Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1650368_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 334 (Alm. del) af 3. juni
2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren angive, hvor meget strukturelt BNP øges med i mio. kr. såfremt der
varigt tilføres 2 mia. kr. ekstra til offentligt forskning?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at niveauet for offentlig forskning er højt i Dan-
mark sammenlignet med andre lande. Regeringen har, som det også fremgår af
regeringsgrundlaget, det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i
offentligt finansieret forskning.
Offentlig forskning har en række positive virkninger, heriblandt at den offentligt
finansierede forskning på universiteter har en betydelig positiv afledt virkning på
undervisningen. Det skyldes, at undervisningen i højere grad kan ske med afsæt i
viden fra den internationale forskningsfront. Det vil øge kvaliteten af uddannel-
serne, hvilket over tid vil bidrage til BNP, idet effekten dog er vanskelig at kvanti-
ficere.
En stor del af den offentlige forskning er grundforskning, hvor de kommercielle
gevinster fremkommer på et meget langt sigte, og samtidig har den offentlige
forskning ikke et direkte kommercielt sigte.
Det bemærkes yderligere, at den globale vidensdeling medfører, at den direkte
marginale effekt på Danmarks strukturelle BNP af dansk offentlig forskning kan
være begrænset. Som nævnt er der yderligere en betydelig positiv indirekte effekt
på kvaliteten af undervisningen.
Endeligt ville et evt. skøn for BNP-effekten af en varig tilførelse på 2 mia. kr. af
den offentlige forskning også skulle tage højde for finansieringen.
Den betydelige usikkerhed gør det ikke muligt at skønne over strukturelle BNP-
virkninger for Danmark af varigt at tilføre 2 mia. kr. ekstra til offentlig forskning.
Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til, at ”der
skal laves en analyse af den
eksisterende forskningsindsats med henblik på at opnå viden om effekterne af forskningsinveste-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 334: MFU spm. om, hvor meget strukturelt BNP øges med i mio. kr. såfremt der varigt tilføres 2 mia. kr. ekstra til offentligt forskning, til finansministeren
Side 2 af 2
ringerne. Inden for den nuværende ramme skal midlerne prioriteres, så de understøtter danske
styrkepositioner og erhvervslivets behov.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister