Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1639852_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 315 (Alm. del) af 13. maj
2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren bedes oplyse effekten på strukturelt BNP af at finansiere bortfaldet
af PSO-tariffen via reduceret personfradrag på 1.200 kr. og en forhøjelse af
bundskattesatsen og det skrå skatteloft med 0,31 pct.point?
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i regneeksemplet fra
Afgifts- og tilskudsanalysen på
energiområdet - Delanalyse 2: Omkostninger til offentlige forpligtelser.
I delanalysen om PSO anvendes et regneeksempel, hvor PSO-udgifterne antages
at udgøre 8 mia. kr. i 2020 (2016-priser). Delanalysen finder, at en fuldt finansieret
omlægning fra PSO-afgift til fordelingsneutrale personskatter kan finansieres med
en reduktion af personfradraget på 1.200 kr. (2016-priser) og en forhøjelse af
bundskattesatsen og det skrå skatteloft på 0,31 pct.-point
1
.
Virkningerne på strukturel BNP af en omlægning beregnes på baggrund af
REFORM-modellen, der er en generel ligevægtsmodel med mange sektorer.
Modellen medtager således de indirekte effekter af lavere priser på input fra
sektorer, der producerer materialer mv. Modellen beregner således også de
sektorforskydninger, der følger af prisændringen på el.
Ved en omlægning vil der således forekomme sektorforskydninger mod mere
energiintensive virksomheder samt forskydninger af privat forbrug. Det har
betydning for virkningerne på strukturelt BNP.
En omlægning vil reducere elprisen inkl. afgifter. For virksomhederne medfører
det, at el bliver billigere relativt til andre produktionsfaktorer, hvilket får
efterspørgslen efter el til at stige. De reducerede produktionsomkostninger
medfører desuden, at virksomhedernes konkurrenceevne forbedres, og dermed at
eksporten øges.
Det bemærkes, at siden offentliggørelsen af delanalysen har Skatteministeriet reduceret skønnet over
arbejdsudbudsvirkningerne af PSO-lettelser og personskattestigninger. Her i svaret er regneeksemplet og den dertilhørende
arbejdsudbudsvirkning lagt til grund, hvilket trækker i retning af øgede BNP-virkninger.
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 315: MFU spm. om effekten på strukturelt BNP af at finansiere bortfaldet af PSO-tariffen via reduceret personfradrag, til finansministeren
1639852_0002.png
Side 2 af 2
Den største del af effekten på strukturel BNP skyldes en mere optimal udnyttelse
af ressourcerne og den deraf følgende øgede produktionsværdi.
Samlet set indebærer lavere elpris, afledte virkninger fra erhvervenes lempelse og
højere personskat, at omlægningen vil øge realindkomsten for husholdningerne og
dermed øge arbejdsudbuddet
2
. Kun en begrænset del af den samlede effekt
stammer dog fra øget arbejdsudbud.
Omlægningen i regneeksemplet skønnes med betydelig usikkerhed at øge
strukturelt BNP i størrelsesordenen 1�½ mia. kr. (2016-priser).
Det bemærkes, at den strukturelle BNP-effekt afhænger af dels størrelsen af PSO-
omlægningen og dels valget af finansieringen. Hvis finansieringen eller niveauet
for PSO-udgifterne ændrer sig, så vil også BNP-effekten ændre sig.
Med venlig hilsen
Finansministeren
Der er taget udgangspunkt i de dynamiske provenuer fra øget arbejdsudbud, som indgår i provenuberegningerne i
regneeksemplet. Beregningsteknisk er det lagt til grund, at virkningen på arbejdsudbuddet indebærer det samme dynamiske
provenu pr. person som ved en ændring i arbejdsmarkedsbidragssatsen.
2