Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1641685_0001.png
Tale
Samråd i FIU om Økonomisk Redegørelse
[Det talte ord gælder]
[1. Konjunktursituationen]
27. maj 2016
Først lidt om konjunktursituationen, senere vil jeg komme ind
på den offentlige økonomi.
[Moderat fremgang i dansk økonomi]
Vi skønner en vækst i dansk økonomi på 1,1 pct. i 2016 og 1,7
pct. i 2017. Det er ikke prangende, når man sammenligner med
tidligere perioder. Det er faktisk ret beskedent for et opsving.
Men jeg lægger vægt på, at der er fremgang.
[Det private forbrug er vokset parallelt med beskæftigelsen]
Nogle af de steder, hvor fremgangen viser sig tydeligst, er i det
private forbrug og på arbejdsmarkedet.
Som grafen her viser, så er det private forbrug begyndt at stige
nogenlunde samtidig med, at væksten i beskæftigelsen tog fart. I
2015 steg det private forbrug med godt 2 pct. Det er den stør-
ste stigning siden 2006.
Når flere får et arbejde og tjener penge, øges den samlede ind-
komst i samfundet. Og når det er nemmere at finde et nyt job,
øger det trygheden. Det giver husholdningerne mod på at om-
sætte stigende indkomster i et større forbrug.
[Solidt fundament for fortsat vækst]
Det er blandt andet de mekanismer, som danner grundlag for,
at fremgangen i dansk økonomi kan fortsætte. Flere får et job,
så indkomsterne stiger. Samtidig vokser huspriserne og hus-
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 27/5-2016 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 2 af 5
holdningernes friværdier. Noget af den formue kan omsættes i
forbrug eller boliginvesteringer.
Og det går jo begge veje. For når forbruget stiger, så skal der
produceres mere. Det øger beskæftigelsen. Og dermed indkom-
sterne. Og forbruget. Og så videre.
[Eksporten ventes også at tage til igen]
I modsætning til det private forbrug har udviklingen i eksporten
ikke just imponeret på det seneste. Eksporten faldt med 1 pct.
sidste år.
Det er nu ikke hele historien. Meget af faldet sidste år skyldes et
dyk i vores eksport af shippingydelser. Og altså, selv om et skib
sejler rundt på verdenshavene under dansk flag, så er betydnin-
gen for dansk beskæftigelse og hjemlig produktion ikke så stor.
Det er noget andet, når udlændinge fx køber medicin, maskin-
dele til deres produktion eller rådgivning hos en dansk arkitekt.
Eksporten af den type varer og tjenester steg sidste år.
Det er baggrunden for, at eksporten bidrog positivt til BNP
sidste år, som figuren her viser. Og vi venter altså, at det vil
kunne fortsætte. Ikke så meget i år, men med tiltagende styrke
næste år.
[Stærkt arbejdsmarked trods moderat vækst – 108.000 flere i job siden 2012]
Som jeg allerede har nævnt, så har der været en god fremgang
på arbejdsmarkedet. 82.000 flere har fået et job i den private
sektor siden vendingen i 2012. Og der er udsigt til, at den posi-
tive udvikling kan fortsætte. Vi skønner, at der i 2017 vil være
108.000 flere i job sammenlignet med 2012. Også selv om
BNP-vækstraterne kun er ret beskedne.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 27/5-2016 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 3 af 5
[Reformer har skabt plads til flere i job]
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at hvis det ikke var
for de reformer, som er gennemført, så havde der ikke været
plads til den positive udvikling på arbejdsmarkedet.
Det viser figuren her, hvor den stiplede linje viser den såkaldte
strukturelle beskæftigelse i fravær af reformer som tilbagetræk-
ningsreformen. Som I kan se, så krydser den mørkeblå streg
med den faktiske beskæftigelse og den stiplede linje hinanden
sådan cirka nu.
Uden reformerne ville der altså ikke være plads til yderligere
vækst i beskæftigelsen – uden reformerne ville vi i den nuvæ-
rende situation se en udtalt mangel på arbejdskraft og tiltagende
risiko for flaskehalse.
Den situation står vi ikke i. Fordi der i tide er gennemført re-
former, så beskæftigelsen kan stige mere, og opsvinget kan vare
længere, end det ellers ville have været muligt.
[Arbejdsmarkedet strammer til]
Vi forventer dog, at der gradvist bliver stadig færre ledige hæn-
der på arbejdsmarkedet. Ledigheden er allerede lav set i et hi-
storisk perspektiv. Det er kun i 2007 og 2008, at der i nyere tid
er registreret en lavere ledighed. Og efterhånden som beskæfti-
gelsen stiger, vil ledigheden falde endnu mere.
I 2017 er der kun en lille forskel mellem den faktiske ledighed
og skønnet for den strukturelle ledighed. Det er et udtryk for, at
arbejdsmarkedet strammer til, efterhånden som konjunkturerne
normaliseres.
[Opsummering – konjunktursituationen]
En kort opsummering, inden jeg går videre til den offentlige
økonomi.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 27/5-2016 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 4 af 5
Der er et opsving i dansk økonomi. Tempoet er ikke højt, men
der er klar fremgang på arbejdsmarkedet, og fundamentet er på
plads for yderligere vækst i det private forbrug.
Beskæftigelsen ventes også at kunne fortsætte med at stige. Og
reformer understøtter, at det er der plads til. Men efterhånden
som flere kommer i job, og færre er ledige, vil presset på ar-
bejdsmarkedet tage til. Det er en naturlig konsekvens af, at vi
gradvist bevæger os mod en situation med normal kapacitets-
udnyttelse i økonomien.
* * *
[2. Offentlig økonomi]
Lad mig også gøre status for de offentlige finanser og finanspo-
litikken.
[Gradvis stramning af finanspolitikken]
Vi har med finansloven for i år påbegyndt en gradvis stramning
af finanspolitikken fra det aktuelt lempelige udgangspunkt. Det
har været nødvendigt for at bringe underskuddet under den til-
ladte grænse i budgetloven på �½ pct. af BNP.
Og det er nødvendigt for at understøtte et holdbart opsving.
Når arbejdsmarkedet gradvist strammer til, er det vigtigt, at fi-
nanspolitikken ligeledes strammes, så den ikke bidrager til et
øget kapacitetspres.
[Lave oliepriser har reduceret råderummet…]
Når vi ser fremad, så er det ikke nogen nyhed, at rammerne for
finanspolitikken er stramme.
Oliepriserne er dykket voldsomt de seneste år, og det reducerer
statens indtægter fra produktionen i Nordsøen. For at give et
perspektiv på den svækkelse, så svarer de seneste tre års nedju-
steringer af statens forventede olieindtægter i 2020 til knap
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 27/5-2016 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren
Side 5 af 5
halvdelen af udgifterne til folkeskolen. [Nedjustering: 19 mia.
kr.]
Det betyder, at vi har måttet nedjustere forventningerne til rå-
derummet markant sammenlignet med tidligere vurderinger.
Frem mod 2020 forventer vi at have et råderum på 10 mia. kr.
Et råderum på 10 mia. kr. over de næste fire år er stramt. Og
inden for dette råderum skal vi også håndtere de mange tilkom-
ne flygtninge.
[… men fortsat højt udgiftsniveau i et historisk perspektiv]
Men når vi taler om de stramme rammer i den offentlige øko-
nomi er det vigtigt, at vi også husker på, at det offentlige for-
brug fortsat ligger over gennemsnittet for de seneste årtier.
Vi bruger for øjeblikket i alt ca. 530 mia. kr. årligt på service i
den offentlige sektor. Dem skal vi sørge for, at vi bruger så ef-
fektivt som muligt. Vi skal hele tiden se på, om man ikke kan
løse en række offentlige opgaver smartere, så man får mere for
pengene.
Også de offentlige investeringer ligger noget over det gennem-
snitlige niveau i de seneste årtier.
[Opsummering – offentlige finanser]
Så for at opsummere. Vi strammer finanspolitikken. Det gør vi
gradvist og roligt. Fordi finanspolitikken skal være afstemt med
fremgangen i dansk økonomi.
Samtidig er råderummet til nye udgifter i de kommende år hi-
storisk stramt. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer med omhu,
og at vi får mest muligt ud af de høje udgifter, vi har i dag.
Det er sund og ansvarlig økonomisk politik.
* * *