FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om udviklingen i værdisætningen af DONG, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Finansministeriet

Notat

15. juni 2016

Værdiudviklingen i DONG Energy siden kapitaludvidelsen

I forbindelse med kapitaludvidelsen blev DONG Energy værdiansat til 31,5 mia.

kr. Efter kapitaludvidelsen på i alt 13,3 mia. kr. var værdien af DONG Energy

44,8 mia. kr. Ved børsnoteringen blev selskabet værdiansat til 98,2 mia. kr., hvilket

svarer til en værdistigning på 119 pct. siden kapitaludvidelsen.

Værdistigningen i DONG Energy siden kapitaludvidelsen sammenlignet med

C20-selskaberne

fremgår af figur 1.

Til sammenligning er det danske OMX C20-

indeks i samme periode steget 65 pct. En femtedel af selskaberne i OMX C20-

indekset har haft værdiudvikling der er på niveau eller højere end værdiudviklin-

gen i DONG Energy.

Figur 1

Prisudvikling i OMX C20

Indeks

500

450

400

350

300

250

200

150

100

nov 2013

mar 2014

jul 2014

nov 2014

mar 2015

OMX C20

Virksomheder i C20

Genmab

Pandora

Vestas

DONG Energy

børsværdi

Chr. Hansen

Novo Nordisk

C20 gennemsnit

jul 2015

nov 2015

mar 2016 9. juni

2016

Kilde:

NASDAQ OMX

Anm: Baseret på en prissætning af DONG Energy ved kapitaludvidelsen på 44,8 mia kr. Værdiudviklingen er målt

fra aftaletidspunktet med de nye investorer (Goldman Sachs, ATP og PFA) fra kapitaludvidelsen.

Således har fire C20 selskaber oplevet følgende værdistigninger i samme periode:

•

Genmab: 442 pct.

Pandora: 244 pct.

Vestas: 197 pct.

Chr. Hansen: 107 pct.

Den forventede værdistigning i DONG Energy vurderes derfor ikke at være ual-

mindelig, når der sammenlignes med andre C20 selskaber.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om udviklingen i værdisætningen af DONG, til finansministeren

Side 2 af 6

Værdiudviklingen i DONG Energy kan forklares med følgende forhold:

Genopretning af DONG Energys økonomi – har givet mulighed for vækst

I 2013 befandt DONG Energy sig i den situation, at udviklingen i energipriserne

på de europæiske gasmarkeder havde været ugunstig. Og i lighed med de andre

europæiske energiselskaber var selskabets indtjening markant lavere end forventet.

Dette førte til betydelige nedskrivninger og fald i værdien i den europæiske energi-

sektor,

jf. figur 2.

Figur 2

Stort fald i værdien i den europæiske energisektor

Kilde:

DONG Energy.

DONG Energy’s kreditnøgletal faldt som følge af denne udvikling markant. Og

som resultat heraf blev selskabet også nedjusteret af rating-bureauerne og med en

udsigt til eventuelle yderligere nedjusteringer.

Som konsekvens heraf fremlagde DONG Energy i begyndelsen af 2013 en finan-

siel handlingsplan, der skulle genoprette selskabets økonomi, og samtidig give

selskabet mulighed for at fastholde sit omfattende investeringsprogram. Hand-

lingsplanen indebar foruden ny kapital, et større frasalgsprogram og omkostnings-

reduktioner.

Med gennemførslen af den finansielle handlingsplan blev DONG Energys kapi-

talstruktur genoprettet,

jf. figur 3.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om udviklingen i værdisætningen af DONG, til finansministeren

Side 3 af 6

Figur 3

DONG Energys kreditnøgletal (frie pengestrømme / justeret nettogæld)

Pct.

Kilde:

DONG Energy.

Kapitaludvidelsen samt gennemførslen af frasalg og omkostningsreduktioner gav

dermed også DONG Energy mulighed for at fortsætte de markante investeringer i

udbygning af havvindmølleparker i Nord- og Vesteuropa.

Som følge heraf er den underliggende driftsindtjening (EBITDA) steget betydeligt

i løbet af de sidste tre år,

jf. figur 4.

Driftsindtjeningen er således steget fra 15 mia.

kr. i 2013, til 20-23 mia. kr. i 2016. Denne stigning skyldes især en stigning i drifts-

indtjeningen for vindforretningen, der er steget fra 4,3 mia. kr. til 10-12 mia. kr.

Denne stigning er underbygget af, at antallet af opførte vindparker er steget med

71 pct. siden 2013.

Figur 4

Udvikling i indtjening i DONG Energy

Mia. kr.

Kilde:

DONG Energy

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om udviklingen i værdisætningen af DONG, til finansministeren

Side 4 af 6

DONG Energys indtjening vokser således også hurtigere end de fleste andre eu-

ropæiske energiselskaber,

jf. figur 5.

Figur 5

Vækst i indtjening (EBITDA) i sammenlignelige europæiske energiselskaber

Gennemsnitlig årlig vækst

Peer 1

Peer 2

Peer 3

Peer 4

Peer 5

Peer 6

Peer 7

Peer 8

Peer 9

Peer 10 Peer 11 Peer 12 Peer 13

Kilde:

DONG Energy.

Herudover har DONG Energy siden 2013 fået fuld sikkerhed for udbygningen af

yderligere havvindmølleparker frem mod 2020, hvilket vil indebære en forøgelse

af den opførte havvindmøllekapacitet på 86 pct. sammenlignet med 2016.

DONG Energy har etableret selskabet som verdens førende indenfor havvind – den hurtigst

voksende vedvarende energikilde

Der forventes i de kommende år en strukturel omstilling af den europæiske ener-

giproduktion med stigende efterspørgsel efter vedvarende energiproduktion. Det-

te skyldes blandt andet, at den europæiske energipolitik understøtter udbygningen

af vedvarende energikilder, men også at vedvarende energikilder erstatter aldrende

kraftværker. Samtidig indebærer de lave energipriser udfordrende markedsvilkår

for konventionel energiproduktion, ligesom atomkraftprojekter er præget af bety-

delige forsinkelser og budgetoverskridelser.

Vindproduktion forventes at udgøre en betydelig del af den samlede energipro-

duktion i fremtiden, ligesom havvind forventes at være den hastigst voksende

vedvarende energikilde,

jf. figur 6.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om udviklingen i værdisætningen af DONG, til finansministeren

Side 5 af 6

Figur 6

Vedvarende energiproduktion forventes at være voksende – og særligt havvind

Kilde:

DONG Energy.

De markante investeringer i udbygning af havvindmølleparker, som er muliggjort

af gennemførslen af den finansielle handlingsplan inkl. kapitaludvidelsen, har in-

debåret, at DONG Energy har transformeret selskabets forretningsmodel hurtige-

re end de fleste andre sammenlignelige europæiske energiselskaber. Som konse-

kvens heraf er DONG Energy i dag det energiselskab i verden, der har opført

mest havvindkapacitet,

jf. figur 7.

Figur 7

DONG Energy er globalt førende inden for havvind

Peer 2

Peer 1

Peer 4

Peer 6

Peer 8

Peer 10

Peer 3

Peer 5

Peer 7

Peer 9

Kilde:

DONG Energy.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om udviklingen i værdisætningen af DONG, til finansministeren

Side 6 af 6

Selskabet har siden kapitaludvidelsen truffet endelig investeringsbeslutning om

seks vindmølleparker, deriblandt Hornsea 1, verdens største vindmøllepark. Selv-

om der allerede på tidspunktet for kapitaludvidelsen var planer om visse af disse

vindmølleparker, så havde selskabet på dette tidspunkt ikke været igennem den

auktionsproces hvor selskabet konkurrerer om retten til subsidier med andre sel-

skaber. Derved var det usikkert, om vindmølleparkerne skulle bygges og til hvilket

niveau i subsidier, hvilket af markedet derfor ikke bliver tillagt fuld værdi, når de

værdifastsætter selskabet.

Det bemærkes desuden, at markedet for havvind er modnet betydeligt siden kapi-

taludvidelsen, hvilket betyder, at selskabet kan tiltrække investorer til selskabets

vindmølleparker fra en bredere kreds og til en bedre pris end ved kapitaludvidel-

sen.

DONG Energy er som markedsleder godt positioneret til at fortsætte sin vækst

indenfor havvind. Selskabet har således allerede identificeret en række nye projek-

ter indenfor havvind efter 2020 som vil kunne understøtte denne vækst.

Vedvarende energiproduktion er derudover kendetegnet ved under de nuværende

reguleringsregimer at modtage en fast tarif og dermed være mindre afhængig af

udsving på energimarkederne. Som følge af den markante udvikling i havvind-

mølleforretningen udgør den regulerede indtjening, hvilket har mindre risiko for

investorerne, en langt højere andel af DONG Energys samlede indtjening. Kvali-

teten af DONG Energys indtjening set fra et investorperspektiv har således fået

en højere kvalitet, ikke mindst set relativt til de dårlige muligheder for afkast på fx

obligationer.

Det betyder også, at andre selskaber inden for vindenergiområdet har oplevet en

stor værdistigning. Vestas har således oplevet en værdistigning på 197 pct. i sam-

me periode.