Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1645905_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 14. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 244 (Alm. del) af 13. april
2016
Spørgsmål
Hvordan er den strukturelle saldo i hvert år frem til 2025 isoleret set påvirket af
opjusteringen af antallet af ikke-vestlige indvandrere i Konvergensprogram 2016 i
forhold til regeringens seneste fremskrivning? Ministeren bedes angive svaret i
mia. kr. og i pct. af BNP i tabelform.
Svar
I
Danmarks Konvergensprogram 2016
er der foretaget en opjustering af antallet af
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med knap 100.000 personer fra og
med 2015 til 2020. Der er stor usikkerhed om antallet.
De øgede udgifter til indkomstoverførsler (navnlig integrationsydelse) i forbindel-
se med opjusteringen af flygtningetilstrømningen skønnes i 2020 at blive omtrent
modgået af, at de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ef-
terhånden forventes at komme i beskæftigelse,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 255 (Alm. del) af 19. april 2016
I årene efter 2020 ville skattebetalingerne over-
stige indkomstoverførslerne som følge af, at beskæftigelsen blandt flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge gradvist forudsættes at stige,
jf. tabel 1.
Det opjusterede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil medføre
et udgiftspres på de offentlige forbrugsudgifter. Størrelsen af dette udgiftspres kan
mekanisk anslås ved det såkaldte demografiske træk på de offentlige forbrugsud-
gifter. I Konvergensprogrammet er det demografiske træk opjusteret med ca. 6 �½
mia. kr. i 2020 som følge af det opjusterede antal flygtninge og familiesammenfør-
te til flygtninge. I årene frem mod 2020 vil udgiftspresset på de offentlige for-
brugsudgifter skulle håndteres indenfor rammerne af det økonomiske råderum,
der er foreneligt med målsætningen om offentlig balance i 2020,
jf. Danmarks Kon-
vergensprogram 2016.
Da der ikke er flere indtægter, er der heller ikke plads til større
forbrugsudgifter samlet set. Derfor påvirker det øgede demografiske træk ikke den
offentlige saldo frem mod 2020.
I årene efter 2020 er udviklingen i de offentlige finanser i Konvergensprogrammet
fremskrevet efter beregningstekniske principper. De betyder, at de offentlige for-
brugsudgifter fremskrives med det demografiske træk og velstandsudviklingen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvordan den strukturelle saldo er i hvert år frem mod 2025, til finansministeren
1645905_0002.png
Side 2 af 2
Det demografiske træk på de offentlige forbrugsudgifter fra det opjusterede antal
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge betyder isoleret set i det bereg-
ningstekniske forløb, at de offentlige forbrugsudgifter gradvist forøges med ca. 3,6
mia. kr. fra 2020 til 2025. Det svækker den offentlige saldo i det beregningstekni-
ske forløb.
Tabel 1
Ændring i offentlig saldo af et opjusteret antal flygtning og familiesammenførte til flygtninge 2017-2025
Planlægningshorisont
2017
Mia. kr.
Skat og overførsler
Offentligt forbrug
Strukturel saldo
(primær saldo)
Memopost:
Demografisk træk
-0,7
-
-0,7
2,0
-0,7
-
-0,7
3,8
-0,5
-
-0,5
5,2
-0,2
-
-0,2
6,4
0,2
-1,1
-0,9
7,5
0,6
-2,0
-1,4
8,4
0,9
-2,6
-1,7
9,0
1,2
-3,2
-2,0
9,6
1,3
-3,6
-2,3
10,0
2018
2019
2020
2021
Beregningsteknisk forløb
2022
2023
2024
2025
Anm: Det demografiske træk i tabel 1 er virkning af et opjusteret antal flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016 og egne beregninger.
Det skal understreges, at forløbet efter 2020 udelukkende afspejler beregningstek-
niske antagelser.
Det skal helt generelt påpeges, at beregningen af det demografiske træk på de of-
fentlige forbrugsudgifter er en mekanisk beregning, der viser det udgiftstræk på
det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt
den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret. Der er en række forbehold, som
skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af det demografiske træk. Fx
tager beregningen ikke højde for, at der kan være faldende marginalomkostninger
ved yderligere brugere af den offentlige service. Navnlig hvad angår det kollektive
forbrug, er det ikke givet, at en stigning i befolkningen vil medføre større udgifter.
Desuden er beregningen foretaget uden skelen til mulighederne for stigende pro-
duktivitet. Set i lyset af disse forbehold indgår det demografiske træk kun som ét
blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister