Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1648130_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 21. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 321 (Alm. del) af 24. maj
2016 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan finansministeriet – i sin beregning af ekstra-
regningen på 6,4 mia. kr. for årene 2017 til 2020 på grund af det stigende antal
flygtninge – fordeler de stigende udgifter på forskellige udgiftsposter? Samtidig
bedes ministeren redegøre for, hvorledes udgifterne falder i henholdsvis stat, regi-
oner og kommuner.
Svar
Tilstrømningen af flygtninge og familiesammenførte medfører en større stigning i
befolkningen end tidligere ventet. I
Danmarks Konvergensprogram 2016
øges befolk-
ningen som følge af den øgede tilstrømning med knap 100.000 personer frem
mod 2020. Det er især antallet af personer i den erhvervsaktive alder og børn, der
stiger. Der er dog væsentlig usikkerhed forbundet med disse tal.
Befolkningsforøgelsen øger udgiftspresset på de offentlige finanser. Det kommer
blandt andet til udtryk ved en generelt højere efterspørgsel efter almindelige of-
fentlige serviceydelser som sundhed og undervisning.
For at vise omfanget af det underliggende udgiftstræk kan det såkaldte demografi-
ske træk beregnes. Det demografiske træk illustrerer groft sagt udgiftstrækket på
det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt
den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret.
1
Den øgede tilstrømning af flygtninge betyder, at det beregnede demografiske træk
opjusteres fra 0,5 pct. årligt til ca. 0,8 pct. i perioden 2016-2020. Opjusteringen af
det demografiske træk svarer for perioden 2017-2020 samlet set til en forøgelse af
det mekanisk beregnede træk på ca. 6�½ mia. kr.,
jf. også Den øgede flygtningetilstrøm-
ning lægger pres på de offentlige finanser,
www.fm.dk.
Set på tværs af de forskellige udgiftsgrupper er væksten i det demografiske træk
primært større inden for undervisning, social beskyttelse og kollektivt forbrug,
jf.
I beregningen korrigeres der delvis for sund aldring. Det betyder, at der for blandt andet sundhedsudgifterne indregnes en
lavere vækst i takt med bedre helbred og lavere dødelighed i den enkelte aldersgruppe. I beregningen tages der endvidere
højde for forskelle på tværs af herkomst, alder og køn.
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om, hvordan Finansministeriet fordeler de stigende udgifter på forskellige udgiftsposter, til finansministeren
1648130_0002.png
Side 2 af 3
figur 1.
Det øgede træk på undervisning (især udgifter til folkeskole) og social be-
skyttelse (især udgifter til dagsinstitutioner) kan forklares ved stigningen i antallet
af børn. Samtidig afspejler det højere træk på kollektivt forbrug, at også antallet af
personer i den erhvervsaktive alder (15-64 år) stiger i forhold til prognosen i sep-
temberfremskrivningen.
Figur 1
Opjustering af det demografiske træk i perioden
2017-2020 fordelt på underposter
Tabel 1
Opjustering af det demografiske træk i perioden
2017-2020 fordelt på sektorer
Sep-
KP16 Forskel
tember
Mia. kr.
(2016-priser)
Træk på individuelt forbrug:
Kommuner
Regioner
Stat
Træk på kollektivt forbrug:
3,2
4,4
0,4
5,9
5,3
1,2
2,7
0,9
0,8
Mia. kr. (2016-priser)
7
6
5
Mia. kr. (2016-priser)
7
6
5
4
3
2
Individuelt
offentligt
forbrug
4
3
2
1
0
Ændring i det demografiske træk
Kultur, fritid mv.
Undervisning
Sundhed
Kollektivt forbrug
1
Kommuner
0
0,8
1,7
10,5
1,5
3,0
16,9
0,7
1,3
6,4
Stat
Samlet demografisk træk
Social beskyttelse
Anm.: Stigningen i det demografiske træk for 2017-2020 tager udgangspunkt i niveauet for 2016.
Kilde: Opdateret 2020-forløb, september 2015 og Danmarks Konvergensprogram 2016.
Som udgangspunkt er det demografiske træk ikke sektorfordelt på kommuner,
regioner og stat. Der kan imidlertid foretages en grov fordeling af udgiftsområder
for det individuelle offentlige forbrug med den usikkerhed, der deraf følger:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og øvrige sociale
udgifter.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring, medicin og øvrige sundhedsudgifter.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
I opdelingen på sektorer henføres ca. 2/3 af det demografiske træk på det kollek-
tive forbrug (dvs. administration, politik og forsvar mv.) til staten, mens 1/3 hen-
føres til kommunerne.
Opjusteringen af det demografiske træk som følge af den øgede flygtningetil-
strømning fordelt på sektorer fremgår af
tabel 1.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af ren mekanisk
karakter. Det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet
holdbarhedsberegning og er således ikke møntet på at foretage beregninger af fx
det præcise udgiftstræk for de offentlige delsektorer. Der er således en række for-
behold, som skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af det demografi-
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: MFU spm. om, hvordan Finansministeriet fordeler de stigende udgifter på forskellige udgiftsposter, til finansministeren
Side 3 af 3
ske træk. Fx tager beregningen ikke højde for eventuelt faldende marginalomkost-
ninger for nye brugere af den offentlige service. Navnlig hvad angår det kollektive
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proporti-
onal stigning i disse udgifter.
Derudover inddrager det demografiske træk ikke adfærdsændringer som fx ændret
uddannelsestilbøjelighed, ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye mere effek-
tive behandlingsmuligheder eller ændret efterspørgsel efter hjælp og støtte fra det
offentlige som følge af øget rehabilitering. Ligeledes tages der ikke højde for even-
tuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre orga-
nisering af arbejdet mv.
Set i lyset af disse forbehold indgår det demografiske træk kun som ét blandt
mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen