Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1630950_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 10. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 236 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 13. april 2016 stillet efter ønske fra Ole Birk
Olesen
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere økonomien i de 26 forslag i Alternativets Iværksætterpak-
ke?
Svar
Alternativets Iværksætterpakke indeholder en række forslag, der forventes at øge
tilskyndelsen til at blive iværksætter, men eventuelle økonomiske effekter af flere
iværksættere ikke kan vurderes grundet usikkerhed.
Der vurderes ikke at haves dokumenteret viden om de mulige effekter af største-
delen af forslagene, hvorfor de økonomiske effekter ikke kan estimeres for BNP
eller arbejdsudbuddet. Det skal også ses i lyset af, at flere af forslagene vedrører
midlertidige indsatser, som ikke vil påvirke strukturelt BNP eller arbejdsudbud.
Forslag om indførelse af en 2-årig iværksætterydelse forventes dog at reducere
arbejdsudbuddet, og indebærer omkostninger ud over hvad der er angivet,
jf. ne-
denfor.
I forhold til de offentlige indtægter forventes forslag om justeringer af virk-
somhedsordningen at resultere i et mindreprovenu, mens forslaget om at ændre
fradraget for brændstoføkonomi forventes at kunne tilvejebringe et provenu, der
kan finansiere de angivne udgifter,
jf. nedenfor.
Forslag om at indføre en 2-årig iværksætterydelse
Der lægges op til at fritage ydelsesmodtagerne fra at stå til rådighed for arbejds-
markedet under ydelsesperioden, hvilket øger risikoen for fastholdelse i ledighed.
Ordningen kan ligeledes have fortrængningseffekter for produktion og beskæfti-
gelse hos eksisterende virksomheder. Ordningen skønnes således ikke at kunne
finansieres alene via en lavere sats på 80 pct. af højeste dagpengesats.
Der har tidligere eksisteret lignende ordninger i Danmark, herunder iværksætter-
ydelse, etableringsydelse og igangsætningsydelse, som alle blev afskaffet i 1998.
Lukningen skal udover virkningen på arbejdsudbuddet bl.a. ses i sammenhæng
med, at hovedparten af ydelsesmodtagerne efterfølgende fortsat var ledige, at
iværksættere uden støtte klarede sig bedre, og at ordningen indebar støtte til virk-
somhedsetablering, der under alle omstændigheder var blevet startet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om ministeren vil vurdere økonomien i de 26 forslag i Alternativets Iværksætterpakke, til finansministeren
Side 2 af 2
Forslag om at ændre reglerne om virksomhedsordningen
Det bemærkes, at hensigten med ordningen er at sikre, at selvstændigt erhvervs-
drivende:
Opnår fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter.
Har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster.
Har mulighed for at spare op til en lav foreløbig virksomhedsskat (svarende til
selskabsskattesatsen) med henblik på konsolidering af virksomheden.
Reglerne om virksomhedsordningen indebærer, at det kun er muligt at placere det
opsparede overskud, således at der generes et løbende afkast. Derved er det mu-
ligt at investere i relativt sikre rentebærende aktiver (fx statsobligationer) med
henblik på at opretholde værdien af opsparingen, såfremt de opsparede midler
eksempelvis ikke anvendes til konsolidering af virksomheden.
Hensynet bag denne afgrænsning er et samspil af flere forhold, herunder at det
ellers vil være muligt at lånefinansiere investering i fx aktier med fuld skatteværdi
af fradraget for renteudgifterne i den personlige indkomst. Virksomhedsordningen
vil dernæst kunne fravælges i realisationsåret, hvorved en gevinst beskattes som
aktieindkomst frem for personlig indkomst, hvis gevinsten indgår i ordningen.
Udlån, fx i form af crowd lending, som ikke er tilknyttet erhvervsaktiviteten, er
udtryk for en formuemæssig placering af private midler, og kan derfor ikke ske via
virksomhedsordningen. Hovedreglen i skattesystemet er nemlig, at privat opspa-
ring foretages af beskattet indkomst (med undtagelse af pensionsopsparing).
Der må desuden forventes at være et ikke uvæsentligt, men ikke nærmere kvantifi-
cerbart mindreprovenu forbundet med de foreslåede justeringer af virksomheds-
ordningen. Det skal ses i lyset af muligheden for lånefinansierede investeringer,
jf.
ovenfor.
Dette står i modsætning til fri opsparing, hvor renteudgifter, der knytter
lånefinansierede investeringer, kun kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Forslaget om at ændre fradraget for brændstoføkonomi
Finansieringsforslaget kan ses i sammenhæng med, at forbedret brændstoføko-
nomi for både benzin- og dieselbiler har medført, at næsten alle nye personbiler i
dag får et større eller mindre nedslag i registreringsafgiften. Samlet set er bilafgif-
terne dog relativt høje, og fradraget for brændstoføkonomi giver dermed allerede i
dag et incitament til at forbedre brændstoføkonomien.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister