FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om fald i rådighedsbeløb som følge af boligydelsespakken, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Finansudvalget har i brev af 21. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 109

(alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny En-

gelbrecht (S).

21. januar 2016

J.nr. 16/00457-1

Spørgsmål nr. 109:

”Vil ministeren for de samme familietyper som er anført i svaret på spørgsmål

25 (L1) i tabelform oplyse, hvor meget deres rådighedsbeløb falder som følge af

boligydelsespakken i finanslovsaftalen? Ministeren bedes i sin besvarelse oplyse

faldet i rådighedsbeløbet i antal kr. i hhv. 2020, 2025, 2030 og 2050”.

Endeligt svar:

Der gøres for god ordens skyld opmærksom på at L67 er trukket tilbage.

Når der henvises til eksemplerne fra besvarelsen af spørgsmål 25 (L1) gøres desu-

den opmærksom på, at besvarelsen af spørgsmål 25 tager udgangspunkt i finans-

lovsforslaget, der ikke er identisk med L67. Der blev i L67 indarbejdet et forslag,

der skulle styrke forslagets sociale profil med en gradvis nedsættelse af den så-

kaldte mindsteegenbetaling frem mod 2020. Det vurderes, at omtrent 95.000 bolig-

ydelsesmodtagere fortrinsvis med lave indkomster, ville have fået en større bolig-

ydelse, hvis L67 var trådt i kraft.

Frem mod 2020 ville de fleste af de valgte familietyper have oplevet et fald i rådig-

hedsbeløb som følge af L67 sammenlignet med de gældende regler,

jf. tabel 1.

Det

gælder dog ikke pensionisten med en indkomst på 149.544 kr., der som følge af

nedsat mindsteegenbetaling ville opleve en stigning i boligydelsen på ca. 300 kr.

årligt.

Virkningerne af L67 fortsætter efter 2020, fordi boligydelsens satser og beløbs-

grænser ændres til at følge udviklingen i forbrugerpriserne i stedet for tilpasnings-

procenten tillagt 2 pct.point, som er et udtryk for lønudviklingen. Der kan år for år

være forskel på afvigelsen mellem de to indekser. Det normale er dog, at lønindek-

set stiger hurtigere end forbrugerpriserne.

For at kunne udarbejde den ønskede tabel med den langsigtede virkning af L67

skal der gøres beregningsmæssige antagelser om, hvor stor forskellen mellem de

nævnte indeks vil være i hele den periode frem mod 2050, som der spørges til. Der

tages i beregningerne udgangspunkt i de skøn for udviklingen i løn og forbrugerpri-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om fald i rådighedsbeløb som følge af boligydelsespakken, til finansministeren

ser, som indgår i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning. Det in-

debærer en årlig forskel i reguleringsprocenten på i størrelsesorden 1-1,2 pct.-point

på længere sigt.

En årlig mindreindeksering på 1 pct. ville have betydet, at de fleste boligydelses-

modtagere ville have et mindre rådighedsbeløb i årene efter 2020 end efter gæl-

dende regler.

Tabel 1:

Reduktion af boligydelse, jf. bortfaldne L 67

Indkomst pr. år

(2016-pl)

Husleje

60.000 kr.

Husleje

75.000 kr.

Husleje

90.000 kr.

Beregningsforudsætninger:

Støtten beregnes med sat-

ser, der er 3,59 pct. lavere

end i 2016, og med sæd-

vanlig afrunding efter lo-

vens bestemmelser.

2020

149.544 kr.

180.000 kr.

350.000 kr.

2025

-297

2.378

5.685

1.633

6.113

1.633

8.438

149.544 kr.

1.700

3.700

8,1 pct. lavere beløbsgræn-

180.000 kr.

3.900

3.700

ser. (2016-2025)

350.000 kr.

5.700

7.700

12.900

2030

149.544 kr.

4.100

6.000

13,2 pct. lavere beløbs-

180.000 kr.

5.700

6.000

grænser. (2016-2030)

350.000 kr.

5.700

9.600

18.000

2050

149.544 kr.

11.600

13.600

29,8 pct. lavere beløbs-

180.000 kr.

11.400

16.300

grænser. (2016-2050)

350.000 kr.

5.700

16.900

25.300

Anm.: Alle beløb efter 2020 er afrundet til 100 kr. En årlig indkomst på 149.544 kr. svarer til folke-

pensionens grundbeløb tillagt det fulde pensionstillæg for enlige, men ekskl. den supplerende pensi-

onsydelse, som er afhængig af den enkeltes likvide formue, og som ikke indgår i beregningsgrundla-

get for boligydelsen. En årlig indkomst på netop 149.544 kr. før boligydelse forudsætter derfor nor-

malt, at den supplerende pensionsydelse er bortfaldet som følge af, at den likvide formue overstiger

formuegrænsen for supplerende pensionsydelse på 82.600 kr. Der er beregnet boligydelse for en al-

mindelig lejebolig med loft over huslejen og den udbetalte boligydelse.

For husstanden med en husleje på 60.000 kr. og en indkomst på 350.000 kr. vil be-

tydningen af den lavere regulering på lang sigt (fx i 2050) være mindre end for de

lavere indkomstgrupper. Dette skal ses i lyset af, at en husstand med høj indkomst

og lav husleje i udgangspunktet modtager mindre i boligydelse end en tilsvarende

husstand med lavere indkomst.

Det bemærkes, at usikkerheder om prisudviklingen, indkomsterne og huslejerne

over så lange perioder gør det meget usikkert at skønne over virkningerne på rådig-

hedsbeløbet efter 2020.

Venlig hilsen

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om fald i rådighedsbeløb som følge af boligydelsespakken, til finansministeren

Jørn Neergaard Larsen