Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 21. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 321 (Alm. del) af 24. maj
2016 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan finansministeriet – i sin beregning af ekstra-
regningen på 6,4 mia. kr. for årene 2017 til 2020 på grund af det stigende antal
flygtninge – fordeler de stigende udgifter på forskellige udgiftsposter? Samtidig
bedes ministeren redegøre for, hvorledes udgifterne falder i henholdsvis stat, regi-
oner og kommuner.
Svar
Tilstrømningen af flygtninge og familiesammenførte medfører en større stigning i
befolkningen end tidligere ventet. I
Danmarks Konvergensprogram 2016
øges befolk-
ningen som følge af den øgede tilstrømning med knap 100.000 personer frem
mod 2020. Det er især antallet af personer i den erhvervsaktive alder og børn, der
stiger. Der er dog væsentlig usikkerhed forbundet med disse tal.
Befolkningsforøgelsen øger udgiftspresset på de offentlige finanser. Det kommer
blandt andet til udtryk ved en generelt højere efterspørgsel efter almindelige of-
fentlige serviceydelser som sundhed og undervisning.
For at vise omfanget af det underliggende udgiftstræk kan det såkaldte demografi-
ske træk beregnes. Det demografiske træk illustrerer groft sagt udgiftstrækket på
det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt
den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret.
1
Den øgede tilstrømning af flygtninge betyder, at det beregnede demografiske træk
opjusteres fra 0,5 pct. årligt til ca. 0,8 pct. i perioden 2016-2020. Opjusteringen af
det demografiske træk svarer for perioden 2017-2020 samlet set til en forøgelse af
det mekanisk beregnede træk på ca. 6�½ mia. kr.,
jf. også Den øgede flygtningetilstrøm-
ning lægger pres på de offentlige finanser,
www.fm.dk.
Set på tværs af de forskellige udgiftsgrupper er væksten i det demografiske træk
primært større inden for undervisning, social beskyttelse og kollektivt forbrug,
jf.
I beregningen korrigeres der delvis for sund aldring. Det betyder, at der for blandt andet sundhedsudgifterne indregnes en
lavere vækst i takt med bedre helbred og lavere dødelighed i den enkelte aldersgruppe. I beregningen tages der endvidere
højde for forskelle på tværs af herkomst, alder og køn.
1