Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1637199_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 24. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 297 (Alm. del) af 29. april
2016 stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange i procent af den samlede
befolkningstilvækst, ministeren forestiller sig kan forsørge sig selv?
Svar
Af svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 274 (Alm. del) af 25. april 2016,
fremgår det, at den øgede tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge indebærer en opjustering af befolkningen i 2020 med knap 100.000
personer i forhold til DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra
maj 2015. Af de knap 100.000 personer er ca. 67.000 personer i den
erhvervsaktive alder.
Med de forudsætninger om erhvervsdeltagelse der er lagt til grund, bidrager
tilstrømningen isoleret set til, at den strukturelle beskæftigelse øges med 23.000
personer i 2020. Det svarer til at ca.
af de nytilkomne flygtninge i den
erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i 2020. Herudover vil der være en mindre
gruppe selvforsørgede, der ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, som
følge af reglerne om formuemodregning og gensidig forsørgerpligt i
kontanthjælpssystemet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk