Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 290 (Alm. del) af 27. april
2016
Spørgsmål
Ministeren bedes i tabelform oplyse, hvordan de offentlige finanser efter samme
metode som i Konvergensprogram 2016 på lang sigt vil blive påvirket af en hhv.
5, 10 og 20 gange større opjustering af flygtningetilstrømningen, end den der er
lavet i Konvergensprogram 2016. Som en del af sin besvarelse bedes ministeren
lave en grafisk fremstilling af udviklingen i den strukturelle saldo frem mod 2100
for forløbet i Konvergensprogram 2016 og i hver af de tre alternative scenarier.
Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor de nævnte opjusteringer af flygt-
ningetilstrømningen ville øge befolkningstallet med i 2020.
Svar
Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommer 2014. I 2015 blev der
givet ca. 19.000 opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til her-
boende flygtninge. Forbliver tilstrømningen på et højt niveau fremadrettet, sva-
rende til forudsætningerne på finansloven 2016, vil det indebære en befolknings-
forøgelse fra og med 2015 til 2020, som er ca. 100.000 personer større end hidtil
ventet.
Det er denne befolkningsforøgelse, der i
Danmarks Konvergensprogram 2016
er fore-
taget en vurdering af i forhold til de offentlige finanser i 2020 og på længere sigt.
Der er, som påpeget i Konvergensprogrammet, usikkerhed forbundet med denne
vurdering, fx i relation til antallet af asylansøgere, de nytilkomnes fremtidige be-
skæftigelsesgrad mv. Samtidig har regeringen indført en række initiativer for at
reducere tilstrømningen og gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.
Det er ikke muligt på baggrund af vurderingen i Konvergensprogrammet, at fore-
tage en realistisk vurdering af konsekvenserne for de offentlige finanser i 2020
eller på længere sigt af en hypotetiske skalering af den forudsatte befolkningsfor-
øgelse fra 2016 til 2020 med en faktor 5, 10 eller 20. En vurdering af en så kraftig
befolkningsforøgelse, som der spørges til, kræver indgående viden om baggrund
for befolkningsforøgelsen, herunder sammensætning på nationalitet mv., ligesom
vurderingen også må tage højde for administrative og økonomiske begrænsninger,
samt evt. politiske initiativer til begrænsning af selve tilstrømningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk