FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvordan en eksogen merstigning i produktiviteten på 1 pct. i den private sektor ifølge Finansministeriets regneprincipper påvirker arbejdsudbud og beskæftigelse på kort og langt sigt, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. juni 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 29. april

2016 stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvordan en eksogen merstigning i produktiviteten på 1 pct. i

den private sektor ifølge Finansministeriets regneprincipper påvirker

arbejdsudbud og beskæftigelse på kort og langt sigt, og hvorvidt en sådan stigning

påvirker gevinsten ved at være i arbejde (også på kort og langt sigt)?

Svar

Der er lagt til grund for besvarelsen, at der er tale om en generel produktivitets-

stigning for hele den private sektor, således at den relative lønfordeling ikke påvir-

kes.

Ifølge Finansministeriets normale regneantagelser er produktivitetsstigninger, som

rammer bredt i den private sektor, og som kan sidestilles med den generelle pro-

duktivitetsudvikling i økonomien, neutrale for arbejdsudbuddet på langt sigt. Det-

te gælder også beskæftigelsen, da denne på langt sigt bestemmes af arbejdsudbud-

det og strukturerne på arbejdsmarkedet. Således er det fx lagt til grund i de mel-

lem- og langfristede fremskrivninger, at produktivitetsvæksten i den private sektor

ikke påvirker arbejdsudbuddet og beskæftigelsen.

Når stigninger i den private sektors produktivitet ikke leder til stigende arbejdsud-

bud og beskæftigelse på langt sigt, på trods af at de vil afspejles i højere lønninger,

hænger det blandt andet sammen med, at reguleringen af overførselsindkomsterne

normalt sikrer, at de på langt sigt følger lønningerne. Dette betyder, at generelle

produktivitetsstigninger ikke i sig selv påvirker kompensationsgraderne i overfør-

selssystemet, så der herfra ikke kan forventes en deltagelseseffekt på arbejdsud-

buddet. Det forudsættes endvidere, at lønstigninger, som skyldes generelle pro-

duktivitetsstigninger i den private sektor, ikke har en effekt på arbejdsudbuddet

gennem øget arbejdstid (timeffekt). Dette skal ses i lyset af, at der ikke umiddel-

bart er tegn på, at den historiske produktivitetsudvikling har givet anledning til

stigninger i arbejdstiden.

På kort sigt kan en produktivitetsstigning i den private sektor have forskellige ef-

fekter på arbejdsudbud og beskæftigelse afhængig af, hvordan efterspørgslen ud-

vikler sig.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvordan en eksogen merstigning i produktiviteten på 1 pct. i den private sektor ifølge Finansministeriets regneprincipper påvirker arbejdsudbud og beskæftigelse på kort og langt sigt, til finansministeren

Side 2 af 2

Den kortsigtede beskæftigelsesvirkning vil blandt andet afhænge af, hvor hurtigt

privatforbruget, eksporten og investeringerne reagerer på produktivitetsstigningen,

herunder som følge af højere realløn og dæmpede prisstigninger for virksomhe-

dernes varer og tjenester. På helt kort sigt kan en produktivitetsstigning reducere

beskæftigelsen, hvis efterspørgslen – fx på grund af træghed i tilpasningen af pri-

ser og lønninger – ikke stiger tilsvarende produktionspotentialet (som følge af det

højere produktivitetsniveau). Ved permanente produktivitetsstigninger må priser

og lønninger dog forventes at tilpasse sig forholdsvis hurtigt. Endvidere kan for-

ventningen om kommende lønstigninger betyde, at husholdningerne øger privat-

forbruget inden lønningerne rent faktisk stiger, ligesom forventningen om fremti-

dige stigninger i efterspørgslen kan få virksomhederne til at øge deres investerin-

ger.

Tilpasningstiden indtil beskæftigelsen igen vil være bestemt af arbejdsudbuddet

efter en permanent produktivitetsstigning af størrelsesordenen 1 pct. forventes

dog at være forholdsvis kortvarig, særligt hvis produktivitetsstigningen indtræffer

gradvist over en periode.

Da reguleringen af overførselsindkomsterne i et givet år sker på baggrund af løn-

stigningstakten to år tidligere, vil de lønstigninger, som et permanent højere pro-

duktivitetsniveau i den private sektor giver anledning til, midlertidigt reducere

kompensationsgraderne i overførselssystemet. Dermed vil gevinsten ved at være

beskæftiget relativt til overførselsindkomsterne stige beskedent på helt kort sigt og

dermed potentielt påvirke arbejdsudbuddet. Reguleringen af overførslerne vil dog

forholdsvis hurtigt indhente lønstigningerne, hvorefter kompensationsgraderne i

overførselssystemet vil være upåvirket af et permanent højere produktivitetsniveau

i den private sektor.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen