Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 23. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 351 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 10. juni 2016 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
”Hvad havde staten tjent på værdistigningen fra de anslåede 31,5 mia. kr. til i
dag målt med kursen på DONG-aktier 9/6 2016, hvis den i stedet for at have
solgt aktier for 13,6 mia. kr. i DONG i 2014 havde lånt og indskudt et tilsvarende
beløb i 2014 i DONG og dermed haft en større aktieandel i DONG i dag?”
Svar
Der var bred politisk enighed om, at staten ikke selv skulle skyde kapital i DONG
Energy, men skulle søge indskud fra private investorer, jf. den politiske aftale af
26. februar 2013 mellem S, RV, SF, V, K og DF. Staten ville hermed dele risikoen
for den fremadrettede værdiudvikling i DONG Energy med private investorer.
Der blev ved kapitaludvidelsen tilført 13,3 mia. kr. til DONG Energy, hvor 11,0
mia. kr. kom fra nye investorer (Goldman Sachs, ATP og PFA) og de resterende
2,3 mia. kr. kom fra eksisterende aktionærer og medarbejdere.
I den beregningstekniske opgørelse lægges der til grund, at staten i stedet for de
nye investorer selv havde skudt 11 mia. kr. ind i DONG Energy.
DONG Energy blev ved kapitaludvidelsen værdiansat til 31,5 mia. kr. Efter til-
førslen af 13,3 mia. kr. i kapitaludvidelsen, havde selskabet en værdi på 44,8 mia.
kr. Ved børsnoteringen den 9. juni 2016 blev aktierne solgt til en værdiansættelse
af selskabet på 98,2 mia. kr. Dette svarer til en værdistigning af selskabet på 119
pct. siden kapitaludvidelsen. Såfremt staten havde deltaget i kapitaludvidelsen med
11 mia. kr. i stedet for at indhente privat kapital, ville værdistigningen af statens
ejerandel i begge tilfælde stadig være 119 pct., blot med en højere base i tilfældet
hvor staten havde indskudt kapital i kapitaludvidelsen. Værdistigningen ville der-
for være 45,3 mia. kr. i stedet for 32,2 mia. kr., dvs. en forskel på 13,1 mia. kr. I
denne beregning er der ikke taget højde for statens finansieringsomkostninger
eller de afledte effekter af en højere statsgæld.
Det bemærkes, at denne sammenligning er teoretisk, idet samme værdistigning
ikke nødvendigvis ville være fundet sted hvis ejerskabet havde været en anden. Jf.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk