Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt
1638836_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 7. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 224 (alm. del)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 224:
Vil ministeren redegøre for, hvordan 1,5 mia. kr. af de samlede merudgifter til
asylansøgere i 2016 på 1,8 mia. kr. som følge af opjusteringen af asyltallet fra
15.000 til 25.000 på ændringsforslagene til finansloven for 2016 kan finansieres
af udviklingsbistanden, når det kun var 2,5 mia. kr. af en samlet merudgift i 2015
på 4,5 mia. kr., der kunne finansieres af udviklingsbistanden, da asyltallet blev
opjusteret fra 7.500 til 20.000 på ændringsforslagene til finansloven for 2015. Som
en del af besvarelsen bedes ministeren desuden redegøre for, hvordan det i svar
på spørgsmål 173 til L 1 (2015-16) er en højere andel af nyindrejste asylansøgere,
der gør, at en meget stor andel af udgifterne til asylansøgere i 2016 kan
finansieres af udviklingsbistanden, når der ifølge svar på FIU alm. del spørgsmål
111 (2015-16) forventes en jævn tilstrømning i løbet af året og ifølge svar på FIU
alm. del spørgsmål 157 (2015-16) forventes en længere opholdstid i asylcentrene?
Svar:
1.
Det kan indledningsvis oplyses, at de i spørgsmålet anførte merudgifter på 1,8
mia. kr. (som blev oplyst af finansministeren ved besvarelsen af L 1
samrådsspørgsmål D den 27. november 2015) i forbindelse med udarbejdelsen af
det endelige ændringsforslag for 2016 blev nedjusteret til ca. 1,5 mia. kr. som
følge af Aftale om udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse, jf. lov nr. 300
af 22. marts 2016. I den forbindelse blev den andel af merudgiften, der
vurderedes at kunne finansieres over udviklingsbistanden samtidig nedjusteret til
ca. 1,3 mia. kr.
De DAC-rapporterbare udgifter på Udlændinge-, Integrations-, og
Boligministeriets område omfatter overordnet set to hovedområder:
Udgifter i præasylfasen, som afholdes af staten.
Udgifter i postasylfasen/integrationsfasen, som afholdes af kommunerne
og staten.
26. maj 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3774
67266
Side
1/3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvordan 1,5 mia. kr. af de samlede merudgifter til asylansøgere i 2016 på 1,8 mia. kr. som følge af opjusteringen af asyltallet på ændringsforslagene til finansloven for 2016 kan finansieres af udviklingsbistanden, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1638836_0002.png
Da det alene er udgifter vedrørende asylansøgeres og flygtninges første år i
Danmark, der kan DAC-rapporteres, vil en større andel af udgifterne i
præasylfasen end i postasylfasen kunne finansieres af udviklingsbistanden.
I tabellen nedenfor fremgår de i forbindelse med ændringsforslagene for 2015 og
2016 forventede merudgifter og andelen heraf, der vurdereredes at vedrøre DAC-
rapporterbare udgifter:
Ændringsforslaget for 2015
Merudgifter
(mio. kr.)
Præasyl
Postasyl
I alt
Ca. 2.930
Ca. 1.430
Ca. 4.360
DAC-
rapporterbare
udgifter
Ca. 2.270
Ca. 230
Ca. 2.500
Ændringsforslaget for 2016
Merudgifter
Ca. 1.830
Ca. -310
Ca. 1.520
DAC-
rapporterbare
udgifter
Ca. 1.460
Ca. -120
Ca. 1.340
På præasylområdet er det stort set den samme andel af merudgifterne på
ændringsforslagene for 2015 og 2016, der blev vurderet at kunne finansieres over
udviklingsbistanden. Ændringen i den samlede andel af merudgifterne, der
forventedes finansieret over udviklingsbistanden, skal derfor primært findes på
integrationsområdet.
På integrationsområdet blev der i forbindelse med ændringsforslagene for 2015
indarbejdet en revideret prognose for antallet af asylansøgere, der medførte en
betydelig opjustering af udgiftsskønnet i 2015. I forbindelse med
ændringsforslagene for 2016 blev der på integrationsområdet indarbejdet
mindreudgifter i forhold til finanslovsforslaget for 2016. Mindreudgifterne
afspejlede en beregningsteknisk konsolidering af budgetteringsforudsætningerne
samt indbudgetteringen af de økonomiske konsekvenser af lov nr. 300 af 22.
marts 2016 om udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse.
Ændringsforslagene for 2015 og 2016 på integrationsområdet er således ikke
umiddelbart sammenlignelige, herunder for så vidt angår den andel af mer- og
mindreudgifterne, der forventedes at kunne DAC-finansieres.
2.
I forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører sammenhængen mellem
ministeriets besvarelser af L 1 spørgsmål nr. 173, spørgsmål nr. 111 fra
Finansudvalget og spørgsmål nr. 157 fra Finansudvalget kan det oplyses, at
spørgsmålene alene vedrører den andel af merudgifterne til præasylfasen, der kan
finansieres over udviklingsbistanden. Integrationsområdet indgår således ikke i
disse besvarelser.
I forhold til L 1 spørgsmål 173 er det som angivet en større andel af nyindrejste
asylansøgere i 2016 i forhold til i 2015, der indebærer, at en større andel af
merudgifterne på asylområdet forventes at kunne finansieres over
udviklingsbistanden i 2016. Baggrunden herfor er, at en stigende andel
Side
2/3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvordan 1,5 mia. kr. af de samlede merudgifter til asylansøgere i 2016 på 1,8 mia. kr. som følge af opjusteringen af asyltallet på ændringsforslagene til finansloven for 2016 kan finansieres af udviklingsbistanden, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
af nyindrejste asylansøgere alt andet lige betyder, at en større andel af
asylansøgerne i asylcentersystemet vil have en opholdstid på under et år i
Danmark. Det skal i relation hertil bemærkes, at der alene er tale om en mindre
opregulering, jf. ovenfor.
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at forudsætningen om en jævn
tilstrømning af asylansøgere i løbet af 2016, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 111,
ikke ændrer ved den overordnede forudsætning om, at sammensætningen af
asylansøgerne i asylcentersystemet, herunder antallet af nyindrejste
asylansøgere, har stor betydning for, hvor stor en del af udgifterne på
præasylområdet, der kan indrapporteres som DAC-rapporterbare udgifter.
Endelig kan det i relation til besvarelsen af spørgsmål nr. 157 oplyses, at
oplysningerne i besvarelsen vedrører perioden 2017 til 2019, og således – efter
ministeriets vurdering - ikke er relevant at inddrage i spørgsmålet om udviklingen i
DAC-andele i ændringsforslagene til finansloven for 2015 og 2016.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
3/3