Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1667624_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet
efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål 256
Hvad vil et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på en time betyde for
beskæftigelsen (i 1.000 personer og andel af arbejdsstyrken) på 1-årig, 5-årig og
10-årig basis, ifølge ADAM-modellen?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (Alm. del) af 13. april 2016
er givet en detal-
jeret redegørelse for de varige effekter ved en reduktion af normalarbejdsugens
længde fra 37 timer til 30 timer. De langsigtede virkninger i svaret er beregnet på
ADAM-modellen. I svaret vurderes en nedsættelse af den gennemsnitlige arbejds-
tid for de beskæftigede at reducere det samlede arbejdsudbud målt i timer, årsløn-
nen for de beskæftigede og indkomstoverførslerne og velstanden målt som BNP
pr. indbygger. Nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 timer til 30 timer
vurderes desuden at svække de offentlige finanser med 84 mia. kr. varigt (i fravær
af de nødvendige modgående initiativer).
Nedenfor er der foretaget en beregning på ADAM-modellen, som illustrerer til-
pasningen af økonomien på kort sigt til en lavere arbejdstid, hvor den normale
ugentlige arbejdstid for beskæftigede nedsættes med 1 time pr. arbejdsuge i 2016.
Beregningen er forbundet med betydelig usikkerhed og afhænger blandt andet af
de gjorte forudsætninger.
Den langsigtede virkning af at nedsætte den ugentlige arbejdstid 1 time i nedenstå-
ende tager udgangspunkt i det tidligere svar og vurderes uden en modgående fi-
nanspolitisk stramning at svække de offentlige finanser med ca. 12 mia. kr. varigt
(svarende til en 1/7 af ovenstående virkning).
I beregningen er det i overensstemmelse med de finanspolitiske mål lagt til grund,
at nedsættelsen af arbejdstiden skal være finansieret, således at den strukturelle
saldo er uændret. I beregningerne er det derfor antaget, at det offentlige forbrug
skal reduceres permanent svarende til 12 mia. kr., opgjort i 2016-niveau, for at
holde den strukturelle offentlige saldo uændret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvad et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på en time vil betyde for beskæftigelsen, til finansministeren
1667624_0002.png
Side 2 af 5
Nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid med 1 time svarer til, at de beskæftigede i
gennemsnit arbejder ca. 2,7 pct. færre timer i 2016, og at deres årsløn reduceres
tilsvarende. Et fald i den aftalte arbejdstid i ADAM-beregningen medfører et til-
svarende fald i den gennemsnitlige arbejdstid på 2,7 pct., hvilket i 2016 svarer til
en permanent svækkelse af arbejdsudbuddet på omkring 74.000 fuldtidspersoner.
Ved en nedsættelse af arbejdstiden vil beskæftigelsen i ADAM-modellen indled-
ningsvist stige. Det skyldes, at virksomhederne i ADAM-modellen på helt kort
sigt i betydeligt omfang fastholder deres efterspørgsel efter arbejdskraft i timer.
Dermed øges beskæftigelsen i hoveder i det første år med 37.000 personer og
bruttoledigheden falder med 30.000 personer. Beregningen på ADAM-modellen
vurderes imidlertid i praksis at overvurdere beskæftigelseseffekten på kort sigt.
Det skyldes, at modellen ikke tager højde for, om de lediges kvalifikationer på kort
sigt matcher kvalifikationerne hos de eksisterende medarbejdere, som nu reduce-
rer deres arbejdstid. Samtidig er ledigheden aktuelt lav – den laveste i tre årtier
bortset fra 2 år, 2007 og 2008, hvor arbejdsmarkedet var kraftigt overophedet.
Det betyder, at den øgede efterspørgsel efter flere ansatte ikke nødvendigvis kan
imødekommes, og at virksomhederne derfor må nedsætte deres produktion ud-
over det, som fremgår af nedenstående beregninger.
Tabel 1
Virkning i ADAM-model af en reduktion den gennemsnitlige arbejdstid svarende til 1 time pr. uge med
uændret strukturel offentlig saldo
År 1
Ændring i forhold til grundforløb
Gennemsnitlig arbejdstid (pct.)
Beskæftigelse (1.000 personer)
Beskæftigelse (pct. af arbejdsstyrke)
Samlet præsterede timer (pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
BNP (pct.)
-2,7
37
0,8
-1,3
-30
-1,6
-2,7
14
0,3
-2,2
-10
-2,2
-2,7
-1
-0,0
-2,7
1
-2,5
År 5
År 10
Offentlige finanser
Strukturel saldo før nedsættelse af offent-
ligt forbrug ( pct. af BNP )
Strukturel saldo efter nedsættelse af
offentligt forbrug ( pct. af BNP )
Faktisk saldo efter nedsættelse af offent-
ligt forbrug (pct. af BNP)
-0,6
0,0
0,3
-0,6
0,0
0,1
-0,6
0,0
-0,2
Anm. Tilpasningstiden i ADAM er nedsat ved at eksportpriselasticiteter på kort og langt sigt er opskaleret med 2,5,
jf. Finansredegørelse 2014, kapitel 5.
Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen.
Derefter vil beskæftigelseseffekten aftage og efter 7-8 år er beskæftigelsen stort set
uændret i beregningen. Tilpasningen skyldes dels at virksomhederne reducerer
deres investeringer for at tilpasse deres kapitalapparat (dvs. maskiner og bygnin-
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvad et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på en time vil betyde for beskæftigelsen, til finansministeren
Side 3 af 5
ger) til det permanent lavere arbejdsudbud målt i timer. Samtidig indebærer den
lavere bruttoledighed en højere lønstigningstakt. Det svækker virksomhedernes
konkurrenceevne og reducerer dermed eksporten.
Efter 10 år er den lavere arbejdstid stort set slået fuldt igennem på økonomien i
form at lavere BNP, som reduceres med 2,5 pct. – svarende til omkring 50 mia.
kr.
Den strukturelle saldo er som nævnt uændret, idet svækkelsen af de offentlige
finanser som følge af lavere arbejdsudbud modgås af en nedsættelse af det offent-
lige forbrug. I beregningen er der samtidig taget højde for, at satserne for overfør-
selsindkomsterne reduceres med 2,7 pct. gennem lavere satsreguleringsprocent.
Samlet set indebærer lavere arbejdstid allerede efter en årrække, at velstanden pr.
indbygger falder. Det gælder både for de beskæftigede, som arbejder mindre, men
også for personer på overførselsindkomst. Desuden vil det mindre arbejdsudbud,
som følge af den lavere arbejdstid, reducere råderummet i finanspolitikken til for
eksempel offentlig service inden for sundhed, uddannelse mv.
I forhold til ovenstående beregninger skal det bemærkes, at ADAM-modellen
generelt er mindre velegnet til analyser af strukturpolitiske tiltag, herunder tiltag
der påvirker arbejdsudbuddet. I
Finansredegørelse 2014, kapitel 5,
er foretaget en
detaljeret analyse af arbejdsmarkedets tilpasning til reformer, der vedrører ændrin-
ger i arbejdsudbuddet. Tilpasningstiden ved ændringer af arbejdsudbuddet er såle-
des forholdsvis lang i ADAM, mens fx erfaringerne med de reformer, der siden
1990’erne er gennemført på det danske arbejdsmarkedet viser, at beskæftigelsen
tilpasser sig relativt hurtigt dvs. efter omtrent 4-5 år.
Ovenstående beregninger på ADAM-modellen af en arbejdstidsnedsættelse er
derfor på en række punkter justeret for bedre at kunne beskrive den faktiske til-
pasningstid i dansk økonomi.
For det
første
er priselasticiteterne i udenrigshandlen forhøjet, hvilket der er stærke
teoretiske og empiriske argumenter for i forbindelse med strukturelle ændringer i
økonomien,
jf. Finansredegørelse 2014, appendiks 5C,
og
Svar på Finansudvalgets spørgs-
mål 456-459, 2016.
I bilag 1 er vist en tilsvarende beregning uden forhøjede
priselasticiteter i udenrigshandelen.
For det
andet
er det forudsat, at nedsættelsen af arbejdstiden af virksomhederne
straks vil blive erkendt som en permanent reduktion af timebeskæftigelsen. Det er
derfor antaget, at virksomhederne med det samme opdaterer deres ønskede kapi-
talapparat svarende til ADAMs langsigtsrelation. Det svarer til, at virksomhederne
fastholder deres ønskede kapitalintensitet, dvs. forholdet mellem kapital og time-
beskæftigelse, uændret på sigt. Finansministeriets antagelse afspejler, at modelbru-
geren skal tage højde for, at der ikke automatisk er indbygget fremadskuenhed i
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvad et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på en time vil betyde for beskæftigelsen, til finansministeren
Side 4 af 5
ADAM-modellen, og at det derfor skal lægges eksogent ind i modellen, at der er
tale om et permanent stød til økonomien.
Der er ikke indregnet en mulig effekt af kortere arbejdstid på timeproduktiviteten
på grund af fx mindre træthed eller kortere pauser. Det skal ses i lyset af, at nor-
malarbejdstiden i forvejen er reduceret over de seneste årtier til ofte 37 timer om
ugen, og at der ikke er konkret grundlag for at vurdere om en yderligere forkortel-
se fra 37 til 36 timer vil have sådanne effekter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvad et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på en time vil betyde for beskæftigelsen, til finansministeren
1667624_0005.png
Side 5 af 5
Bilag 1: Beregning uden forhøjede priselasticiteter i udenrigshandelen
Tabel 2
Virkning i ADAM-model af en reduktion den gennemsnitlige arbejdstid svarende til 1 time pr. uge med
uændret strukturel offentlig saldo
År 1
Ændring i forhold til grundforløb
Gennemsnitlig arbejdstid (pct.)
Beskæftigelse (1.000 personer)
Beskæftigelse (pct. af arbejdsstyrke)
Samlet præsterede timer (pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
BNP (pct.)
-2,7
37
0,8
-1,3
-30
-1,6
-2,7
20
0,4
-2,0
-14
-2,0
-2,7
11
0,2
-2,3
-8
-2,0
År 5
År 10
Offentlige finanser
Strukturel saldo før nedsættelse af offent-
ligt forbrug ( pct. af BNP )
Strukturel saldo efter nedsættelse af
offentligt forbrug ( pct. af BNP )
Faktisk saldo efter nedsættelse af offent-
ligt forbrug (pct. af BNP)
-0,6
0,0
0,3
-0,6
0,0
0,2
-0,6
0,0
0,1
Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen.