Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1628270_0001.png
Samrådstale
Samrådsspørgsmål O-S
Samrådsspørgsmål O:
17. april 2016
UPM/HSP
Det fremgår ikke af aftalen om præcisering af finanslovsaftalen for
2016, hvor store besparelser der skal findes på boligydelsen efter 2016
på trods af, at boligydelsespakken fra finanslovsaftalen gav et stigende
provenu, som var på 1,4 mia. kr. varigt efter tilbageløb. Vil ministeren
derfor redegøre for, hvor store besparelser det præcist er aftalt at finde
på boligydelsen i hhv. 2020, 2025 og varigt?
Svar:
Jeg vil starte med et par overordnede bemærkninger om de sam-
rådsspørgsmål, der er stillet til mig. Herefter vender jeg tilbage til
det første spørgsmål.
Beskæftigelsesministeren og jeg har på en række tidligere samråd
redegjort for adskillige spørgsmål om boligydelsespakken. Det
samme har vi gjort i en række folketingssvar.
Regeringen blev med Aftale om finansloven for 2016 enige med
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om at indføre en række justeringer til boligydelsen med henblik på
at bremse den udgiftsstigning pr. hustand, der har været siden
2001.
Der blev efterfølgende rejst en række spørgsmål om boligydelses-
pakken. For at give tilstrækkelig tid til at besvare de udestående
spørgsmål, blev vi enige med aftalepartierne om at trække lov-
forslaget om boligydelsespakken tilbage.
Vi blev også enige om at indbudgettere en negativ budgetregule-
ring, svarende til provenuet fra boligydelsespakken.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
Side 2 af 8
Det er så regeringens opgave at komme med at oplæg til, hvordan
aftaleparterne kan søge at udmønte denne negative budgetregule-
ring på boligydelsesområdet.
Regeringen er i gang med at udarbejde et sådant oplæg. Herefter
vil forhandlingerne om den præcise udmøntning gå i gang.
Det betyder selvfølgelig også, at vi ikke på nuværende tidspunkt
kan sige noget om den endelige udformning af en kommende bo-
ligydelsespakke.
Derfor vil der være elementer, jeg ikke kan sige så meget om i dag,
fordi en række af dem afhænger af forhandlingernes udfald.
Nu vil jeg vende tilbage til første spørgsmål.
***
Der fremgår af aftale om præcisering af finanslovaftalen for 2016,
at aftaleparterne er enige om at indbudgettere en negativ budgetre-
gulering på finansloven for 2016, der svarer til provenuet for bolig-
ydelsespakken.
Det betyder konkret, at aftaleparterne er enige om at finde i alt 90
mio. kr. i 2016, 200 mio. kr. i 2017, 300 mio. kr. i 2018, 370 mio.kr.
i 2019 og 480 mio. kr. i 2020.
Det er klart, at der vil være et provenu i 2025 og varigt. Den nær-
mere størrelsesorden vil afhænge af den pakke, der lægges frem og
forhandles på plads. Det kan jeg derfor i sagens natur ikke sige me-
re om i dag.
[I boligydelsespakken, der indgik i Aftale om finansloven for 2016
var provenuet [0,9] mia. kr. i 2025 og 1,4 mia. kr. varigt.]
***
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
Side 3 af 8
Samrådsspørgsmål P:
Vil ministeren redegøre for, om det i finanslovsaftalen for 2016 blev
aftalt, hvad det varige provenu fra boligydelsespakken på 1,4 mia. kr.
efter tilbageløb, skulle benyttes til?
Svar:
Boligydelsespakken indgik i den samlede finanslovaftale på linje
med en række øvrige finansieringsforslag, der samlet set sikrer, at
finansloven for 2016 er finansieret i finansåret og i de efterfølgen-
de år.
Der er ikke foretaget en kobling mellem de enkelte budgetforbed-
ringer og de konkrete initiativer på finansloven for 2016. Det er
helt normal praksis.
Der er derfor heller ikke taget konkret stilling til disponeringen af
provenuet fra boligydelsespakken i de enkelte finansår eller varigt.
***
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
Side 4 af 8
Samrådsspørgsmål Q:
Er det i aftalen om præcisering af finanslovsaftalen for 2016 aftalt, at
besparelser på boligydelsen skal finansiere lavere udligningsskat og i
forlængelse heraf bedes redegjort for, om en sådan omlægning vil gav-
ne de svageste eller de mest velstillede pensionister mest?
Svar:
Det kan jeg sige klart nej til.
Provenuet fra boligydelsespakken indgår på linje med øvrige finan-
sieringskilder som finansiering af den samlede aftale om finanslo-
ven for 2016. Det er helt efter bogen og i overensstemmelse med
normal praksis.
[Baggrund]
Det fremgår af
Aftale om præcisering af finanslovaftalen for 2016,
at parterne er enige
om at drøfte størrelsen på udligningsskatten på pensioner frem mod 2020. Der er
ikke nogen kobling til boligydelsen.
***
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
1628270_0005.png
Side 5 af 8
Samrådsspørgsmål R:
Hvorfor finder ministeren, at pensionister får for meget i boligydelse,
når de reale udgifter til boligydelsen ifølge Ældre Sagen kun er steget
med 1 pct. fra december 2007 til december 2015 og der i samme peri-
ode er blevet 35.000 færre pensionister, som modtager boligydelse?
Svar:
Udvalget er allerede bekendt med svaret på dette spørgsmål, som
jeg på et samråd i sidste uge redegjorde for sammen med Beskæfti-
gelsesministeren.
Jeg gentager dog gerne svaret, når Finansudvalget spørger mig
igen.
De gennemsnitlige udbetalinger til boligydelse pr. hustand er steget
28 pct. fra 2001 til 2014 realt – det vil sige en stigning udover de
almindelige prisstigninger. Det svarer til en årlig stigning på ca. 1,9
pct. realt.
Og der er ikke noget med, at Finansministeriet har valgt at tage ud-
gangspunkt i 2001 for at få udviklingen i udgifterne til boligydelse
til at se værre ud, som det blev antydet af spørgeren på samrådet i
sidste uge:
For at slå dette helt fast vil jeg gerne opremse den gennemsnitlige
reale årlige stigning, når der tages udgangspunkt i basisårene 2001
til 2007:
o
Fra 2001 til 2014 er den gennemsnitlige årlige stigning som sagt
1,9 pct.
o
Fra 2002 til 2014 er den 1,9 pct.
o
Fra 2003 til 2014 er den 1,8 pct.
o
Fra 2004 til 2014 er den 1,7 pct.
o
Fra 2005 til 2014 er den 1,8 pct.
o
Fra 2006 til 2014 er den 1,8 pct.
o
Og fra 2007 – som er Ældre Sagens basisår – til 2014, er den
gennemsnitlige årlige stigning på 1,8 pct.
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
Side 6 af 8
Altså: Lige gyldigt, hvilket basisår vi anvender, er den gennemsnit-
lige årlige stigning nogenlunde lige stor. Så jeg kan klart afvise, at
Finansministeriet har valgt et bestemt basisår for at få stigningen til
at se større ud.
Også de samlede omkostninger til boligydelse er steget mere end
den almindelige prisudvikling. Det drejer sig om 13 pct. i perioden
siden 2001 – og ser vi kun på folkepensionister er de samlede om-
kostninger til boligydelse steget realt med 34 pct. siden 2001.
Det er baseret på den seneste opgørelse fra Danmarks Statistisk,
der afviger lidt fra Finansministeriets budgetteringsforudsætninger.
Men konklusionen er klar. De samlede omkostninger til folkepen-
sionister er steget markant siden 2001.
Og lad mig nu for en god ordens skyld opremse nogle gennemsnit-
lige årlige stigninger på tværs af forskellige basisår:
o
Fra 2001 til 2014 er den gennemsnitlige årlige reale stigning i
boligydelsesudgifter til folkepensionister 2,3 pct.
o
Fra 2002 til 2014 er den 2,4 pct.
o
Fra 2003 til 2014 er den 2,4 pct.
o
Fra 2004 til 2014 er den 2,2 pct.
o
Fra 2005 til 2014 er den 2,0 pct.
o
Fra 2006 til 2014 er den 1,9 pct.
o
Fra 2007 – som er Ældre Sagens basisår – til 2014, er den 1,6
pct.
o
Og fra 2008 til 2014 er den gennemsnitlige årlige reale stigning
på 2,2 pct.
o
Og så videre.
Spørgeren nævner også, at der ifølge Ældre Sagen er blevet 35.000
færre pensionister, som modtager boligydelse, siden 2007.
Men det fald kan forklares med, at der har været større fald i antal-
let af førtidspensionister med boligydelse, fordi nye førtidspensio-
nister er overgået til boligsikring.
Der er altså ikke kommet færre boligstøttemodtagere samlet set.
Og der er heller ikke kommet færre folkepensionister på boligydel-
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
1628270_0007.png
Side 7 af 8
se. De 35.000 færre pensionister på boligydelse skyldes altså i vid
udstrækning, at nye førtidspensionister får boligsikring i stedet for
boligydelse.
Dette fremgår ikke af Ældre Sagens notat.
Ældre Sagens tal er dermed ikke udtryk for, at antallet af folkepen-
sionister, der modtager boligydelse, er faldet.
Antallet af folkepensionister, der modtager boligydelse, har faktisk
været nogenlunde konstant siden 2007, mens de gennemsnitlige
udbetalinger er steget pr. hustand.
Det lå til grund for revisionen af boligydelsen, der oprindeligt ind-
gik i Aftale om finansloven for 2016, og regeringen er fortsat af
den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at bremse den markante
udgiftsstigning pr. hustand, der er sket siden 2001.
***
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2016 om besparelser på boligydelsen, til finansministeren
Side 8 af 8
Samrådsspørgsmål S:
Hvordan planlægger regeringen at finde besparelsen på 90 mio. kr. på
boligydelsen i år, som det er aftalt i præcisering af finanslovsaftalen for
2016?
Svar:
Det fremgår af Aftale om præcisering af finanslovsaftalen for 2016,
at aftaleparterne vil søge at udmønte budgetreguleringen vedrøren-
de boligydelsen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på
baggrund af et oplæg fra regeringen.
Den endelige udformning af boligydelsespakken afhænger af for-
handlingerne med aftaleparterne, så det kan jeg af gode grunde ik-
ke give et svar på nu.