FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor meget boligydelsen akkumuleret ville blive reduceret med i perioden 2016 til 2050 som følge af den oprindeligt aftalte boligydelsespakke, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 24. maj 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del – § 7.

Finansministeriet) af 26. april 2016 stillet efter ønske fra Benny

Engelbrecht

Spørgsmål

Vil ministeren for de samme familietyper, som er anført i svaret på L 1 - spm.

25 i antal kr., i tabelform oplyse, hvor meget deres boligydelse akkumuleret

ville blive reduceret med i perioden 2016 til 2050 som følge af den oprindeligt

aftalte boligydelsespakke i finanslovsaftalen for 2016?

Svar

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at den oprindelige boligydelsespakke for

Finanslovsaftalen 2016 er trukket tilbage.

Spørgeren ønsker en beregning af den akkumulerede virkning af den oprindelige

boligydelsespakke opgjort som en simpel sum af de årlige virkninger fra 2016 til

2050. Det er imidlertid relativt få folkepensionister, der har udsigt til at modtage

boligydelse til samme bolig i så mange år, som spørgeren ønsker beregninger for.

Det skyldes blandt andet, at en del ældre først bliver berettiget til boligydelse efter

nogle år som folkepensionist, fx i forbindelse med flytning fra ejer til lejebolig

eller når ægtefællen falder bort. Det kan illustreres ved, at det vurderes, at folke-

pensionister, der er på boligydelse i 2016, i gennemsnit forventes at modtage bo-

ligydelse til nuværende bolig i ca. 6 år.

Dertil kommer, at akkumulerede ydelsesreduktioner giver et misvisende billede af

effekten på rådighedsbeløbet, fordi der ikke tages højde for faktorer, der fremad-

rettet påvirker rådighedsbeløbet positivt. Det gælder fx de satsregulerede pensio-

ner, der normalt stiger hurtigere end forbrugerpriserne.

På den baggrund anerkender jeg ikke, at den akkumulerede virkning af den oprin-

delige boligydelsespakke opgjort som en simpel sum af de årlige virkninger giver

et retvisende billede af boligydelsespakkens virkning for de angivne familietyper.

Som et mere retvisende mål for den akkumulerede virkning af pakken for speci-

fikke familietyper er det derfor valgt at vise den gennemsnitlige akkumulerede

nutidsværdi af de årlige virkninger fra 2016 til 2050.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor meget boligydelsen akkumuleret ville blive reduceret med i perioden 2016 til 2050 som følge af den oprindeligt aftalte boligydelsespakke, til finansministeren

Side 2 af 3

For at kunne beregne de årlige virkninger af den oprindelige boligydelsespakke,

skal der gøres beregningsmæssige antagelser om, hvor stor forskellen mellem de

nævnte indeks vil være i årene frem mod 2050. Der tages i beregningerne ud-

gangspunkt i de skøn for udviklingen i løn og forbrugerpriser, som indgår i Fi-

nansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning. Det indebærer en årlig

forskel i reguleringsprocenten på i størrelsesorden 1-1,2 pct.-point på længere sigt.

Det svarer til de beregningsmæssige forudsætninger, der blev lagt til grund for

besvarelsen af BEU spsm. 109 af 21. december 2016. Det bemærkes, at usikker-

heder om den fremtidige udvikling i indkomster, priser og huslejer gør det meget

usikkert at skønne over virkningerne på rådighedsbeløbet helt frem til 2050.

For en enlig folkepensionist, der kun modtager offentlig pension skønnes den

gennemsnitlige akkumulerede nutidsværdi af de årlige virkninger på boligydelsen

at være en reduktion i størrelsesorden 3.800 kr. med en husleje på 60.000 kr. og

5.300 kr. med en husleje på 75.000 kr. eller 90.000 kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Gennemsnitlig årlig nutidsværdi af den akkumulerede ændring i boligydelsen for perioden fra 2016 til 2050

Årlig husleje

Indkomst (pl-

2016)

Enlig folkepensionist, kun

socialpension

Enlig folkepensionist med

indkomst ved siden af

socialpension

Folkepensionistpar med

indkomst ved siden af

socialpension

149.544 kr.

60.000 kr.

-3.800 kr.

75.000

kr.

-5.300 kr.

90.000 kr.

-5.300 kr.

180.000 kr.

-4.700 kr.

-5.500 kr.

350.000 kr.

-4.400 kr.

-9.100 kr.

-14.200 kr.

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 og afspejler nutidsværdien af de akkumulerede ændringer i

udbetalingsbeløbet, hvor der antages en merrealrente på 1,26 pct. årligt, jf. besvarelsen på FIU spm. 160 af

23. november 2015. Der ses bort fra supplerende pensionsydelse (”ældrecheck”), da denne ikke indgår i

indkomstgrundlaget for boligydelsen. Ligedes er huslejen den rene husleje, dvs. uden tillæg for varme,

vedligehold, m.v.

Kilde: Egne beregninger.

For en enlig folkepensionist, der har en supplerende indkomst ved siden af folke-

pensionen på godt 30.000 kr., skønnes den gennemsnitlige akkumulerede nutids-

værdi at være en reduktion på 4.700 kr. med en årlig husleje på 60.000 kr. og på

5.500 kr. med en husleje på 75.000 kr. eller 90.000 kr.

For et folkepensionistpar med supplerende indkomst svarende til en en samlet

årsindkomst på 350.000 kr. (i 2016), skønnes den gennemsnitlige årlige akkumule-

rede nutidsværdi at være en reduktio n på 4.400 kr. årligt med en årlig husleje på

60.000 kr. stigende til 9.100 kr. og 14.200 kr. med årlige huslejer på hhv. 75.000 kr.

og 90.000 kr. årligt.

Det skal bemærkes, at den højere akkumulerede effekt på boligydelsen frem mod

2050 sammenlignet med de tilsvarende beregninger frem mod 2025, jf. besvarel-

Side 3 af 3

sen på FIU spm. 284, skyldes meget usikre virkninger, som først forventes at ind-

træffe på meget langt sigt.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister