Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1635836_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 287 (Alm. del) af 27. april
2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget det offentlige forbrug ville kunne løftes i 2020
sammenlignet med 2016, hvis regeringen ikke havde opjusteret asyltallene siden
fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag for 2016?
Svar
Det økonomiske råderum er opgjort som den vækst i det offentlige forbrug fra
2016 til 2020, der er plads til indenfor målsætningen om mindst balance på den
strukturelle saldo i 2020. Råderummet er opgjort til ca. 10 mia. kr. fra 2016 til
2020 – svarende til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct.,
jf. Dan-
marks Konvergensprogram 2016.
Den opjustering af antallet af flygtninge og familiesammenførte til herboende
flygtninge, der er foretaget i Danmarks Konvergensprogram, skønnes at være
omtrent neutral for råderummet frem mod 2020. Det skyldes, at selve størrelsen
af råderummet kun påvirkes af de stigende udgifter til indkomstoverførelser. Dis-
se bliver omtrent modsvaret af de øgede skatteindtægter fra de nytilkomne, som
kommer i beskæftigelse frem mod 2020,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 255
(Alm. del) af 19. april 2016.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de offentlige finanser ikke er udfor-
dret af det underliggende udgiftspres på de offentlige serviceudgifter, som et sti-
gende antal flygtninge og familiesammenførte medfører. Opjusteringen af antallet
af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge øger det beregnede demografi-
ske træk på det offentlige forbrug. Dette øgede udgiftspres vil imidlertid skulle
håndteres indenfor rammerne af det økonomiske råderum.
Derfor har opjusteringen af antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygt-
ninge en omtrent neutral betydning for råderummet og den mulige realvækst i det
offentlige forbrug frem mod 2020.
Det skal endvidere bemærkes, at det demografiske træk er en mekanisk beregning,
der viser det udgiftstræk på det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen
isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret. Der
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om hvor meget det offentlige forbrug ville kunne løftes i 2020 sammenlignet med 2016 ift. asyltallene, til finansministeren
Side 2 af 2
er en række forbehold, som skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af
det demografiske træk. Fx tager beregningen ikke højde for, at der kan være fal-
dende marginalomkostninger ved yderligere brugere af den offentlige service.
Navnlig hvad angår det kollektive forbrug, er det ikke givet, at en stigning i be-
folkningen vil medføre større udgifter. Desuden er beregningen foretaget uden
skelen til mulighederne for stigende produktivitet. Set i lyset af disse forbehold
indgår det demografiske træk kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for
udgiftspolitikken.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister