Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 346 (Alm. del – § 16.
Sundheds- og Ældreministeriet) af 9. juni 2016 stillet efter ønske
fra Flemming Møller Mortensen
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en skematisk fremstilling, der viser, hvor mange midler
regeringen med FL 2016 og økonomiaftalen med regionerne for 2016 afsætter
for hvert af årene i perioden 2015-2018 specifikt til de syv elementer:
styrket indsats mod overbelægning,
styrket sundhedsplejeindsats over for børn af udsatte og sårbare forældre,
løft af kvaliteten på fødeafdelingerne,
puljen til borgerrettet forebyggelse,
forskning i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduk-
tion,
sikring af medicintilskud til de kronisk syge og
bedre tandsundhed til udsatte,
som alle var en del af den tidligere regerings delaftale på sundhedsområdet som en
del af finansloven for 2015, indgået mellem den tidligere regering, Enhedslisten og
SF, idet den skematiske fremstilling ligeledes bedes indeholde syv selvstændige
rækker, der til sammenligning viser, hvor mange midler den tidligere regering årligt
havde afsat i samme periode til hver af de samme syv elementer?
Svar
Regeringen har med regionernes økonomiaftale 2016 og finanslovaftalen 2016
prioriteret samlet set 2,4 mia. kr. til sundheds- og ældreområdet i 2016. Der er
dermed prioriteret et markant udgiftsløft fra 2015 til 2016, der ligger �½ mia. kr.
over det, den tidligere regering havde stillet i udsigt.
Regeringens prioritering afspejler samtidig en kritisk gennemgang af initiativer
planlagt og budgetteret under den tidligere regering. Dette har ikke medført færre
midler til sundhedsområdet samlet set, idet regeringen har prioriteret, at midlerne
forsat udmøntes på sundhedsområdet. Herved er det understøttet, at de afsatte
midler til sundhed anvendes bedst muligt.
Konkret kan det fremhæves, at regeringen har prioriteret hurtigere udredning og
behandling gennem midler til kapacitetsudvidelse i regionerne mv., inkl. nye pati-
entrettigheder om udredning og behandling inden for en måned, og har gennem-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk