Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1648239_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 327 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 26. maj 2016 stillet efter ønske fra Josephine
Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de forventede effekter af to- og trepartsforhandlinger-
ne i forhold til at få flygtninge i beskæftigelse og herunder for hvor høj beskæfti-
gelsesfrekvensen og ledigheden forventes at blive efter to- og trepartsaftalerne,
hvor mange ekstra der kommer i arbejde, og hvor meget dette kommer til at bety-
de den offentlige saldo og BNP?
Svar
Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration
og regeringens aftale med KL
om
Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge
indeholder en lang ræk-
ke initiativer, der kan bidrage til at få flere flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge i beskæftigelse, herunder blandt andet:
Styrket fokus på virksomhedsrettede indsatser.
Fremrykning af første tilbud om en virksomhedsrettet indsats.
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mødes i udgangs-
punktet som jobparate.
Fokuseret og virksomhedsrettet danskundervisning.
En integrationsgrunduddannelse (IGU), som er en helt ny mulighed
for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte,
hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med krave-
ne på det danske arbejdsmarked.
Indførelse af en bonusordning til virksomheder, der ansætter flygt-
ninge og familiesammenførte.
Styrkelse af kommunernes incitamenter til at få nytilkomne i be-
skæftigelse.
Der er ikke skønnet over den konkrete virkning på den strukturelle
beskæftigelse og offentlige finanser af initiativerne. Det skyldes, at der
ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at foretage konkrete skøn for de
enkelte tiltag.
Den positive virkning på de offentlige finanser vil således først blive
indregnet som finansiering i takt med, at målet indfries, og ressourcerne
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om ministeren vil redegøre for de forventede effekter af to- og trepartsforhandlinger, til finansministeren
1648239_0002.png
Side 2 af 3
frigøres. Dette er i overensstemmelse med Finansministeriets generelle
regneprincipper, der blandt andet er beskrevet i notatet ”Regneprincipper
og modelanvendelse i Finansministeriet”,
som ligger på Finansministeriets
hjemmeside.
Der er en betydelig gevinst for de offentlige finanser ved, at flygtninge i højere
grad kan forsørge sig selv. Hver flygtning, som overgår fra integrationsydelse til
fuldtidsbeskæftigelse på en gennemsnitlig mindsteløn, vil forbedre de offentlige
finanser med ca. 200.000 kr. årligt.
I regeringens oplæg
”Samarbejde om bedre integration”
er der opstillet en sigtelinje om,
at hver anden flygtninge og familiesammenførte skal i arbejde senest efter tre år.
Dvs. at beskæftigelsesfrekvensen skal øges svarende til ikke-vestlige indvandrere
set under ét,
jf. figur 1 og 2.
Figur 1
Beskæftigelsesfrekvenser på tværs af herkomst
for 15-64 årige
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
10
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
Opholdstid, år
10
0
40
30
20
40
30
20
Figur 2
Sigtelinje for beskæftigelsesfrekvensen for 15-64
årige efter opholdstid
Pct.
60
Sigtelinje for beskæftigelsesprofil
Pct.
60
50
50
0
Flygtninge og
familiesammenførte
til flygtninge
(efter 3 år)
Ikke-vestlige
indvandrere
Personer med dansk
oprindelse
0
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Alternativ beskæftigelsesprofil
Anm.: I figur 1 er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse
opgjort for den samlede gruppe (og ikke efter opholdstid). Beskæftigelsesfrekvensen opgjort som et
gennemsnit for perioden 2010-2013.
Kilde: DREAM og egne beregninger.
Med indfrielse af regeringens sigtelinje vil beskæftigelsen stige med omkring
14.500 personer i 2020, og det finanspolitiske råderum vil blive forøget med i
størrelsesordenen 2�½ mia. kr. i 2020
1
,
jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at forbedrin-
gen af råderummet kun vil indtræde, hvis der er tale om et strukturelt løft af be-
skæftigelsesfrekvensen.
I beregningen tages der højde for, at nogle flygtninge ikke arbejder fuldtid. Det er forudsat, at sigtepunktet også gælder for
de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til landet før 2015. Der er således også indregnet en effekt af at øge
beskæftigelsesfrekvensen til 50 pct. for allerede herboende flygtninge og familiesammenførte.
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om ministeren vil redegøre for de forventede effekter af to- og trepartsforhandlinger, til finansministeren
1648239_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Effekt af indfrielse af regeringens sigtelinje for beskæftigelsesfrekvensen i 2020
Beskæftigelse i 2020
(1.000 personer)
Effekt
14,5
Offentlige finanser i 2020
(mia. kr.)
2�½
Kilde: DREAM og egne beregninger.
I beregningerne af effekten på de offentlige finanser løftes beskæftigelsesfrekven-
sen til 50 pct. efter 3 års ophold i Danmark og ligger efterfølgende fladt. Beskæfti-
gelsesfrekvensen i år 0, 1 og 2 år er øget proportionalt, som illustreret i figur 2.
Effekten på de offentlige finanser afhænger af de underliggende forudsætninger,
herunder antagelserne om beskæftigelsesfrekvensen, lønindkomst ved beskæftig-
else og sparede aktiveringsomkostninger
2
. Navnlig er der usikkerhed om det
lønniveau, som de nytilkomne kan opnå ved beskæftigelse.
I beregningen anvendes en årsløn baseret på mindstelønnen inden for butik,
industri, restauration og rengøring svarende til ca. 235.000 kr. (ekskl. pension) for
en fuldtidsbeskæftiget.
3
Såfremt den realiserede løn er lavere eller højere, vil
effekten på de offentlige finanser ligeledes skulle justeres.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Udgifterne til den aktive indsats er baseret på udgifterne til aktiv indsats for personer i integrationsprogrammet og udgør
ca. 18.000 kr.
3
I beregningen af mindstelønnen er der taget et simpelt gennemsnit af timesatser (ekskl. pension) for overenskomstområ-
derne: butik (ufaglært), industri, restauration (ufaglært) og rengøring.
2