Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1637771_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. maj 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 225 (Alm. del) af 7. april
2016 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i et skema oplyse det finanspolitiske råderum korrigeret for pris og
lønudviklingen i årene 2020, 2025, 2030 og 2035 under forudsætning af, at det
offentlige forbrug korrigeres fuldt og helt for ændringer i de demografiske forhold
og for merudgifter i forbindelse med flere asylansøgere og asylmodtagere? Det
forudsættes desuden, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ikke fortsætter
efter 2020.
Svar
Det er ikke muligt at opgøre det finanspolitiske råderum efter 2020, da det finans-
politiske råderum opgøres som den mulige stigning i det offentlige forbrug i for-
hold til et konkret mål for den offentlige saldo. I
Danmarks Konvergensprogram 2016
er råderummet fra 2016 til 2020 opgjort til ca. 10 mia. kr. givet målet om mindst
balance på den strukturelle saldo i 2020. Der er ikke fastsat en målsætning for den
offentlige saldo i årene efter 2020.
I Konvergensprogrammet er det offentlige forbrug og den offentlige saldo efter
2020 alene fremskrevet på basis af beregningstekniske principper. Denne frem-
skrivning viser bl.a., at der i en længere årrække efter 2025 vil være et offentligt
underskud, der er større end budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP
– den såkaldte hængekøjeudfordring.
Nedenfor er der derfor alene beregnet, hvordan det offentlige forbrug og den
offentlige saldo vil udvikle sig i de ønskede år, hvis det offentlige forbrug fra 2017
til 2035 fremskrives i overensstemmelse med den demografiske udvikling (inkl.
opjusteringen af antallet af flygtning og familiesammenførte til flygtninge) sam-
menholdt med fremskrivningen i Konvergensprogrammet.
Fra 2017 mod 2020 betyder en stigning i det offentlige forbrug svarende til den
demografiske udvikling – det såkaldte demografiske træk – en forøgelse af det
offentlige forbrug med knap 6 mia. kr. i 2020 (2016-priser) sammenlignet med
Konvergensprogram 2016. Det svækker den offentlige saldo efter tilbageløb mv.
med 0,3 pct. af BNP i 2020,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om det finanspolitiske råderum korrigeret for pris- og lønudviklingen i årene 2020, 2025, 2030 og 2035, til finansministeren
1637771_0002.png
Side 2 af 2
Efter 2020 er det offentlige forbrug i Konvergensprogrammet fremskrevet med
beregningstekniske principper, der betyder, at det offentlige forbrug følger vel-
stands- og befolkningsudviklingen (svarende til, at de offentlige serviceudgifter pr.
borger stiger i takt med den almindelige indkomstfremgang i årene efter 2020). De
beregningstekniske principper medfører i fremskrivningen en højere vækst i det
offentlige forbrug, end hvis der, som det ønskes i spørgsmålet, alene fremskrives
med befolkningsudviklingen.
Samlet betyder det, at det offentlige forbrug vil reduceres fra omkring 26�½ til
24�½ pct. af BNP i 2035. Det indebærer en forbedring af den primære offentlige
saldo (dvs. saldoen ekskl. rentebetalinger) med ca. 1,7 pct. af BNP, mens den of-
fentlige saldo vil være forbedret 2,1 pct. af BNP,
jf. tabel 1.
I de beregningstekniske år efter 2020 er der ikke indregnet en fastfrysning af ejen-
domsværdiskatten.
Tabel 1
Offentligt forbrug og offentlig saldo sammenlignet med Konvergensprogram 2016
2020
Offentligt forbrug
FIU spørgsmål 225
Konvergensprogram 2016
Offentlig saldo
FIU spørgsmål 225
Konvergensprogram 2016
Offentlig primær saldo
FIU spørgsmål 225
Konvergensprogram 2016
0,1
0,4
0,7
0,3
1,1
0,0
1,6
-0,1
-0,3
-0,0
0,1
-0,2
0,6
-0,6
1,4
-0,7
25,3
25,0
2025
Pct. af BNP
24,7
25,1
24,5
25,7
24,6
26,4
2030
2035
Kilde: Konvergensprogram 2016 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister