Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 302 (Alm. del) af 4. maj
2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af Konvergensprogrammet, side 74, at regeringen forventer at antal-
let af personer i den erhvervsaktive alder vil falde i perioden 2030 til 2045. Vil
ministeren redegøre for, om der i denne antagelse er indregnet en tilgang af uden-
landsk arbejdskraft fra EU-området i perioden, og i så fald redegøre for forvent-
ningerne til omfanget af denne tilgang? Ministeren bedes ligeledes sammenligne sit
skøn for den årlige arbejdskraftsindvandring fra EU i denne periode med realud-
viklingen i perioden 2003-2015.
Svar
Indledende skal det bemærkes, at ministerierne ikke udarbejder befolkningsfrem-
skrivninger. Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger anvender befolk-
ningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og det uafhængige analyseinstitut
DREAM.
I denne besvarelse opgøres befolkningen i den erhvervsaktive alder som alders-
gruppen 15-64 år. Det svarer til den mest almindelige internationale definition og
flugter med den almindelige alder fra afslutning af folkeskolen til den nuværende
pensionsalder på 65 år. Der er imidlertid allerede i dag et betydeligt antal er-
hvervsaktive over 64 år. I fremtiden vil der være flere, når folkepensionsalderen
øges som følge af den stigende levetid.
Fremskrivningen af antallet af 15-64 årige i
Danmarks Konvergensprogram 2016
er
blandt andet opdelt på indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande. I
DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning indgår indvandrere fra
EU-lande, herunder fra østeuropæiske lande, som en del af indvandrerne fra vest-
lige lande.
I Konvergensprogrammet er anvendt Danmarks Statistiks befolkningsfremskriv-
ning fra 2015, hvori der på baggrund af forudsætningerne i Finansloven for 2016
er foretaget en opjustering af antallet af flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge med knap 100.000 personer i perioden 2015-2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk