Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1650374_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 329 (Alm. del) af 30. maj
2016
Spørgsmål
Ministeren bedes i tabelform oplyse, hvor stor en skattelettelse jobtyper med en
gennemsnitlig indkomst som dem der fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgs-
mål nr. 220, og en gennemsnitlig direktør, advokat og revisor og økonom vil få
ved en skattelettelse bestående af følgende elementer:
1) Topskatten sættes ned til hhv. 5, 7,5 og 10 pct.
2) Topskattegrænsen hæves til 750.000 kr.
3) Der indføres en ny mellemskat med en procentsats svarende til nedsættelsen
af topskatten jf. pkt. 1 mellem den gamle topskattegrænse og den nye topskat-
tegrænse på 750.000 kr.
Svar
Lønmodtagere med en lønindkomst svarende til de gennemsnit, som er angivet i
svaret på finansudvalgs spørgsmål nr. 220 af 5. april 2016, betaler ikke topskat og
er således ikke påvirket af de anførte ændringer i topskatten.
En gennemsnitlig direktør, advokat, økonom og revisor vurderes at have en løn-
indkomst efter pension på hhv. 1.238.600 kr., 851.900 kr., 596.800 kr. og 515.900
kr. i 2016-niveau. Med en topskattegrænse på 489.000 kr., når skatteelementerne i
2012-skattereformen er fuldt indfaset i 2022, er arbejdsindkomster over 531.520
kr. omfattet af topskat
1
. Dermed er den gennemsnitlige direktør, advokat og øko-
nom omfattet af ændringer i topskatten, mens den gennemsnitlige revisor ikke er
omfattet af ændringerne.
For den gennemsnitlige direktør vil en reduktion i topskattesatsen fra 15 pct. til 5
pct. indebærer en fald i skattebetalingen på knap 65.000 kr., mens en forhøjelse af
topskattegrænsen til 750.000 kr. indebærer en lempelse på godt 39.000 kr.,
jf. tabel
1.
Lempelse af topskatten gennem lavere sats har størst relativ betydning for de høje
løngrupper, mens højere topskattegrænse har størst relativ betydning for de lavere
løngrupper blandt topskatteydere.
Det er arbejdsindkomsten efter fradrag af AM-bidrag på 8 pct., som indgår i grundlaget for topskatten. Dermed svarer en
arbejdsindkomst på 531.520 kr. før AM-bidrag til et topskattegrundlag på 0,92 * 531.520 = 489.000 kr.
1
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om at oplyse, hvor stor en skattelettelse jobtyper med en gennemsnitlig indkomst , til finansministeren
1650374_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Virkning på samlet skattebetaling af lempelser af topskatten for tre udvalgte typer af fuldtidsbeskæftigede
Direktør
Advokat
Økonom
Kr. pr. år (2016-niveau)
Gennemsnitlig arbejdsindkomst
1.238.000
851.900
596.800
1) Lavere topskattesats
Nedsættelse til 5 pct.
Nedsættelse til 7�½ pct.
Nedsættelse til 10 pct.
64.996
48.747
32.498
29.475
22.106
14.737
6.006
4.504
3.003
2) Højere topskattegrænse
Hæves fra 489.000 kr. til 750.000 kr.
39.046
39.046
8.984
3) Ny mellemskat
Mellemskat på 10 pct. af indkomst over 489.000 kr. og
topskat på 5 pct. af indkomst over 750.000 kr.
Mellemskat på 7�½ pct. af indkomst over 489.000 kr. og
topskat på 7�½ pct. af indkomst over 750.000 kr.
Mellemskat på 5 pct. af indkomst over 489.000 kr. og
topskat på 10 pct. af indkomst over 750.000 kr.
12.946
19.471
25.996
12.946
19.471
25.996
2.979
4.480
5.982
Anm.: Personen er antaget ikke at have anden indkomst end arbejdsindkomsten. Dermed er grundlaget for
topskatten (og den foreslåede mellemskat) givet ved arbejdsindkomsten minus AM-bidrag. Der er taget
udgangspunkt i en gennemsnitskommune og dermed et skatteloftsnedslag på 0,04 pct.-point. Nedslaget for
det skrå skatteloft gives i topskatten, men ikke i den foreslåede mellemskat.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen