FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, effekten på den offentlige saldo i mio. kr., hvis der indføres en arbejdsuge på 30 timer, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (Alm. del) af 13. april

2016

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad effekten vil være på den offentlige saldo i mio.

kr., hvis der indføres en arbejdsuge på 30 timer?

Svar

Indledende skal det bemærkes, at Finansministeriets tidligere – i

Svar på Finansud-

valgets spørgsmål 194 (Alm. del) af 5. februar 2013

– har vurderet virkningen på de

offentlige finanser ved en arbejdstidsreduktion på henholdsvis 1, 3 og 5 timer

ugentligt.

I Danmark reguleres arbejdstiden, herunder længden af normalarbejdsugen, i

overenskomster og på områder, der ikke er dækket af overenskomster, i ansættel-

sesbeviser. På det danske arbejdsmarked er overenskomsternes dækningsgrad

relativt høj, ligesom det må skønnes, at overenskomsterne også har en vis norm-

givende betydning for de aftaler, der indgås på de ikke-overenskomstdækkede

områder, navnlig for så vidt angår den ugentlige arbejdstid.

Det er derfor arbejdsmarkedets parter, der i givet fald skal beslutte en nedsættelse

af normalarbejdsugens længde fra 37 timer til 30 timer. Det skal dog bemærkes, at

Folketinget ved flere lejligheder i tilfælde af længerevarende eller omfattende kon-

flikt på arbejdsmarkedet har valgt at bringe konflikterne til ophør med et lovind-

greb i overenskomsterne. I enkelte tilfælde har sådanne lovindgreb indeholdt æn-

dringer af overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser.

Hvis det måtte blive besluttet at reducere normalarbejdsugens længde vil det helt

overordnet betyde færre arbejdstimer, lavere månedsløn, og et fald i BNP. Størrel-

sesordenen vil afhænge af, hvor meget mindre der rent faktisk vil blive arbejdet,

dvs. hvor stort et gennemslag en lavere ugentlig normalarbejdstid vil have på den

gennemsnitlige arbejdstid.

Er der et fuldt gennemslag af nedsættelsen af arbejdsugen til 30 timer på den gen-

nemsnitlige arbejdstid, vil den enkeltes arbejdstid såvel som månedsløn blive re-

duceret med ca. 19 pct. Det vurderes med nogen usikkerhed at svække de offent-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, effekten på den offentlige saldo i mio. kr., hvis der indføres en arbejdsuge på 30 timer, til finansministeren

Side 2 af 3

lige finanser permanent med omkring 85 mia. kr. (2015-niveau) – svarende til godt

4 pct. af BNP.

I forhold til de offentlige indtægter betyder en lavere arbejdstid et lavere skatte- og

afgiftsprovenu. I beregningerne er der taget højde for, at beløbsgrænser i skatte-

lovgivningen nedsættes via § 20-reguleringen som følge af lavere satsregulering.

På udgiftssiden reguleres indkomstoverførsler i henhold til satsreguleringsloven.

Det betyder, at indkomstoverførsler reguleres med årslønsudviklingen på det pri-

vate arbejdsmarked

. En nedsættelse af normalarbejdsugens længde vil slå fuldt ud

igennem på reguleringen af indkomstoverførslerne, der vil falde med ca. 19 pct.

Det betyder fx, at førtidspensionen til en enlig vil blive reduceret fra 18.100 kr. til

14.700 kr. om måneden, og folkepensionen (uden ældrecheck) til en enlig vil blive

reduceret fra 12.500 kr. til 10.100 kr. om måneden. Hvis indkomstoverførsler ikke

nedsættes på linje med arbejdstiden vil svækkelsen af de offentlige finanser øges til

omkring 130 mia. kr.

Det er lagt til grund i beregningen, at de offentlige serviceudgifter og de offentlige

investeringer ikke påvirkes af den reducerede normalarbejdsuge. Det skal dog

bemærkes, at en fastholdelse af den offentlige service som udgangspunkt vil for-

udsætte, at den offentlige beskæftigelse målt i timer fastholdes. Hvis nedsættelsen

af normalarbejdsugen slår fuldt igennem i den offentlige sektor vil uændret offent-

lig service kræve, at den offentlige beskæftigelse øges med godt 150.000 personer.

I praksis vil det kræve en lang overgangsperiode og næppe være realistisk, dels

fordi det vil tage tid før der er arbejdskraft med de rette kompetencer (læger, sy-

geplejersker, skolelærere osv.), dels fordi den private sektor også vil mangle ar-

bejdskraft, når arbejdstiden reduceres, og endelig fordi finansieringen af de offent-

lige udgifter vil forudsætte en væsentlig forøgelse af det i forvejen høje skattetryk

sammenlignet med andre lande.

Hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke slår fuldt ud igennem på den gennemsnitlige

arbejdstid er svækkelsen af den offentlige saldo mindre.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stort et gennemslag en stor nedsættelse af nor-

malarbejdsugen vil have på den gennemsnitlige arbejdstid. Det skyldes bl.a., at det

er over 25 år siden længden af normalarbejdsugen sidst blev nedsat. Denne ned-

sættelse var fra 39 timer til 37 timer over en 4 årig periode fra 1987 til 1990.

Overenskomsternes udbredelse og deres normgivende betydning for arbejdsmar-

kedet tilsiger et ikke ubetydeligt gennemslag af en lavere normalarbejdsuge på den

gennemsnitlige arbejdstid. Det må dog også forventes, at mange lønmodtagere vil

forsøge at undgå reallønsnedgang ved at søge at fastholde deres ugentlige arbejds-

tid. Ligeledes må det forventes, at personer ansat på deltid og personer uden høje-

Generelt reguleres overførselssatserne med satsreguleringsprocenten, som bliver fastsat på grundlag af udviklingen i den

udbetalte årsløn for beskæftigede to år før. I de år, hvor lønudviklingen to år før overstiger 2,0 pct., afsættes et puljebeløb

på op til 0,3 pct. af udgifterne til overførsler til den såkaldte satspulje.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, effekten på den offentlige saldo i mio. kr., hvis der indføres en arbejdsuge på 30 timer, til finansministeren

Side 3 af 3

ste arbejdstid kun påvirkes beskedent af nedsættelsen af den ugentlige normalar-

bejdstid.

Afsluttende skal det bemærkes, at de arbejdsmarkedsreformer, der er gennemført

siden 1990’erne, har haft det sigte at øge arbejdsudbud og beskæftigelse, blandt

andet for at sikre finansieringsgrundlaget for den kollektive velfærd, herunder

sundhed, uddannelse, børnepasning, ældrepleje, sociale ydelser og pensioner mv.

En eventuel nedsættelse af de beskæftigedes ugentlige arbejdstid vil både mindske

velstanden for den enkelte familie og svække finansieringsgrundlaget for den of-

fentlige sektor.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister