FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 333: MFU spm. om den samfundsøkonomiske gevinst og effekten på strukturelt BNP ved at fjerne PSO-afgiften, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

4. november 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 333 (Alm. del) af 3. juni

2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne den samfundsøkonomiske gevinst og effekten på struktu-

relt BNP ved at fjerne PSO-afgiften og finansiere det ved lavere vækst i det of-

fentlige forbrug?

Svar

Besvarelsen tager i tråd med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 315 af

13. maj 2016 afsæt i regneeksemplet i delanalysen

Afgifts- og tilskudsanalysen på ener-

giområdet - Delanalyse 2: Omkostninger til offentlige forpligtelser,

hvor PSO-udgifterne

antages at udgøre 8 mia. kr. i 2020 (2016-priser). Heraf opkræves 6 mia. kr. over

elregningen igennem PSO-afgiften, mens de resterende 2 mia. kr. er finansieret

over finansloven som følge af

Aftaler om Vækstpakke 2014.

Det kan her bemærkes,

at det er et andet udgiftsniveau, der indgår i

Et stærkere Danmark – Vækst 2016.

Finansieringsbehovet ved fjernelse af PSO-afgiften i regneeksemplet er 4 mia. kr.

(2016-priser)

Virkningerne på strukturel BNP af en omlægning beregnes på baggrund af RE-

FORM-modellen, der er en generel ligevægtsmodel med mange sektorer. Model-

len medtager således de indirekte effekter af lavere priser på input fra sektorer, der

producerer materialer mv. Modellen beregner således også de sektorforskydnin-

ger, der følger af prisændringen på el.

Ved en fjernelse af PSO-afgiften vil der således forekomme sektorforskydninger

mod mere energiintensive virksomheder samt forskydninger af privat forbrug.

Det har betydning for virkningerne på strukturelt BNP.

En fjernelse af PSO-afgiften vil reducere elprisen inkl. afgifter. For virksomheder-

ne medfører det, at el bliver billigere relativt til andre produktionsfaktorer, hvilket

får efterspørgslen efter el til at stige.

Det bemærkes, at siden offentliggørelsen af delanalysen har Skatteministeriet reduceret skønnet over arbejdsudbudsvirk-

ningerne af PSO-lettelser. Her i svaret er regneeksemplet og den dertilhørende arbejdsudbudsvirkning lagt til grund, hvilket

trækker i retning af øgede BNP-virkninger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 333: MFU spm. om den samfundsøkonomiske gevinst og effekten på strukturelt BNP ved at fjerne PSO-afgiften, til finansministeren

Side 2 af 3

Den største del af effekten på strukturel BNP skyldes en mere optimal udnyttelse

af ressourcerne og den deraf følgende øgede produktionsværdi.

Hertil kommer, at lavere elpris og afledte virkninger fra erhvervenes lempelse vil

øge realindkomsten for husholdningerne og dermed øge arbejdsudbuddet. En del

af den samlede strukturelle BNP-effekt stammer således fra øget arbejdsudbud

Hvis fjernelsen af PSO-afgiften finansieres igennem reduceret offentligt forbrug,

vil der tilmed ske en omlægning fra offentligt forbrug til privat forbrug. Det er ved

denne omlægning beregningsteknisk lagt til grund, at produktivitetsniveauet for

den del af beskæftigelsen, der flyttes fra produktion af offentligt forbrug til privat

forbrug, er uændret, således at bruttoværditilvæksten ikke påvirkes heraf.

Omlægningen fra offentligt forbrug til privat forbrug som følge af finansieringen

vil dog rent teknisk have betydning for BNP, fordi det private forbrug i større

udstrækning end offentligt forbrug er belagt med moms og afgifter.

Fjernelse af PSO-afgiften finansieret med lavere offentligt forbrug skønnes med

betydelig usikkerhed at øge strukturelt BNP i størrelsesordenen 3�½ mia. kr. (2016-

priser),

jf. tabel 1.

Tabel 1

Strukturelle BNP-virkninger ved fjernelse af PSO-afgiften, mia. kr. (2016-priser)

Fjernelse af PSO-afgiften finansieret ved personskattestigning (FIU-svar nr. 315)

Større afgiftsindhold som følge af omlægning fra offentligt forbrug til privat forbrug

Øget arbejdsudbud

Fjernelse af PSO-afgiften finansieret med lavere offentligt forbrug

1�½

3�½

Anm.:

Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet - Delanalyse 2: Omkostninger til offentlige forpligtelser

lægger til grund for

PSO-udgifter.

Kilde: Egne beregninger

De beregnede strukturelle BNP-virkninger er betydeligt højere ved en finansiering

gennem reduceret offentligt forbrug sammenlignet med en fordelingsneutral per-

sonskattestigning, der lægges til grund i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål

nr. 315. Det skyldes to forhold, som hver især øger effekten på strukturelt BNP

med ca. 1 mia. kr., jf. tabel 1 ovenfor.

For det første sker der en omlægning fra offentligt forbrug til privat forbrug ved

at finansieringen forekommer igennem reduceret offentligt forbrug i stedet for en

stigning i personskatterne. Da det private forbrug i stærkere omfang end offentligt

forbrug er belagt moms og afgifter, vil det i sig selv medføre højere virkninger på

Der er taget udgangspunkt i de dynamiske provenuer fra øget arbejdsudbud, som indgår i provenuberegningerne i regne-

eksemplet. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at virkningen på arbejdsudbuddet indebærer det samme dynamiske

provenu pr. person som ved en ændring i arbejdsmarkedsbidragssatsen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 333: MFU spm. om den samfundsøkonomiske gevinst og effekten på strukturelt BNP ved at fjerne PSO-afgiften, til finansministeren

Side 3 af 3

strukturelt BNP, da BNP rent teknisk er inkl. moms og afgifter. Denne stigning i

strukturelt BNP er således ikke et udtryk for forøget aktivitet eller real velstand.

Omlægningen til privat forbrug kan også potentielt påvirke bruttoværditilvæksten,

der ikke medtager moms og afgifter. Det er imidlertid som nævnt ovenfor bereg-

ningsteknisk lagt til grund, at produktivitetsniveauet for den del af beskæftigelsen,

der flyttes fra produktion af offentligt forbrug til privat forbrug, er uændret, såle-

des at bruttoværditilvæksten ikke påvirkes.

For det andet medfører finansiering igennem reduceret offentligt forbrug øgede

arbejdsudbudsvirkninger sammenlignet med en finansiering med øgede person-

skatter.

Når finansiering er igennem en fordelingsneutral personskattestigning, vil det have

to modsatrettede virkninger på arbejdsudbud. På den ene side vil arbejdsudbuddet

som nævnt øges som følge af PSO-lettelsen. På den anden side vil arbejdsudbud-

det falde som følge af personskattestigningen. Når finansieringen forekommer ved

reduceret offentligt forbrug er det udelukkende de positive arbejdsudbudsvirknin-

ger fra PSO-lettelsen, der har betydning.

Det bemærkes, at den strukturelle BNP-effekt afhænger af dels størrelsen af PSO-

omlægningen og dels valget af finansieringen. Hvis finansieringen eller niveauet

for PSO-udgifterne ændrer sig, så vil også BNP-effekten ændre sig.

De marginale samfundsøkonomiske gevinster forbundet med offentligt forbrug

afhænger af den konkrete art samt hvor stor den konkrete art er i udgangspunktet.

Det er på den baggrund ikke muligt at opgøre den samfundsøkonomiske gevinst

af tiltaget, der er beskrevet i spørgsmålet.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansministeren