Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1641574_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 318 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 13. maj 2016 stillet efter ønske fra Kristian
Thulesen Dahl (DF)
Spørgsmål
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man er nået frem til den overtagelsessum
for infrastruktur fra DONG til Energinet.dk, som er sket som forberedelse
til DONGs børsintroduktion?”
Svar
Der henvises til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 39 (Alm. del) af den
4. november 2015, hvoraf det fremgår:
”Som det fremgår af den politiske aftale af 18. september 2015 om børsnotering af DONG
Energy, skal Energinet.dk købe DONG Energys naturgasdistributionsnet, gasoptrømsrørled-
ningen og olierøret.
Det er forventningen, at prisen for disse aktiver vil blive fastsat på baggrund af forhandling mel-
lem DONG Energy og Energinet.dk.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har til Finansministeriet oplyst, at Energinet.dk efter
afslutningen af forhandlingerne vil få en uvildig tredjepart til at udarbejde en såkaldt fairness
opinion med henblik på påvisning af, at den påtænkte transaktion gennemføres på et rimeligt
prisniveau. Transaktionen skal endeligt godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren,
som ligeledes vil få udarbejdet en fairness opinion forud for sin godkendelse.”
Som følge heraf underskrev DONG Energy og Energinet.dk den 10. maj 2016 en
aftale om vilkårene for salg af DONG Energy’s naturgasdistributionsnet. Salget af
DONG Energy’s gasoptrømsrørledning og olierør vil følge samme proces.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk