Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 278 (Alm. del) af 25. april
2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget den person, der i hhv. 2020 og 2030 ville få
reduceret sit rådighedsbeløb mest som følge af den oprindeligt aftalte boligydel-
sespakke i finanslovsaftalen for 2016, ville miste om året i antal kroner?
Svar
Jeg kan henvise til endeligt svar af 17. maj 2016 på Finansudvalgsspørgsmål nr.
277 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht, hvor det ventes, at den person, der
ville få den største nedsættelse af boligydelsen sammenlignet med gældende regler,
vil få knap 1.000 kr. mindre om måneden i 2020, svarende til knap 12.000 kr. år-
ligt.
Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at det fortrinsvis er pensionister med relativt
høje indkomster eller formue, der med den nu tilbagetrukne boligydelsespakke
ville have et lavere rådighedsbeløb i den størrelsesorden. De få pensionister, der,
med den nu tilbagetrukne boligydelsespakke ville have et fald i rådighedsbeløbet
på tæt på 12.000 kr. er således udelukkende husstande med et indkomstgrundlag
over 400.000 kr.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk