Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1630893_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 10. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 21. april
2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvad er hhv. det demografiske træk på det offentlige forbrug og det økonomiske
råderum frem til 2020? Ministeren bedes i tabelform angive beløbene for hvert år
fra 2017 til 2020 i mia. kr.
Svar
Det økonomiske råderum er opgjort som den vækst i det offentlige forbrug fra
2016 til 2020, der er plads til indenfor målsætningen om mindst balance på den
strukturelle saldo i 2020. Råderummet er opgjort til ca. 10 mia. kr. fra 2016 til
2020,
jf. Danmarks Konvergensprogram 2016.
Det er en politisk prioritering, hvordan
råderummet skal udmøntes. I relation til den ønskede tabel henvises til
Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 247 af 13. april 2016.
Det demografiske træk har ikke betydning for størrelsen af det finanspolitiske
råderum frem mod 2020. Det demografiske træk er en mekanisk beregning, der
viser det udgiftstræk på det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isole-
ret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret. Der er en
række forbehold, som skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af det
demografiske træk. Fx tager beregningen ikke højde for, at der kan være faldende
marginalomkostninger ved yderligere brugere af den offentlige service. Navnlig
hvad angår det kollektive forbrug, er det ikke givet, at en stigning i befolkningen
vil medføre større udgifter. Desuden er beregningen foretaget uden skelen til mu-
lighederne for stigende produktivitet. Set i lyset af disse forbehold indgår det de-
mografiske træk kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitik-
ken.
I Danmarks Konvergensprogram 2016 er væksten i det demografiske træk bereg-
net til ca. 17 mia. kr. fra 2016 til 2020. Det illustrerer alene, at der inden for de
givne rammer for finanspolitikken frem mod 2020 skal håndteres et udgiftspres
relateret til en voksende befolkning. Det øger behovet for skarpe prioriteringer i
udgiftspolitikken, og for at der løbende gennemføres effektivisering i den offentli-
ge sektor. I relation til den ønskede tabel henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 241 af 13. april 2016.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvad det demografiske træk på det offentlige forbrug og det økonomiske råderum er frem til 2020, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister