Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 258 (Alm. del) af 20. april
2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad den nedre grænse er for de estimerede arbejds-
udbudselasticiteter i studiet fra 2001, som ifølge svaret på spørgsmål
181 lægges til grund for antagelserne om effekterne på arbejdsudbuddet ved
topskattelettelser? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvad den
nedre grænse for selvfinansieringsgraden ved en afskaffelse af topskatten
dermed statistisk set må være ifølge studiet, sammenlignet med den Finansmini-
steriet benytter.
Svar
Som en del af Finansministeriets sædvanlige regneprincipper indgår en gennem-
snitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1 pct. og en gennemsnitlig indkomst-
elasticitet på -0,03 pct.,
jf. Fordeling og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet,
juni 2002
samt
Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til skattereform, kapi-
tel 3, bilag 1, februar 2009.
Disse gennemsnit dækker over variation på tværs af køn
og indkomstniveau,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 af 25. september
2014 (L 201)
1
.
Selvfinansieringsgraden ved skatteændringer er ligeledes beregnet med udgangs-
punkt i de angivne elasticiteter. Substitutions- og indkomstelasticiterne for hen-
holdsvis mænd og kvinder er estimeret simultant, og det er ikke muligt ud fra de i
det omtalte studie anførte oplysninger at gøre antagelser om de signifikansmæssige
sammenhænge mellem elasticiteterne.
Begge elasticiteter er udtryk for middelrette skøn, der som i alle undersøgelser af
denne type er omfattet af statistisk usikkerhed. På grund af den statistiske usik-
kerhed udelukker den anvendte undersøgelse ikke, at elasticiteterne kan være både
større og mindre end de anvendte. Som hovedregel vil en substitutionselasticitet,
der er større (mindre) end det middelrette skøn give anledning til større (mindre)
selvfinansieringsgrader, hvorimod en indkomstelasticitet, der (numerisk) er større
Disse forskelle i substitutionselasticiteten på tværs af køn og indkomstniveau bygger på empiriske estimater,
jf. Frederiksen,
Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001.
Artiklen finder, at kvinder reagerer kraftigere end
mænd på ændringer i marginallønnen efter skat, hvilket understøttes af andre empiriske studier, samt at substitutionselasti-
citeten er aftagende med lønindkomsten. Det bemærkes i øvrigt, at den gennemsnitlige indkomstelasticitet ikke er kalibre-
ret, og den kan ændre sig en smule når datagrundlaget opdateres.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk