Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1650468_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 28. juni 2016
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af
26. april 2016 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, som
indgår i Finansredegørelse 2002, s. 257-265, herunder med særligt fokus på
betydningen af skat af overførsler, BFI-korrektion, hvor stor en del af de
obligatoriske sociale bidrag der er individuel opsparing, skattefradrag til sociale
formål (f.eks. børnefradrag) og offentlig skat til sig selv? Opgørelsen bedes
foretaget for så mange OECD-lande som muligt for det senest tilgængelige år.
Svar
Skattetrykket måles normalt som skatter og afgifter i procent af bruttonational-
produktet (BNP). Skattetrykket i Danmark målt ved det simple skattetryksmål er
højt set i international sammenhæng,
jf. figur 1.
Figur 1
Skattetryk i EU/EØS-landene, 2014
Pct. af BNP
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Schweitz
Rumænien
Bulgarien
Litauen
Letland
Irland
Slovakiet
Estland
Polen
Tjekkiet
Cypern
Spanien
Storbritannien
Malta
Kroatien
Portugal
Slovenien
Serbien
Nederlandene
Ungarn
Island
Norge
Grækenland
Luxembourg
Tyskland
EU-28
EA-19
Italien
Østrig
Sverige
Finland
Belgien
Frankrig
Danmark
Pct. af BNP
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Skatter på indkomst og formue
Sociale bidrag
Indirekte skatter
Anm.: Skattetryk defineret som indtægter fra skatter og sociale bidrag (inkl. imputerede sociale bidrag) som andel
af BNP. Gennemsnitet for EU og Euro-zonen er vægtet med BNP.
Visse arbejdsgiverbetalte sociale bidrag
klassificeres som indirekte skatter (lønsumsafgifter) og ikke som sociale bidrag. Det gælder bl.a. for Sverige.
Kilde: Eurostat (gov_10a_taxag).
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
Side 2 af 9
Danmark havde i 2014 et skattetryk på lidt over 50 pct. af BNP. Det er højere end
EU-gennemsnittet på ca. 40 pct. Lande som Norge, Tyskland og Nederlandene
ligger omkring EU-gennemsnittet.
Det bemærkes, at skattetrykket i Danmark var særligt højt i 2014 som følge af
fremrykket beskatning vedr. omlægning af kapitalpensioner samt et ekstraordinært
højt provenu fra pensionsafkastskatten i 2014. I 2017 ventes skattetrykket at falde
til 45,4 pct.,
jf. Økonomisk Redegørelse maj 2016.
Danmark adskiller sig fra de andre lande ved, at sociale bidrag kun udgør en
beskeden andel af det samlede skattetryk. I de fleste kontinentaleuropæiske lande
udgør sociale bidrag omkring en tredjedel af skattetrykket. I stedet udgør
indkomstskatter en tilsvarende større andel af skattetrykket i Danmark.
Internationale sammenligninger af skattetryk skal fortolkes med forsigtighed, fordi
de påvirkes af en række tekniske og institutionelle forskelle mellem landene. Dette
belyses nærmere i det følgende.
Sociale bidrag med individuelle elementer
Sammenligninger af skattetryk mellem Danmark og andre lande vanskeliggøres
bl.a. af, at udbredelsen af sociale bidrag er langt større i andre lande end i
Danmark,
jf. figur 1 og tabel 1.
I fx Tyskland, Nederlandene og Frankrig udgør
sociale bidrag mere end 15 pct. af BNP, mens de i Danmark kun tegner sig for
omkring 1 pct. af BNP,
jf. tabel 1.
Afgrænsningen af de samlede skatter og afgifter, der indgår i skattetrykket, sker
med udgangspunkt i nationalregnskabet, der følger fælleseuropæiske
opgørelsesprincipper (ESA 2010) og inkluderer også obligatoriske bidrag til
sociale sikringsordninger. Visse sociale bidrag er frivillige og klassificeres ikke som
skatter i opgørelsen af skattetrykket. Det gælder fx a-kassebidrag og
efterlønsbidrag i Danmark, hvor indbetalingerne både er frivillige og har et
betydeligt individuelt element.
Sociale bidrag kan betales enten af arbejdsgiveren eller arbejdstageren eller en
kombination,
jf. tabel 1.
Hvem der afregner bidraget til myndighederne er
overvejende en juridisk sondring og har ingen økonomisk betydning for, hvilken
økonomisk faktor der bærer byrden i det lange løb (incidensen).
Vigtigere er, at obligatoriske sociale bidrag er en mellemform mellem egentlige
skatter og egentlige forsikringspræmier eller brugerbetaling uden fiskalt element,
som den offentlige sektor opkræver til at dække omkostningerne ved en valgfri
ydelse. Sociale bidrag bygger på det såkaldte ”bidragsprincip” – at sociale bidrag
formodes at repræsentere en form for social forsikring, hvor bidragene skaber
rettigheder til ydelser. De obligatoriske sociale bidrag vil dog typisk være tættere
på almindelige indkomstskatter end forsikringspræmier på det private
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0003.png
Side 3 af 9
forsikringsmarked. Ligesom indkomstskatter stiger de betalte bidrag generelt med
skatteyderens indkomst, mens rettighederne til ydelser ofte ikke gør.
I hvilket omfang der er sammenhæng mellem et obligatorisk socialt bidrag og
individuelle ydelsesrettigheder er afgørende for, om bidraget opfattes som en skat
eller som en forsikring af skatteyderne. Bidragsfinansierede ordninger med en
direkte sammenhæng mellem de betalte bidrag og de rettigheder, der opnås,
mindsker bidragenes forvridende effekt på den enkeltes incitament til at arbejde.
Jo tættere sammenhæng, der er mellem bidrag og rettigheder til udbetalinger mv.,
desto mindre forvridende vil det sociale bidrag være.
En direkte sammenhæng
mellem obligatorisk indbetaling og individuel rettighed eksisterer kun få steder i
det danske skattesystem (fx
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)).
Graden af sammenhæng mellem obligatoriske sociale bidrag (der er klassificeret
som skatter efter den europæiske nationalregnskabsstandard) og rettigheder er
forskellig blandt medlemsstaterne og varierer på tværs af sociale sikringsordninger
indenfor hvert land. I en sammenligning af skattetryk på tværs af lande, bør der
derfor ideelt set korrigeres for, at en del af de sociale bidrag har betydelige
individuelle elementer.
Det er ikke muligt at foretage en systematisk korrektion for graden af individuelle
elementer i de obligatoriske sociale bidrag, der indgår i de enkelte landes
skattetryk.
1
Obligatoriske sociale
bidrag til pensionsordninger er dog oftest
karakteriseret ved betydelige individuelle elementer.
I Danmark består pensionssystemet dels af den skattefinansierede folkepension
samt ATP og dels af arbejdsmarkedspensionerne (foruden andre individuelle
opsparingsordninger). Arbejdsmarkedspensionerne i Danmark er individuelle
opsparingsordninger, som er aftalt på arbejdsmarkedet. Indbetalingerne til de
danske arbejdsmarkedspensioner er således ikke skatter og optræder derfor ikke i
det samlede skattetryk. I andre lande findes imidlertid ordninger, der minder om
de danske arbejdsmarkedspensioner ved at have karakter af individuelle
opsparingsordninger, men som finansieres af obligatoriske sociale bidrag og
dermed indgår i skattetrykket. Her er der typisk en højere grad af sammenhæng
mellem individuelle indbetalinger og udbetalinger, hvorfor bidragene delvist kan
betragtes som opsparinger.
Generelt udgør pensionsbidragene en stor andel af de samlede sociale bidrag, og i
landene Kroatien, Cypern, Malta og Polen udgør pensionsbidragene samtlige af de
sociale bidrag, der er klassificeret som en del af skattetrykket,
jf. tabel 1.
Se fx Adema, W., P. Fron and M. Ladaique (2011), “Is the European Welfare State Really More Expensive?: Indicators on
Social Spending, 1980-2012; and a Manual to the OECD Social Expenditure Database (SOCX)”, OECD Social,
Employment and Migration Working Papers, No. 124, OECD Publishing (http://dx.doi.org/10.1787/5kg2d2d4pbf0-en),
for en nærmere gennemgang af sociale bidrag i OECD-landene.
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0004.png
Side 4 af 9
Tabel 1
Sociale bidrag som andel af BNP opdelt på bidragsyder og bidragsformål, 2014
Sociale bidrag
Skatte-
tryk
Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Island
Norge
Schweiz
EU-28
EU-15
EA-19
OECD-EU-21+CH, NO & IS
47,9
27,8
34,2
50,8
32,5
44,0
47,9
39,0
38,0
30,5
43,7
36,7
29,3
28
39,4
35
33
36,9
27,7
31,2
37
34,4
34,4
43,8
34,1
39,5
38,4
43,8
38,9
38,9
27,1
40,0
40,7
41,7
39,8
Sociale
bidrag
14,4
7,7
9,0
0,9
10,9
12,8
17,2
10,4
14,9
5,1
13,1
11,8
8,4
11,2
11,1
5,8
12,4
8,9
8,6
13,4
14,4
11,7
7,1
3,6
14,7
15,4
13,0
14,8
3,7
9,9
6,7
12,5
12,5
14,6
12,3
- heraf betalt af - heraf betalt af
arbejdsgivere husholdninger
Sociale bidrag
- heraf til
pensioner
- heraf ikke til
pensioner
8,8
4,7
6,1
0,1
10,2
8,7
11,6
4,5
5,4
3,1
8,8
6,2
5,8
7,5
4,7
2,7
5,1
5,0
5,5
7,6
5,4
8,2
4,1
3,5
9,4
6,6
7,6
6,9
3,7
5,9
3,1
7,0
7,1
8,2
6,9
5,6
3,0
2,9
0,8
0,7
4,1
5,6
5,9
9,5
2,0
4,3
5,6
2,6
3,7
6,4
3,1
7,3
3,9
3,1
5,8
9,0
3,5
3,0
0,1
5,3
8,8
5,4
7,9
0,0
4,0
3,6
5,4
5,4
6,4
5,4
-
4,0
9,0
-
5,6
9,9
-
7,1
-
-
-
11,8
6,2
6,5
11,0
5,8
12,4
8,6
5,8
5,6
9,0
-
6,7
3,6
8,0
-
-
-
3,7
9,9
-
7,3
6,7
8,2
7,5
-
3,7
0,0
-
5,3
2,9
-
3,3
-
-
-
0,0
2,2
4,7
0,1
0,0
0,0
0,3
2,8
7,8
5,4
-
0,4
0,0
6,7
-
-
-
0,0
0,0
-
1,1
0,7
2,9
0,9
Anm.: Det er ikke muligt at opdele de sociale bidrag på bidrag til pensioner og andre ordninger for alle lande.
Kilde: Eurostat (gov_10a_taxag).
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0005.png
Side 5 af 9
I mange europæiske lande er sammenhængen mellem sociale bidrag til pension og
pensionsudbetalinger dog mere uklar, og statens rolle i fordelingen af udbetalinger
varierer.
2
Korrektion for skat af overførsler og skattefradrag til sociale formål
I Danmark er størsteparten af indkomstoverførsler skattepligtige, mens de i en
række andre lande typisk er skattefri eller gives som skattefradrag. Når
overførslerne udbetales som bruttobeløb, hvoraf der skal betales indkomstskat, vil
det målte skattetryk være højere, end når overførsler er skattefri nettobeløb.
Korrigeres for forskelle i
beskatning af indkomstoverførsler
sker der et fald i Danmarks
skattetryk på 4 pct.-point, mens der ikke forekommer ændringer i Schweiz,
Slovakiet og Tjekkiet,
jf. tabel 2.
Generelt indsnævres forskellene i skattetryk
mellem landene, når der korrigeres for skattepligt af overførsler.
Hertil kommer, at landene afviger med hensyn til anvendelsen af
offentlige tilskud
eller skattefradrag til sociale formål.
Gives offentlig støtte som skattefradrag frem for
som et direkte tilskud, vil det målte skattetryk isoleret set blive reduceret på trods
af, at skattebelastningen er upåvirket. I fx Tyskland støttes børnefamilier gennem
skattefradrag for udgifter til børnepasning, mens de i Danmark støttes med
kontante tilskud. Dette vil alt andet lige bidrage til et lavere beregnet skattetryk i
Tyskland. Med korrektionen stiger skattetrykket i Tyskland med 1,8 pct., mens der
ikke forekommer en stigning i lande som Danmark, Sverige og Finland,
jf. tabel 2.
Korrektion for indirekte skatters virkning på BNP
Ved
BFI-korrektion
tages der hensyn til, at indirekte skatter formelt medregnes i
BNP. Ved beregning af skattetrykket indgår skatter på eksempelvis varer og
tjenester i både tælleren og nævneren. Med BFI-korrektion fjernes effekten af
indirekte skatter fra BNP-opgørelsen. Korrektionen vil medføre, at skattetrykket i
lande med omfangsrig varebeskatning stiger betragteligt. I tabel 2 ses det, at
anvendelse af BFI-korrektionen medfører en stigning på 11 pct. i Sverige, mens
den tilsvarende stigning i Schweiz er på 0,7 pct.
Samlet set fører korrektionerne til en forhøjelse af de opgjorte skattetryk. Heraf
udgør BFI-korrektionen en stor del af stigningen i mange lande. Således stiger det
opgjorte skattetryk med 8,2 pct.point i Sverige, hvorimod stigningen i Schweiz er
på 0,7 pct., grundet lav varebeskatning. Yderligere ses det, at Danmark endnu
tegner sig for det største skattetryk med 55,2 pct., om end afstanden til de
nærmeste lande er blevet mindre. Eksempelvis tegner Frankrig, Sverige og Belgien
sig for skattetryk på hhv. 54,7 pct., 52,0 pct. og 51,8 pct.
For mere information om indretningen af de enkelte landes pensionssystemer henvises til OECD (2015), Pensions at a
Glance 2015: OECD and G20 indicators, OECD Publishing (http://dx.doi.org/10.1787/pension_glance-2015-en).
2
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0006.png
Side 6 af 9
Tabel 2
Korrektion af skattetryk i udvalgte EU/EØS-lande, 2014
Skattefradrag
til sociale
formål
(3)
Skattetryk i
pct. af BNP
(1)
Skat af
overførsler
(2)
BFI-
korrektion
(4)
Korrigeret
skattetryk
(5) = (1) + (2)
+ (3) + (4)
Ændring i alt
(6) = (5) - (1)
Belgien
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Luxembourg
Polen
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Island
Norge
Schweiz
EU-15
OECD-EU-21+NO, IS & CH
47,9
50,8
32,5
44,0
47,9
39,0
38,0
30,5
43,7
39,4
33,0
36,9
31,2
37,0
34,4
34,4
43,8
34,1
39,5
38,4
43,8
38,9
38,9
27,1
40,7
39,8
-1,7
-4,0
-0,4
-2,9
-1,6
-1,4
-1,9
-0,4
-2,6
-1,4
-1,5
-1,1
0,0
-0,5
-0,9
-0,3
-2,8
0,0
-1,7
-0,3
-2,4
-0,8
-1,9
0,0
-1,6
-1,5
0,5
0,0
0,3
0,0
1,1
0,0
0,8
0,9
0,8
0,0
0,5
1,2
0,4
0,2
0,4
0,4
0,0
0,9
1,8
2,0
0,2
0,0
0,1
0,0
0,9
0,8
5,1
8,4
4,6
6,4
7,3
5,8
4,4
3,3
6,6
5,2
4,2
5,3
3,2
5,8
3,8
5,0
11,0
3,2
4,3
7,2
6,4
6,4
4,1
0,7
5,6
5,3
51,8
55,2
36,9
47,5
54,7
43,4
41,3
34,4
48,5
43,2
36,2
42,3
34,8
42,4
37,7
39,6
52,0
38,3
43,9
47,2
47,9
44,6
41,3
27,8
45,6
44,5
3,9
4,4
4,4
3,5
6,8
4,4
3,3
3,9
4,8
3,8
3,2
5,4
3,6
5,4
3,3
5,2
8,2
4,2
4,4
8,8
4,1
5,7
2,4
0,7
4,9
4,7
Anm.: Opgørelsen er foretaget for de 21 EU-lande plus Norge, Island og Schweitz, der er medlemmer af OECD.
Skat af overførsler samt skattefradrag til sociale formål er baseret på 2011-data.
Kilde: Eurostat (gov_10a_taxag og nama_10_gdp) og OECD, Social Expenditure Database (SOCX),
http://www.oecd.org/els/soc/OECD2014-Social-Expenditure-Update-Nov2014-NetSocx-Data-2011-Fig7.xlsx
Korrektion for forskelle i finanspolitisk konsolidering
En del af forskellen i niveauet for skattetrykket mellem landene afspejler, at den
finanspolitiske konsolidering varierer.
Den finanspolitiske konsolidering i udgangspunktet afspejles i landenes primære
strukturelle overskud på de offentlige finanser. Den offentlige sektors primære
overskud er forskellen mellem skatteindtægter og udgifter til offentligt forbrug og
overførsler, men eksklusiv renteudgifter eller –indtægter og renset for midlertidige
forhold.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0007.png
Side 7 af 9
Korrigeres for det
primære strukturelle overskud
på de offentlige finanser, reduceres
skattetrykket betragteligt i en række høj-skattelande; herunder Danmark, men
særligt for Italien og Portugal,
jf. tabel 3.
Det primære strukturelle overskud afspejler imidlertid bl.a., at nogle lande
(herunder Italien og Portugal), har en relativt stor rentebyrde vedr. den aktuelle
offentlige gæld, som fordrer betydelige primære overskud på kort sigt. På længere
sigt vil de offentlige finanser i de fleste EU-lande desuden blive kraftigt påvirket af
demografiske forskydninger, hvor flere ældre i befolkningerne trækker i retning af
øgede udgifter. Tillige med rentebyrden vedr. den aktuelle offentlige gæld kræver
demografiske forskydninger betydelige primære overskud på kort sigt, hvis
finanspolitikken skal være holdbar.
3
Landene varierer med hensyn til holdbarheden af finanspolitikken på langt sigt.
Den korrektion af finanspolitikken, der før eller siden vil blive nødvendig i en
række EU-lande, kan udmøntes gennem enten lavere udgifter eller højere skatter.
Forudsættes det beregningsteknisk, at tilpasningen alene foretages på
indtægtssiden, kan skattetrykket også korrigeres for den langsigtede finanspolitiske
holdbarhed.
Ifølge EU-Kommissionens opgørelse vil skattetrykket i Danmark kunne reduceres
med 0,7 pct.point i forhold til niveauet i 2014 (der som nævnt er særligt højt pga.
midlertidige forhold), hvis finanspolitikken skal være holdbar. For gennemsnittet
af EU-landene (ekskl. Grækenland og Cypern)
4
, vil det ifølge EU-Kommissionens
opgørelse af den langsigtede holdbarhed være nødvendigt at hæve skatterne med
1,5 pct. af BNP i forhold til niveauet i 2014,
jf. tabel 3.
Når skattetrykket udover korrektionerne i tabel 2 også korrigeres for den krævede
forbedring af den strukturelle primære saldo for at opnå langsigtede holdbarhed,
idet det hermed forudsættes, at hele tilpasningen sker på skattesiden, har Danmark
fortsat et højt skattetryk. Det korrigerede skattetryk bliver dog højere i Belgien,
Frankrig og Sverige,
jf. tabel 3.
Holdbarheden er et udtryk for, hvor store de primære overskud skal være, hvis der ikke skal være behov for fremtidige
ændringer af finanspolitikken.
4
Lande omfattet af et hjælpeprogram (macroeconomic adjustment programe) er ikke omfattet af Fiscal Sustainability-
rapporten.
3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0008.png
Side 8 af 9
Tabel 3
Effekt af strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed på skattetryk, 2014
Krav til
forbedring af
primær
strukturel
saldo for
langsigtet
holdbarhed
(S2)
Primær
strukturel
saldo, pct.
af BNP
2014
Heraf
vedr.
offentlig
gæld
Heraf
vedr.
demo-
grafi
Hold-
barheds-
korrektion i
pct. af BNP
(1)
Belgien
Bulgarien
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Holland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
EU
EA
OECD-EU19
0,3
-1,6
2,1
0,4
-0,5
-0,6
0,9
0,8
3,6
-0,4
-0,3
0,2
2,5
0,5
-0,7
3,5
1,0
-0,1
0,4
1,6
-2,5
-0,1
0,5
2,6
1,5
1,8
0,8
1,6
0,8
(2) = (3)+(4)
2,5
2,4
1,2
0,7
3,9
0,6
4,5
1,0
-0,9
-0,8
0,9
2,9
4,2
4,6
3,5
0,7
4,4
3,5
6,8
0,1
3,2
2,3
3,2
1,7
1,5
2,7
1,7
1,1
1,6
(3)
0,5
1,9
1,3
0,5
2,1
1,5
2,3
-0,9
-0,8
1,7
1,3
0,1
-0,6
-0,1
2,4
0,2
2,9
1,4
1,3
0,8
0,9
1,2
0,8
-0,8
0,5
0,2
0,6
0,3
0,5
(4)
2,1
0,5
0,0
0,2
1,7
-1,0
2,3
1,9
-0,1
-2,5
-0,4
2,8
4,8
4,7
1,1
0,5
1,5
2,1
5,5
-0,7
2,4
1,1
2,4
2,5
1,0
2,4
1,1
0,8
1,1
(5)
2,7
2,7
-0,7
0,2
4,0
0,7
3,2
1,5
-2,0
-0,5
0,6
3,3
3,0
4,9
2,9
-0,9
1,1
3,2
6,1
-1,3
5,6
2,1
2,4
1,0
0,9
1,9
1,5
0,5
1,5
Korrigeret
skattetryk
fratrukket
primær
strukturel
saldo, pct.
af BFI
(6) =
(5 i tabel 2)
- (1 korr.)
51,5
-
52,8
36,5
48,0
55,4
40,3
33,5
44,4
-
-
-
-
-
37,0
38,3
-
34,9
42,0
35,9
42,4
52,2
37,7
41,0
45,5
45,9
-
-
44,3
Korrigeret
skattetryk
inkl.
korrektion for
langsigtet
holdbarhed,
pct. af BFI
(7) =
(5 i tabel 2) - (5
korr.)
54,8
-
54,4
37,2
52,0
55,5
44,9
36,0
46,2
-
-
-
-
-
39,5
41,2
-
38,3
49,5
36,3
46,0
54,7
40,9
45,0
48,3
50,1
-
-
46,9
Anm.: EU-Kommissionen opgør tre forskellige mål for holdbarheden af medlemsstaternes offentlige finanser (S0,
S1 og S2). Den langsigtede holdbarhedsindikator S2 angiver, hvor meget den primære strukturelle saldo i
udgangspunktet skal forbedres (og derefter holdes konstatn på det nye niveau i al fremtid, for at stabilisere
den offentlige gæld i pct. af BNP (så gælden ikke vokser hurtigere end BNP og forbliver på niveauet i
udgangspunktet) i al fremtid, når der også tages hensyn til udviklingen i de offentlige udgifter som følge af
ændret demografi. Udgangspunktet for opgørelsen er den primære strukturelle saldo og offentlige gæld i
2017 ifølge EU-Kommissionen fremskrivning af den faktiske primære strukturelle saldo i 2014. EU-
Kommissionens fremskrivninger for Danmark kan afvige fra Finansministeriets.
Holdbarhedskorrektionen i kolonne (5) svarer til S2 i kolonne (2) korrigeret for forskellen i strukturel primær
saldo mellem 2014 og fremskrivningen til 2017. Det indebærer en væsentlig forskel for bl.a Danmark, hvor
den strukturelle saldo i fremskrivningen til 2017 udgør 0,2 pct. af BNP mod 2,1 pct. af BNP i 2014.
I beregningen af (6) korrigeret skattetryk fratrukket primær strukturel saldo er kolonne (5) i tabel 2 fratrukket
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil opdatere den internationale sammenligning af skattetryk, til finansministeren
1650468_0009.png
Side 9 af 9
kolonne (1), hvor (1) er omregnet til pct. af BFI. Tilsvarende er beregningen af (7) korrigeret skattetryk inkl.
korrektion for langsigtet holdbarhed det korrigerede skattetryk i kolonne (5) i tabel 2 tillagt
holdbarhedskorrektionen i kolonne (5), hvor (5) er omregnet til pct. af BFI.
OECD-EU19 omfatter de 19 EU-lande, der er omfattet af tilgængelige data fra både OECD og EU-
Kommissionen.
Kilde: EU-Kommisionen, Fiscal Sustainability Report 2015, january 2016, tabel 4.5,
http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/eeip/ip018_en.htm
Landene afviger også med hensyn til, i hvor høj grad offentlige virksomheder
betaler moms og afgifter ved køb af varer og tjenester fra andre dele af den
offentlige sektor. Da den offentlige sektors skattebetalinger til sig selv ikke giver
anledning til en skattebelastning for den private sektor, men alene har en teknisk
indvirkning på skattetrykket, kan det være relevant at korrigere det målte
skattetryk herfor. Det har imidlertid ikke været muligt at finde data, der muliggør
en sammenligning på tværs af lande af den offentlige sektors skattebetalinger til
sig selv.
Med venlig hilsen
Finansministeren