages indenfor fristen.
(§ 24, stk. 11)
Maks. årlig afskrivning for anskaffelse og forbedring af visse bygninger, der er opført på lejet grund.
(§ 25, stk. 1)
Maks. årlig afskrivning for drænings- og markvandingsanlæg
(§ 27, stk. 1)
Forskudsafskrivning for driftsmidler og skibe (§ 31, stk. 2). For driftsmidler ved bindende aftaler til og med 3. oktober
2000, jf. § 28, stk. 2)
- maks. årlig afskrivning
- maks. forskudsafskrivning i alt
Maks. årlig afskrivning af udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler til andet formål end beboelse
(§ 39, stk. 1)
Maks. årlig afskrivning for goodwill og visse immaterielle aktiver
(§ 40, stk. 1, 2 og 3)
Min. andel af lønudgifter for straksfradrag i indkomståret
(§ 40, stk. 3)
Maks. årlig afskrivning for visse kvoter
(§ 40 B, stk. 1)
Procentsats ved beregning af tidligere betalt skat af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer, der anses for indbetalt a conto skat, hvis landbrugsejendom sælges med tab
(§ 40 C, stk. 8)
Maks. årlig afskrivning af afholdte udgifter til ombygning og forbedring af værelser i landbrugsejendomme til udlejning til
turister, samt af udgifter afholdt af forpagter
(§ 42, stk. 1)
Maks. årlig afskrivning af afgifter til tilslutning til anlæg, herunder forurenings- og støjbekæmpelse
(§ 43, stk. 1)
Maks. årlig afskrivning af udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning
(§ 44 A)
Straksfradrag for ikke fradragne udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger afholdt i 1998
eller tidligere i det omfang årets udgift ikke overstiger denne andel af beregningsgrundlaget
(§ 58 A)
Maks. årlig afskrivning for goodwill og immaterielle aktiver erhvervet før 1.1. 1998
(§ 60)
25 pct.
0 pct.
50 pct.
25 pct.
12 pct.
20 pct.
15 pct.
7 pct.
115 pct.
15 pct.
100 pct.
25 pct.
15 pct.
7 pct.
4 pct.
3 pct.
5 pct.
5 pct.
4 pct.
20 pct.
15 pct.
30 pct.
20 pct.
1/7 årligt
5 pct.
1/7 årligt
25 pct.
20 pct.
20 pct.
4 pct.
5 pct.
10 pct.
Kilde: Skatteministeriet.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges for små og mellemstore virksomheder, til finansministeren
1769900_0004.png
Side 4 af 7
Af
tabel 2
fremgår en oversigt over faste bruttoinvesteringer som andel af BNP
siden 2003 samt et gennemsnit over perioden, herunder på underkategorier.
Opgørelsen anvendes til at fastlægge det strukturelle investeringsniveau for de
enkelte kategorier og dermed tilgangen til den relevante afskrivningssaldo.
Tabel 2
Faste bruttoinvesteringer
(Andel af BNP)
Faste brutto-
investeringer i
alt
heraf ICT
udstyr, andre
maskiner og
inventar samt
våbensyste-
mer i alt
heraf
hardware i
alt
SMV-andel
heraf øvrige
SMV-andel
heraf
intellektuelle
rettigheder i
alt
heraf
software i alt
SMV-andel
heraf privat
F&U i alt
SMV-andel
heraf andet
1)
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Gns.
20,7
20,8
21,1
23,5
23,7
23,0
19,9
18,3
18,3
19,0
18,9
19,1
19,0
20,4
4,9
4,9
4,6
5,3
5,4
4,8
3,8
3,3
3,4
4,0
3,9
3,7
3,7
4,3
1,6
0,7
2,7
1,5
3,7
1,6
0,8
2,8
1,5
3,8
1,5
0,7
2,6
1,4
3,9
1,8
0,8
3,0
1,6
4,0
1,8
0,8
3,0
1,6
4,0
1,6
0,7
2,7
1,5
4,6
1,3
0,5
2,0
1,1
4,9
1,1
0,5
1,7
0,9
5,1
1,1
0,5
1,7
0,9
4,9
1,3
0,6
2,1
1,1
4,9
1,3
0,6
2,1
1,1
4,8
1,2
0,5
1,9
1,0
4,9
1,2
0,5
1,9
1,0
5,0
1,4
0,6
2,3
1,3
4,5
1,5
0,8
1,4
0,4
12,1
1,5
0,8
1,5
0,4
12,1
1,5
0,8
1,5
0,4
12,6
1,5
0,8
1,6
0,4
14,1
1,6
0,9
1,5
0,4
14,2
1,8
1,0
1,8
0,5
13,6
1,9
1,0
1,9
0,5
11,2
2,0
1,1
2,0
0,6
9,8
1,9
1,1
1,8
0,5
10,0
1,9
1,0
1,9
0,5
10,1
1,8
1,0
1,8
0,5
10,1
1,8
1,0
1,9
0,5
10,5
1,9
1,0
1,9
0,5
10,4
1,7
1,0
1,7
0,5
11,6
Anm.: Den tidligere nationalregnskabsstatisktik (NAT04Z) er benyttet til at fastlægge, hvor stor en andel af
informations- og kommunikationsudstyr (ICT udstyr), andre maskiner samt våbensystemer, der består af
hardware samt hvor stor en andel af intellektuelle rettigheder, der består af investeringer i software.
Endvidere er forskningsstatistikken og firmastatistikken (FORSK01, FORSK02 og GF3) benyttet til at
fastlægge hvor stor en andel af investeringer i forskning og udvikling, der vedrører SMV’er.
1)
boliger, andre
bygninger, anlæg, transportmidler og stambesætninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.
Investeringer i erhvervsaktiver vedrører overvejende kategorierne informations-
og kommunikationsudstyr (ICT udstyr), andre maskiner og inventar samt
våbensystemer, intellektuelle rettigheder, andre bygninger, anlæg og en andel af
transportmidler. Nedenfor fokuseres på den private sektors investeringer i
maskiner, software, hardware samt forskning og udvikling i forskellige
kombinationer.
Det skal understreges, at det ikke umiddelbart er muligt at foretage en yderligere
dekomponering af nationalregnskabsaggregaterne i
tabel 2.
Der har således været
behov for, at supplere med en række yderligere oplysninger fra tidligere
nationalregnskabsopgørelser, firmastatistikken og forskningsstatistikken. Det er
sket med henblik på skønsmæssigt at opgøre investeringsniveauet indenfor de
ønskede afskrivningskategorier og introducerer et yderligere usikkerhedselement i
opgørelsen.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges for små og mellemstore virksomheder, til finansministeren
Side 5 af 7
I forbindelse med beregningerne nedenfor er det lagt til grund, at grænsen for
investeringssubsidiet går ved 100 ansatte. Dvs. SMV’er
er kendetegnet ved, at
have 100 eller færre ansatte.
Det skal alene ses i lyset af, at visse af de anvendte statistiske kilder indeholder en
sådan afgrænsning. Der kan anvendes alternative afgrænsninger. Herunder fx
EU’s SMV definition,
hvor virksomheder klassificeres som små eller mellemstore,
hvis antallet af ansatte er under 250 og omsætningen højst 50 mio. euro, eller hvis
den samlede balance er under 43 mio. euro.
Såfremt andelen af investeringer der (indenfor en given kategori) kvalificerer til
bonusfradraget øges, vil det overvejende betyde, at satsen for bonusfradraget vil
skulle reduceres, for at mindreprovenuet kan fastholdes indenfor en given
råderumsvirkning. Med andre ord vil en udvidelse af SMV-afgrænsningen
indebære en reduktion af satsen for bonusfradraget, mens øvrige virkninger
beregningsteknisk vil være uændret.
I forlængelse heraf skal det understreges, at det samfundsøkonomiske tab
forbundet med investeringssubsidiet generelt vil vokse, jo mere subsidiet
koncentreres på enkelte investeringskategorier (dvs. jo højere bonusfradraget
bliver).
Af
tabel 3
nedenfor fremgår at bonusfradragets størrelse er afhængigt af, hvor stor
en andel af SMV’ernes investeringer, der er omfattet heraf. Jo større andel af
investeringerne, der omfattes jo lavere vil bonusfradraget være og omvendt.
Endvidere fremgår den skønnede virkning på henholdsvis strukturelt BNP,
arbejdsudbud, investeringer og beskæftigelse.
Effekterne af initiativerne er angivet indenfor et interval:
Den nedre del af intervallet angiver effekten, såfremt eventuelle
adfærdsvirkninger ikke er forbundet med en forbedring af de offentlige
finanser.
Den øvre grænse i intervallet angiver de skønnede konsekvenser, såfremt
initiativerne påvirker økonomien svarende til en nedsættelse af den formelle
selskabsskattesats. Den øvre grænse må forventes at udgøre en
overvurdering
af
effekterne i relation til investeringskategorier, der ikke er forbundet med
positive eksterne effekter, mens det er mere uklart i forhold til investeringer i
F&U.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges for små og mellemstore virksomheder, til finansministeren
1769900_0006.png
Side 6 af 7
Tabel 3
Forhøjelse af afskrivningsgrundlag
for SMV’er ved forskellige råderumsvirkninger
Varig råderumsvirkning (mia. kr., 2017-niveau)
0,5
1,0
1,5
Forskning- og udvikling, hardware, software og maskiner
(bonusfradrag i pct.)
Strukturelt BNP i privat sektor (mia. kr., 2017-niveau)
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
Investeringer (pct.)
Beskæftigelse (fuldtidspersoner)
6-6
0-¾
0 -100
0 - 0,1
0 - 100
12 - 13
0 - 1¾
0 - 200
0 - 0,3
0 - 200
18 - 19
0 - 2�½
0 - 300
0 - 0,4
0 - 300
Forskning- og udvikling
(bonusfradrag i pct.)
Strukturelt BNP i privat sektor (mia. kr., 2017-niveau)
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
Investeringer (pct.)
Beskæftigelse (fuldtidspersoner)
39 - 52
0-¾
0 - 100
0 - 0,1
0 - 100
78 - 105
0 - 1¾
0 - 200
0 - 0,3
0 - 200
118 - 157
0 - 2�½
0 - 300
0 - 0,4
0 - 300
Hardware og software
(bonusfradrag i pct.)
Strukturelt BNP i privat sektor (mia. kr., 2017-niveau)
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
Investeringer (pct.)
Beskæftigelse (fuldtidspersoner)
12 - 13
0-¾
0 - 100
0 - 0,1
0 - 100
25 - 26
0 - 1¾
0 - 200
0 - 0,3
0 - 200
37 - 40
0 - 2�½
0 - 300
0 - 0,4
0 - 300
Maskiner mv.
(bonusfradrag i pct.)
Strukturelt BNP i privat sektor (mia. kr., 2017-niveau)
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
Investeringer (pct.)
Beskæftigelse (fuldtidspersoner)
17 - 18
0-¾
0 - 100
0 - 0,1
0 - 100
33 - 36
0 - 1¾
0 - 200
0 - 0,3
0 - 200
50 - 54
0 - 2�½
0 - 300
0 - 0,4
0 - 300
Hardware, software og maskiner
(bonusfradrag i pct.)
Strukturelt BNP i privat sektor (mia. kr., 2017-niveau)
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
Investeringer (pct.)
Beskæftigelse (fuldtidspersoner)
7-8
0-¾
0 - 100
0 - 0,1
0 - 100
14 - 15
0 - 1¾
0 - 200
0 - 0,3
0 - 200
21 - 23
0 - 2�½
0 - 300
0 - 0,4
0 - 300
Anm.: Ved beregningerne er det lagt til grund, at justeringen af afskrivningsgrundlaget har karakter af et
overparitetsfradrag. Beregningsteknisk er det konstrueret således, at afskrivningsgrundlaget forhøjes indtil
det svarer til et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på den ønskede råderumsvirkning. Arbejdsudbud
og beskæftigelse er opgjort i initiale fuldtidspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
Det skal bemærkes, at beskæftigelsen på sigt er bestemt af arbejdsudbuddet og
strukturerne på arbejdsmarkedet. Eventuelle ændringer i arbejdsudbuddet
forventes således at afspejle sig fuldt ud i beskæftigelsen på sigt.
Yderligere bemærkes, at der ikke foreligger et empirisk grundlag for at skønne, at
eksempelvis BNP-virkningen er forskellig på tværs af investeringskategorierne.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om hvor meget det samlede afskrivningsgrundlag kan øges for små og mellemstore virksomheder, til finansministeren
Side 7 af 7
Endelig skal det bemærkes, at dansk nationalindkomst som udgangspunkt må
forventes at falde svarende til størrelsen af subsidiet, hvis der indføres særregler
for bestemte investeringer såfremt skattesystemet i udgangspunktet i øvrigt er
indrettet hensigtsmæssigt. Herunder i det konkrete tilfælde under forudsætning af,
at der skal opkræves et givet provenu fra kildelandsbaserede skatter på
normalafkastet af investeringer, at de berørte investeringer ikke er forbundet med
positive eksternaliteter og/eller at skattebasen eksempelvis er særligt følsom
overfor ændringer i beskatningen af den konkrete aktivitet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister