Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 10. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 266 (Alm. del) af 21. april
2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvordan vil det påvirke den offentlige saldo i 2020, hvis det offentlige forbrug
frem til 2020 følger det demografiske træk samtidig med at det økonomiske råde-
rum bruges til skattelettelser?
Svar
Det økonomiske råderum er opgjort som den vækst i det offentlige forbrug fra
2016 til 2020, der er plads til indenfor målsætningen om mindst balance på den
strukturelle saldo i 2020. Råderummet er opgjort til ca. 10 mia. kr. fra 2016 til
2020,
jf. Danmarks Konvergensprogram 2016.
Det er en politisk prioritering, hvordan
råderummet skal udmøntes.
Det demografiske træk har ikke betydning for størrelsen af det finanspolitiske
råderum frem mod 2020. Det demografiske træk er en mekanisk beregning, der
viser det udgiftstræk på det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isole-
ret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret. Der er en
række forbehold, som skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af det
demografiske træk. Fx tager beregningen ikke højde for, at der kan være faldende
marginalomkostninger ved yderligere brugere af den offentlige service. Navnlig
hvad angår det kollektive forbrug, er det ikke givet, at en stigning i befolkningen
vil medføre større udgifter. Desuden er beregningen foretaget uden skelen til mu-
lighederne for stigende produktivitet. Set i lyset af disse forbehold indgår det de-
mografiske træk kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitik-
ken.
I Danmarks Konvergensprogram 2016 er væksten i det demografiske træk bereg-
net til ca. 17 mia. kr. fra 2016 til 2020. Det demografiske træk er således større end
det finanspolitiske råderum. Det betyder ikke, at der er et negativt råderum. Det
illustrerer alene, at der inden for de givne rammer for finanspolitikken frem mod
2020 skal håndteres et udgiftspres relateret til en voksende befolkning. Det øger
behovet for skarpe prioriteringer i udgiftspolitikken, og at der løbende gennemfø-
res effektivisering i den offentlige sektor.
Afsluttende skal det bemærkes, at hvis der fra 2016 til 2020 udmøntes mere end
svarende til råderummet – uagtet om formålet er et højere offentligt forbrug eller
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk