FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om en opgørelse af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for alle nulevende generationer fordelt på årgange, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 31. oktober 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 345 af 16. juni 2016 stillet

efter ønske fra Finansudvalget

Spørgsmål

Vil ministeren tilvejebringe en opgørelse af den gennemsnitlige tilbagetræknings-

alder for alle nulevende generationer fordelt på årgange, svarende til opgørelsen i

figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014 (Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-

2080), idet opgørelsen bedes baseret på den nyeste statistik samt forventningerne i

Konvergensprogram 2016?

Svar

Fremskrivningen til grundforløbet i

Helhedsplan DK2025

(DK2025) bygger på nye-

re statistik og forventninger end fremskrivningen til

Danmarks Konvergensprogram

2016

(KP16). For at basere opgørelsen på de nyeste forudsætninger er det valgt at

anvende

DK2025-grundforløbet

til beregningen af den gennemsnitlige tilbage-

trækningsalder for nulevende årgange.

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet for personer født fra 1931

til 2005. Årgang 1931 er den ældste årgang, hvorom der forefindes tiltrækkelig

data om historisk tilbagetrækning til den anvendte beregningsmetode. Modsat er

årgang 2005 den yngste årgang, for hvilken Finansministeriets Befolkningsregn-

skab fremskriver årgangens tilbagetrækningsmønstre for alle relevante alderstrin.

For årgang 1931 er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnet til at være

61¾ år,

jf. figur 1.

For denne årgang er den forventede levetid for 60-årige ca. 79¾

år.

Frem til årgang 1938 falder den beregnede gennemsnitlige tilbagetrækningsal-

der med ca. ¼ år til 61�½ år, hvilket bl.a. skyldes muligheden for at trække sig tid-

ligt tilbage fra arbejdsmarkedet på overgangsydelse. For årgang 1938 er den for-

ventede middellevetid for 60-årige ca. 80¼ år. Fra årgang 1931 til 1938 er den

forventede levetid altså steget med et halvt år, mens den gennemsnitlige tilbage-

trækningsalder er faldet med ¼ år,

jf. figur 1 og figur 2.

Årgangens middellevetid for 60-årige er opgjort som middellevetiden for 60-årige i det år, hvor årgangen fylder 60 år.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om en opgørelse af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for alle nulevende generationer fordelt på årgange, til finansministeren

Side 2 af 3

Figur 1

Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder,

fødselsårgange 1931-2005

Alder

Figur 2

Middellevetid for 60-årige,

fødselsårgange 1930-2005

År

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

Folkepension

Efterløn

Gns. tilbagetrækningsalder

Middellevetid for 60-årige

Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for fødselsårgangene er beregnet som et uvægtet gennemsnit af

mænd og kvinders gennemsnitlige tilbagetrækningsalder efter samme metode som figur 9.24,

Finansredegørelse

2014 (side 415-416),

idet der dog er foretaget en mindre ændring af periodiseringen ved beregning af den hi-

storiske opgørelse. Der er anvendt RAS-statistikken fra Danmarks Statistik frem til og med 2014. Fra 2015

og frem er beregningsgrundlaget Finansministeriets Befolkningsregnskab med udgangspunkt i grundforløbet

Helhedsplan DK2025.

Middellevetiden for 60-årige (uvægtet gennemsnit over mænd og kvinder) er opgjort i

det år, hvor årgangen fylder 60 år. Årgang 1965 (indikeret ved den lodrette streg) er den første årgang, hvor

beregningen ikke inkluderer historiske tilbagetrækningsmønstre men udelukkende er baseret på fremskrevne

erhvervfrekvenser.

Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger.

For årgang 1939 og frem stiger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder til trods

for, at personer født fra 2. halvår af 1939 fik reduceret deres folkepensionsalder

fra 67 til 65 år i midten af 2004. Forklaringen er en kombination af 2-årsreglen

med

Efterlønsreformen 1999,

som gjorde det mere attraktivt at udskyde overgangen

fra beskæftigelse til efterløn til 62 år, og at en stor andel af årgangen var tilmeldt

efterlønsordningen.

For senere årgange stiger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det skyldes

bl.a. en faldende andel efterlønsberettigede i årgangene født efter 1953 og frem,

som følge af udmeldelserne af efterlønsordningen i 2012, hvor

Tilbagetrækningsre-

formen 2011

gav mulighed for skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Hertil

kommer de stigende aldersgrænser for efterløn og folkepension, der ventes at føre

til senere tilbagetrækning.

Personer født i 1. halvår 1955 har mulighed for at gå på efterløn som 61�½-årige i

2016 og på folkepension som 66�½-årige i 2021. For årgang 1955 ventes den gen-

nemsnitlige tilbagetrækningsalder at blive 65 år. Personer født 10 år senere i 1965

har mulighed for at gå på efterløn som 65-årige i 2030 og på folkepension som 68-

årige i 2033, hvilket er hovedårsagen til, at årgangens gennemsnitlige tilbagetræk-

At folk fortsætter i beskæftigelse frem mod de nye efterlønsaldre på 60�½ og 61 år, er fx dokumenteret i en analyse af

Danmarks Statistik fra 2016,

jf. ”Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte”, Danmarks

Statistik Analyse (29. april 2016)

Side 3 af 3

ningsalder ventes at være steget til ca. 67�½ år. Den gennemsnitlige tilbagetræk-

ningsalder ventes at stige yderligere for yngre årgange, fortrinsvis som følge af de

højere aldersgrænser for efterløn og folkepension, der forudsættes gennemført

ved levetidsindekseringen af aldersgrænserne i takt med den stigende middelleve-

tid. Den stigende middellevetid ventes samtidig at føre til flere raske leveår.

Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen sigter mod et forventet antal år på

folkepension på 14�½ år. Årgangene født 1940 og frem til 1978 (der ventes at nå

pensionsalderen i årene 2005-2050) og særligt årgangene født til og med 1953 (når

pensionsalderen frem mod 2019) kan forvente relativt flere år på folkepension end

både ældre og yngre årgange.

4,5

Det skyldes den historiske og forventede fremtidi-

ge udvikling i middellevetiden, samt at levetidsindekseringen kun langsomt ind-

henter den historiske udvikling i levetiden.

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder forventes at blive ca. 71 år for personer

født i 1985 stigende til knap 73�½ år for personer født i 2005. Fra årgang 1931

frem til årgang 2005 ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder således at

stige med ca. 11¾ år. Fra årgang 1931 til årgang 2005 forventes folkepensionsal-

deren at stige med 8�½ år. Restlevetiden for 60-årige ventes at stige med ca. 9¾ år

for de samme årgange, dvs. at levetiden stiger med ca. 1¼ år mere end folkepen-

sionsalderen over årgangene 1931 til 2005.

Højere aldersgrænser for folkepension forventes ikke at slå fuldt ud igennem i en

højere tilbagetrækningsalder. For årgange der får hævet deres folkepensionsalder

med 1 år, stiger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder således kun med ca. 0,6-

0,7 år. Det skyldes, at en forventning om, at en stigende andel af de ældre trækker

sig tilbage fra arbejdsmarkedet på anden offentlig forsørgelse (fx førtidspension,

fleksydelse eller efterløn) eller som selvpensionister, før de når folkepensionsalde-

ren.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

Der er en positiv sammenhæng mellem levetid og helbred, så faldende dødelighed ikke blot betyder flere leveår, men også

flere ”gode” leveår,

jf. Bilag 6A. Sund aldring, Helhedsplan DK2025 (2016).

Målt som forskellen mellem årgangens folkepensionsalder og middellevetiden for 60-årige.

Der henvises i øvrigt til svar på

Finansudvalgsspørgsmål 344 af 9. juni 2016,

hvor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er

beregnet på år for perioden 1990-2080.