FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan udgifterne til aktivering var fordelt på forskellige områder, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Josephine Fock

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Finansudvalget har i brev af 19. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 320 (alm.

del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock

(ALT).

Spørgsmål nr. 320:

9. juni 2016

J.nr. 2016 - 3305.

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 234 uddybe, hvordan udgifter-

ne til aktivering var fordelt på forskellige områder, og hvor meget der kan henføres

til administration og kontrol i forbindelse med kontanthjælp? Derudover bedes re-

degjort for, hvor stor en del af jobcentrernes udgifter til administration der kan hen-

føres til kontanthjælp (Hvis de præcise tal ikke er tilgængelige, bedes ministeren

komme med et overslag).”

Svar:

Siden besvarelsen af spørgsmål 234 har Danmarks Statistik offentliggjort kommu-

nale regnskabstal for 2015. På baggrund af de endelige regnskabstal kan det oply-

ses, at der som del af aktive beskæftigelsesindsats i 2015 er anvendt ca. 6,1 mia. kr.

til aktivering af forskellige målgrupper (i 2016 pris- og lønniveau),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Udgifter til aktivering i 2015 fordelt på målgrupper

Mia. kr. (2016-pl)

Udgifter til aktivering i alt

Kontanthjælpsmodtagere

Uddannelseshjælpsmodtagere

Dagpengemodtagere (inkl. deltagelse i jobrettet uddannelse)

Sygedagpengemodtagere

Ressourceforløbsydelsesmodtagere (ressource- og jobafkla-

ringsforløb)

Revalidender og forrevalidender på kontanthjælp

Ledighedsydelsesmodtagere

2015

6,1

2,1

1,3

1,0

0,6

0,5

0,4

0,2

Udgifterne til aktivering på 6,1 mia. kr. kan fordeles på knap 4,9 mia. kr. til vejled-

ning og opkvalificering af de forskellige målgrupper og knap 1,3 mia. kr. til følge-

udgifter fx mentor og befordring.

Kommunerne har endvidere afholdt udgifter for 2,5 mia. kr. til øvrige beskæftigel-

sesordninger som fx jobrotation og voksenlærlinge, samt 0,2 mia. kr. til puljer og

initiativer målrettet den aktive beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeriet har ikke validerede opgørelser af kommunernes udgifter

til driften af jobcentrene, eller hvorledes disse administrative udgifter, herunder

udgifter til kontrol, er fordelt på målgrupper. Det skyldes, at kommunerne har for-

skellig regnskabspraksis, og at staten ikke yder direkte refusion til kommunernes

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan udgifterne til aktivering var fordelt på forskellige områder, til beskæftigelsesministeren

administrationsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne

indberetter årligt budget- og regnskabstal til Danmarks Statistik, og i den forbindel-

se kan det oplyses, at kommunerne har registreret 4 mia. kr. i 2015 som administra-

tive udgifter.

Jobcentrenes indsats for de forskellige målgrupper kan variere, da målgrupperne

har forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet og er omfattet af forskellige regler

omkring samtalekadence og opfølgning m.v. Det er således ikke muligt at komme

med et overslag over, hvor stor en del af de administrative udgifter, der kan henfø-

res til indsatsen for kontanthjælpsmodtagerne.

Rapporten ”Veje

til job – en arbejdsmarkedsindsats med mening”

fra februar 2014,

som er udarbejdet af ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses-

indsats, fremgår det af et casestudie i tre mellemstore kommuner, der ligner hinan-

den i forhold til placering, størrelse og ledighed, at især ikke-arbejdsmarkedsrettede

kontanthjælpsmodtagere fylder mest i de borgerrettede opgaver.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen