Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1681789_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 31. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren tilvejebringe en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014
(Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080) med den nyeste statistik samt
forventningerne i Konvergensprogram 2016? Tallene for den faktiske pensionsal-
der og den gennemsnitlige pensionsalder ønskes ligeledes afrapporteret i en tabel
år-for-år fra 1990-2080.
Svar
Fremskrivningen til grundforløbet i
Helhedsplan DK2025
(DK2025) bygger på nye-
re statistik og forventninger end fremskrivningen til
Danmarks Konvergensprogram
2016
(KP16). For at basere opgørelsen på de nyeste forudsætninger er det valgt at
anvende
DK2025-grundforløbet
til beregningen af den gennemsnitlige tilbage-
trækningsalder for årene 1990-2080.
Figur 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080
Alder
76
74
72
70
Alder
76
74
72
70
68
66
64
62
60
58
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
68
66
64
62
60
58
2080
Folkepensionsalder
Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet som et uvægtet gennemsnit af mænd og kvinders
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder efter samme metode som figur 9.24,
Finansredegørelse 2014 (side 415-416),
idet der dog er foretaget en mindre ændring af periodiseringen ved beregning af den historiske opgørelse.
Det indebærer bl.a., at tilbagetrækningsalderen når det laveste niveau i 1995 og ikke i 1996 som i figur 9.24 i
Finansredegørelse 2014.
Der er anvendt RAS-statistikken fra Danmarks Statistik frem til og med 2014. Fra 2015
og frem er anvendt fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab med udgangspunkt i
grundforløbet i
Helhedsplan DK2025.
Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014, til finansministeren
1681789_0002.png
Side 2 af 6
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget siden 1990erne,
jf. figur 1 og
bilagstabel 1.
I 1990 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ca. 62¼ år. Frem
til 2014 (det seneste år med historiske data) er den gennemsnitlige tilbagetræk-
ningsalder steget med ca. 3�½ år til ca. 65¾ år, mens den i 2016 ventes at blive
godt 65 år. Fra 1990 til 2014 er restlevetiden for 60-årige steget med 3¾ år, hvilket
således er en smule mere end stigningen i tilbagetrækningsalderen. Folkepensions-
alderen er til gengæld nedsat med 2 år, så restlevetiden for 60-årige er steget med
5¾ år mere end folkepensionsalderen fra 1990 til 2014.
Over perioden har der været betydelige udsving i tilbagetrækningsalderen, som i
høj grad skyldes reformer, der har påvirket folks muligheder for tilbagetrækning
på offentligt forsørgelse. I 1992 blev der givet mulighed for, at 55-59-årige forsik-
rede langvarigt ledige kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på overgangs-
ydelse. I 1994 blev ordningen udvidet til også at omfatte 50-54-årige. Tilgangen til
overgangsydelse førte til et betydeligt fald i erhvervsfrekvensen på disse alderstrin,
og et kraftigt fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. I 1995 faldt den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder til ca. 58¾ år, hvilket er det laveste niveau
for hele den opgjorte periode. Ved udgangen af 1995 blev der lukket for tilgangen
til overgangsydelse (bortset fra personer der fyldte 50 år i 1996), hvilket fik den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder til at stige igen, men frem til omkring 1998 lå
den fortsat under niveauet fra før overgangsydelsen blev indført.
Efterlønsreformen 1. juli 1999 gav incitament til at udskyde overgangen fra be-
skæftigelse til efterløn til 62 år. Samtidig blev det vedtaget at reducere folkepensi-
onsalderen fra 67 til 65 år med virkning for personer der fylder 65 år fra 1. juli
2004, og der blev indført opsat pension ved udskydelse af folkepensionsalderen.
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steg imidlertid i årene umiddelbart efter
nedsættelsen af folkepensionsalderen. Årsagen hertil er, at den gennemsnitlige
tilbagetrækningsalder var lavere end folkepensionsalderen, hvilket bevirkede, at
det fremrykkede tilbagetrækningstidspunkt fik den gennemsnitlige tilbagetræk-
ningsalder til midlertidigt at stige. I årene efter 2006 faldt den gennemsnitlige til-
bagetrækningsalder dog igen, bl.a. som følge af den lavere folkepensionsalder.
1
Som følge af
Velfærdsreformen 2006
og justeringerne i
Tilbagetrækningsreformen 2011
stiger aldersgrænsen for efterløn fra 2014. Det tilskynder til, at personer i efter-
lønsordningen bliver flere år på arbejdsmarkedet. Som følge heraf stiger den gen-
nemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2014, og den ventes at stige yderligere i de
kommende år.
2
Forhøjelsen af efterlønsalderen og senere folkepensionsalderen
skal bl.a. ses i lyset af de historiske og (ventede) fremtidige stigninger i levetiden.
Den stigende levetid betyder, at personer, der går på folkepension i disse år, sær-
Da folkepensionsalderen sænkes med to år fra midten af 2004, har det først fuld effekt på erhvervsfrekvensen fra midten
af 2006. Givet periodiseringen i data, ses det først som et fald i tilbagetrækningsalderen i 2007.
2
At folk fortsætter i beskæftigelse frem mod de nye efterlønsaldre på 60�½ og 61 år, er fx dokumenteret i en analyse af
Danmarks Statistik fra 2016,
jf. ”Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte”, Danmarks
Statistik Analyse (29. april 2016).
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014, til finansministeren
1681789_0003.png
Side 3 af 6
ligt i årene frem mod 2019, kan forvente flere raske leveår på folkepension end
både yngre og ældre generationer.
3,4
Den stigende tilbagetrækningsalder fra 2011 og frem er også et resultat af det store
antal udmeldelser af efterlønsordningen i 2012, hvor
Tilbagetrækningsreformen 2011
gav mulighed for skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Udmeldingerne bety-
der, at færre har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn
før folkepensionsalderen.
Fremadrettet ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder at stige yderligere i
takt med, at de allerede vedtagne forhøjelser i aldersgrænserne for folkepension og
efterløn træder i kraft. Hertil kommer fremtidig levetidsindeksering af aldersgræn-
serne, der forudsættes gennemført som følge af forventet stigende levetid. I 2026
ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder således at være steget med yderli-
gere 2 år i forhold til i dag til ca. 66¾ år. På meget langt sigt ventes den gennem-
snitlige tilbagetrækningsalder at være steget med ca. 9 år i forhold til i dag til ca.
73¾ år i 2080.
Over perioden 1990 til 2080 ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder at
være steget med ca. 11�½ år. I samme periode ventes folkepensionsalderen at være
steget med ca. 8�½ år, mens den forventede restlevetid for 60-årige ventes at være
steget med ca. 11¼ år. Den forventede levetid for 60-årige ventes således at stige
med ca. 2¾ år mere end folkepensionsalderen fra 1990 til 2080.
Stigningerne i folkepensionsalderen forventes ikke at slå fuldt ud igennem i en
højere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder. Fra 2020 til 2080, hvor der er lagt til
grund, at folkepensionsalderen stiger med 9 år, stiger den gennemsnitlige tilbage-
trækningsalder således kun med ca. 6¾ år. En stigning på 1 år i folkepensionsalde-
ren giver dermed anledning til i gennemsnit ca. 0,7 års senere tilbagetrækning. Det
skyldes en forventning om, at en stigende andel af de ældre trækker sig tilbage fra
arbejdsmarkedet på anden offentlig forsørgelse (fx førtidspension, fleksydelse eller
efterløn) eller som selvpensionister, før de når folkepensionsalderen.
På langt sigt er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnet på baggrund af
DK2025-grundforløbet
ca. 1 år højere (gennemsnit over 2071-2080) end i
Finans-
redegørelse 2014
(FR14). Det kan bl.a. henføres til, at folkepensionsalderen i
DK2025
på langt sigt ventes at være �½ år højere end i fremskrivningen i
FR14.
Det følger af forventningen om større stigninger i levetiden, så restlevetiden for
60-årige på langt sigt nu ventes at blive ¼ år højere (gennemsnit over 2071-2080)
end forudsat i
FR14.
Hertil kommer, at der i den nuværende fremskrivning for-
ventes et lavere antal personer i efterlønsordningen fremadrettet end i
FR14,
hvil-
ket bidrager til at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fremadrettet.
Der henvises i øvrigt til svar på
Finansudvalgsspørgsmål 345 af 9. juni 2016,
hvor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er
beregnet for nulevende generationer.
4
Der er en positiv sammenhæng mellem levetid og helbred, så faldende dødelighed ikke blot betyder flere leveår, men også
flere ”gode” leveår,
jf. Bilag 6A. Sund aldring, Helhedsplan DK2025 (2016).
3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014, til finansministeren
Side 4 af 6
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014, til finansministeren
1681789_0005.png
Side 5 af 6
Bilag
Tabel 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080
Folke-
pension
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
Tilbagetræknings-
alder
62,4
62,7
61,9
61,7
61,1
58,8
60,8
62,1
62,5
62,3
63,6
63,3
62,9
62,8
63,0
63,5
64,5
63,7
63,4
63,4
64,4
64,4
64,8
64,7
65,7
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
Folke-
pension
65
65
65
65
65,5
66
66,5
67
67
67
67
67
67
67
67
68
68
68
68
68
69
69
69
69
69
Tilbagetræknings-
alder
64,7
65,1
65,3
66,0
65,8
67,0
67,2
68,4
66,9
66,8
66,8
66,9
67,5
67,1
67,0
68,9
67,8
68,2
67,7
67,6
69,7
68,5
68,8
68,6
68,5
Efterløn
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60,5
Efterløn
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63,5
64
64
64
64
65
65
65
65
65
66
66
66
66
66
67
67
67
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014, til finansministeren
1681789_0006.png
Side 6 af 6
Tabel 1 (fortsat)
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080
Folke-
pension
70
70
70
70
70
71
71
71
71
71
72
72
72
72
72
72,5
72,5
72,5
72,5
72,5
73
73
73
73
73
Tilbagetræknings-
alder
70,5
69,4
69,6
69,4
69,4
71,3
70,2
70,5
70,3
70,2
71,9
70,9
71,1
71,0
71,0
71,7
71,4
71,6
71,4
71,4
72,3
71,8
72,2
71,9
71,9
2065
2066
2067
2068
2069
2070
2071
2072
2073
2074
2075
2076
2077
2078
2079
2080
Folke-
pension
74
74
74
74
74
74,5
74,5
74,5
74,5
74,5
75
75
75
75
75
75,5
Tilbagetræknings-
alder
73,5
72,6
72,8
72,6
72,6
73,2
72,9
73,1
72,9
72,9
73,7
73,3
73,5
73,3
73,3
73,8
Efterløn
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
2051
2052
2053
2054
2055
2056
2057
2058
2059
2060
2061
2062
2063
2064
67
67
68
68
68
68
68
69
69
69
69
69
69,5
69,5
69,5
69,5
69,5
70
70
70
70
70
71
71
71
Efterløn
71
71
71,5
71,5
71,5
71,5
71,5
72
72
72
72
72
72,5
72,5
72,5
72,5
Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet som et uvægtet gennemsnit af mænd og kvinders
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder efter samme metode som figur 9.24,
Finansredegørelse 2014 (side 415-416),
idet der dog er foretaget en mindre ændring af periodiseringen ved beregning af den historiske opgørelse.
Det indebærer bl.a., at tilbagetrækningsalderen når det laveste niveau i 1995 og ikke i 1996 som i figur 9.24 i
Finansredegørelse 2014.
Der er anvendt RAS-statistikken fra Danmarks Statistik frem til og med 2014. Fra 2015
og frem er anvendt fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab med udgangspunkt i
grundforløbet i
Helhedsplan DK2025.
Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger.