Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 227 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 15. april 2016 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuet fra boligydelsespakken i finanslovsaftalen
for 2016 er i hvert år fra 2016 til 2030 i mio. kr. både før og efter tilbageløb,
og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om regeringen fortsat forventer
at finde disse provenuer i foråret 2016, og om det skal ske inden for boligydelses-
området?
Svar
Vedrørende den første del af spørgsmålet kan provenuet fra den oprindelige bo-
ligydelsespakke opgøres til henholdsvis 120 mio. kr. og 90 mio. kr. før og efter
tilbageløb i 2016 stigende til henholdsvis 635 mio. kr. og 480 mio. kr. før og efter
tilbageløb i 2020 (i 2015-priser).
Tabel 1
Provenuvirkning af den boligydelsespakken i Finanslovsaftalen 2016 (før og efter tilbageløb, 2016-pl)
2016
2017
2018
2019
2020
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
120
90
270
205
405
305
490
370
635
480
Anm.: De angivne provenuskøn er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.
Kilde: Egne beregninger pba. en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (2012-data).
Det er ikke muligt at foretage retvisende provenuskøn for perioden 2021 til 2030
inden for den sædvanlige svarfrist.
Vedrørende den anden del af spørgsmålet om hvorvidt regeringen fortsat forven-
ter at finde disse provenuer i foråret 2016 kan jeg henvise til aftalen om præcise-
ring af finanslovsaftalen for 2016, af 15. december 2015. Herudover kommenterer
jeg af principielle årsager ikke på det potentielle indhold forud for drøftelser med
aftaleparterne bag finansloven for 2016.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk