Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1628659_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 253 (Alm. del) af 19. april
2016 stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)
Spørgsmål
Ad notat af 19. april 2016 "Den øgede flygtningestrøm lægger pres på de offentli-
ge finanser om den øgede flygtningetilstrømning" jf. FIU alm. del – bilag 86.
Hvad der menes med "kommunernes direkte udgifter" i sidste hele afsnit på side 3
og hvordan er disse fordelt på overførselsindkomst, offentligt forbrug og investe-
ringer (herunder f.eks. grundkapital til alment byggeri)?
Svar
Kommunerne har integrationsforpligtigelsen for nytilkomne flygtninge, der med-
deles asyl, samt familiesammenførte udlændinge, og kommunerne afholder i den
forbindelse en række udgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.
Kommunernes direkte udgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
er under ét fuldt ud finansieret via statsrefusion, resultattilskud, bloktilskud (bud-
getgaranti) mv.,
jf. Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser af 19.
april 2016.
Med kommunernes direkte udgifter henvises der primært til de udgifter, der følger
af integrationsprogrammet, herunder udgifter til danskuddannelse og beskæftigel-
sesrettede tilbud, samt udgifter til integrationsydelse mv. til flygtninge og familie-
sammenførte udlændinge. Udgifterne er ikke omfattet af det kommunale udgifts-
loft.
Udgifterne til bl.a. danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud opgøres i na-
tionalregnskabsmæssig sammenhæng primært som offentligt forbrug, mens udgif-
ter til integrationsydelse mv. opgøres som indkomstoverførsler.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk